Tilgodehavender ved salg af landbrugsvirksomhed anset for private hævninger i virksomhedsordning

Sagen omhandler en skatteyder, der i 2013 overdrog de resterende 20% af sine landbrugsejendomme og anpartsandele til sin datter som led i et generationsskifte. Skatteyderen anvendte virksomhedsordningen for sine resterende erhvervsvirksomheder. SKAT anså to tilgodehavender, der opstod i forbindelse med overdragelsen – kr. 1.027.000 for salg af avl på rod og kr. 2.385.900 for salg af maskiner – som private hævninger fra virksomhedsordningen. SKATs begrundelse var, at tilgodehavenderne hverken var forretningsmæssigt begrundede eller udstedt på sædvanlige markedsvilkår, men primært var båret af private hensyn til at stille likvide midler til rådighed for datteren.

Klagerens repræsentant anførte, at tilgodehavenderne var erhvervsmæssige dispositioner, der skulle indgå i virksomhedsordningen. Det blev fremhævet, at finansieringsmulighederne i landbrugserhvervet var vanskelige efter finanskrisen, og at datteren havde fået afslag på bankfinansiering. Sælgerfinansiering var derfor en nødvendighed for at muliggøre generationsskiftet. Repræsentanten argumenterede for, at vilkårene for lånene (rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbreve med betaling, når likviditet var til stede) var tilpasset de konkrete omstændigheder for at undgå at presse datteren til konkurs. Det blev også anført, at lignende mellemværender med datterens selskab tidligere var blevet godkendt som erhvervsmæssige af SKAT, og at klageren ville have tilbudt tilsvarende vilkår til en uafhængig tredjemand under de samme tvungne salgsomstændigheder, givet klagerens alder og manglen på alternative købere for den resterende del af virksomheden. Klageren mente, at sondringen mellem erhvervsmæssig og privat disposition ikke skulle baseres på den konteringsmæssige afdragsprofil, men på det samlede billede af, at der var afdraget på erhvervsmæssige tilgodehavender siden handlen i 2013.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at tilgodehavender på henholdsvis kr. 1.027.000 (salg af avl på rod) og kr. 2.385.900 (salg af maskiner) skulle anses som private hævninger i virksomhedsordningen i indkomståret 2013.

Retten henviste til Virksomhedsskatteloven § 1 og Virksomhedsskatteloven § 5, som fastslår, at kun erhvervsmæssige aktiver kan indgå i virksomhedsordningen, og at private lån betragtes som overførsel af værdier til den skattepligtige. Det blev understreget, at opsparet virksomhedsindkomst kun er foreløbigt beskattet, indtil den hæves til private formål, jf. Virksomhedsskatteloven § 10.

Det afgørende for vurderingen af, om et udlån er erhvervsmæssigt, er en konkret vurdering af, om det er sket på sædvanlige markedsvilkår, herunder om en lignende sælgerfinansiering ville have fundet sted over for en uafhængig tredjemand. Retten lagde vægt på, at der for de to tilgodehavender ikke var aftalt en afdragsplan, at lånene ikke var tillagt renter, og at der ikke var stillet sikkerhed. Dette fandt Landsskatteretten ikke ville være tilfældet ved et tilsvarende lån til en uafhængig tredjemand.

Landsskatteretten henviste til praksis, herunder SKM2015.728.LSR, SKM2016.198.SR, og SKM2016.278.SR, hvor sælgerfinansiering uden afdrag og på anfordringsvilkår primært blev anset for båret af private interesser. Dette blev kontrasteret med SKM2017.545.LSR, hvor sælgerfinansiering blev accepteret, da der var aftalt afdrag og renter.

Det forhold, at klageren i de efterfølgende år reelt havde fået betaling for andre tilgodehavender fra datteren eller datterens selskaber, kunne ikke føre til et andet resultat. Ligeledes ændrede det faktum, at det ikke havde været muligt at låne penge i banken, ikke ved, at den aftalte sælgerfinansiering ikke var på sædvanlige markedsvilkår.

Retsformanden og to retsmedlemmer fandt, at tilgodehavenderne var private udlån, der ikke kunne indgå i virksomhedsordningen. Et retsmedlem fandt dog, at tilgodehavenderne under de foreliggende omstændigheder kunne anerkendes som erhvervsmæssige, med vægt på det daværende lave renteniveau og de faktiske afdragsbetalinger. Landsskatteretten traf afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet.