Landsskatteretten: Beskatning af uregistreret skrotvirksomhed og bankindsætninger

SKAT afviste klagerens indsigelser vedrørende underskrifter på afregningsbilagene, da de ikke varierede nævneværdigt fra klagerens egen signatur eller kørekort. SKAT fastholdt også beskatningen af de resterende bankindsætninger, da klageren ikke havde dokumenteret, at de var skattefrie, og da indsætninger med fakturanumre indikerede skattepligtig omsætning.

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde påstand om, at ansættelsen skulle nedsættes til 0 kr. Han fastholdt, at han ikke havde drevet uregistreret virksomhed, idet han var blevet informeret om, at man måtte køre skrot op til 50.000 kr. uden indberetning. Han argumenterede for, at der skulle gives fradrag for hans estimerede udgifter, da det var indlysende, at der var udgifter forbundet med erhvervelse og transport af skrot, selvom han ikke havde gemt bilag på grund af branchens kutyme og sin egen uvidenhed som ung og naiv. Klageren fastholdt sin uenighed i, at underskrifterne på visse afregningsbilag var hans, og at SKAT havde set bort fra hans indsigelser. Han bestred også beskatningen af bankindsætningerne, idet han mente, at de stammede fra salg af private effekter eller krediterede regninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten indledte med at fastslå de generelle principper for beskatning. Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Enhver skatteyder har pligt til at selvangive sin indkomst, jf. den dagældende Skattekontrollov § 1, stk. 1 og den nuværende Skattekontrollov § 2, stk. 1. Hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. den dagældende Skattekontrollov § 5, stk. 3 og den nuværende Skattekontrollov § 74, stk. 1. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller undtagne midler, jf. SKM 2008.905 H. Driftsomkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Salg af metalskrot

Landsskatteretten vurderede, at klageren havde drevet selvstændig virksomhed med salg af metalskrot. Dette blev begrundet med:

• Hyppigheden og mængden af det solgte metalskrot, som oversteg, hvad der kan anses for private genstande.
• Klagerens oplysning om, at han havde indkøbt metalskrottet hos tredjemand, hvilket indikerede drift for egen regning og risiko.
• Systematikken i salget, der havde til formål at generere et ikke ubetydeligt økonomisk overskud.

Da klageren ikke havde selvangivet overskuddet, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse baseret på de 23 afregningsbilag fra [virksomhed3] A/S på i alt 115.737 kr.

Vedrørende klagerens indsigelse om, at signaturen på otte af afregningsbilagene ikke var hans, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde godtgjort dette. Retten lagde vægt på, at bilagene var påført klagerens navn eller kaldenavn samt adresse, og at der var påklipset en kopi af klagerens kørekort som dokumentation. SKATs ansættelse af omsætningen på 115.737 kr. blev derfor fastholdt.

Selvom klageren ikke havde fremlagt dokumentation for afholdte udgifter, fandt Landsskatteretten det sandsynliggjort, at klageren havde afholdt udgifter i forbindelse med erhvervelse og salg af metalskrottet. Der blev derfor godkendt et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger på 10 % af omsætningen, svarende til 11.573,70 kr. Dette medførte en nedsættelse af overskuddet fra salg af metalskrot fra 115.737 kr. til 104.163,30 kr.

Indsætninger på klagerens bankkonto

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at seks indsætninger på klagerens bankkonto, i alt 19.475 kr., skulle beskattes som ikke-registreret omsætning i klagerens virksomhed, hvoraf 80 % (15.580 kr.) blev anset som overskud. Retten lagde vægt på, at klageren i perioden havde drevet uregistreret virksomhed, og at fire af indsætningerne var anført med et fakturanummer, hvilket indikerede, at de vedrørte levering af varer eller ydelser relateret til virksomhedsudøvelse.

For så vidt angår de øvrige indsætninger, herunder fra [person2] og [person4], fandt retten, at det på trods af de indhentede erklæringer ikke var tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne stammede fra salg af private ejendele, som er undtaget fra beskatning i henhold til Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a. Specifikt blev det anført, at det ikke var muligt ud fra kontoudtoget at udlede, hvad indsætningen fra [person4] den 18. november 2013 vedrørte, og SKATs beskatning heraf blev anset for berettiget.

Indsætningen den 11. november 2013 på 2.350 kr. med teksten [person3] (L) indgik ikke i SKATs endelige afgørelse, og den fremlagte e-mailkorrespondance kunne derfor ikke føre til en ændring af SKATs afgørelse på dette punkt. SKATs afgørelse vedrørende bankindsætningerne blev stadfæstet.

Samlet set nedsatte Landsskatteretten SKATs ansættelse af klagerens overskud af uregistreret selvstændig virksomhed fra 131.317 kr. til 119.743,30 kr. (104.163,30 kr. fra metalskrot + 15.580 kr. fra bankindsætninger).

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af forhøjelserne til 0 kr. for alle år, subsidiært til et lavere beløb for 2014 og 2015. Argumenterne var som følger:

• Valutahandel: Beløbene stammede fra gaver/lån fra klagerens mor og var derfor ikke skattepligtige. Klageren mente, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for skattepligt.
• Diverse indsætninger: En indsætning i 2013 på 4.518 kr. var fra salg af smykker (privat indbo, skattefrit jf. Statsskatteloven § 5, litra a). To andre indsætninger i 2013 (24.000 kr. og 14.000 kr.) var gaver/lån fra moderen. En indsætning i 2014 på 22.000 kr. kunne stamme fra salg af en båd. Klageren fastholdt, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for skattepligt.
• Skønsmæssig ansættelse grundet lavt privatforbrug: Klageren bestred, at privatforbruget var uantageligt lavt, og mente, at SKAT ikke udelukkende kunne basere et skøn på Danmarks Statistiks gennemsnitstal uden at påvise et større faktisk forbrug eller sammenligne med tidligere års forbrug. For 2014 blev det subsidiært anført, at forhøjelsen skulle være mindre for at have sammenhæng med tidligere års privatforbrug.
• Formalitet for indkomståret 2013: Klageren gjorde gældende, at SKATs forslag til afgørelse for 2013 var udsendt efter udløbet af den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.
• Faktura-relaterede indsætninger i 2015: Klageren oplyste, at han ikke havde udstedt fakturaer i eget navn, og at beløbene muligvis skulle have været henført til [virksomhed1] ApS.