Landsskatteretten, Journalnr. 16-1394819: Beskatning af aktionærlån som udbytte efter Ligningslovens § 16 E

Sagen omhandler beskatning af lån fra et selskab til dets eneanpartshaver, klageren, i indkomstårene 2013 og 2014. Klageren var eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS og drev desuden [virksomhed2] som personlig virksomhed. SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst med 254.366 kr. for 2013 og 1.039.625 kr. for 2014, idet lån på mellemregningskontoen blev anset som udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 e.

SKATs afgørelse byggede på princippet om, at lån fra et selskab til en hovedaktionær med bestemmende indflydelse, etableret fra og med den 14. august 2012, skal behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt og beskattes som udbytte efter Ligningsloven § 16 a. SKAT argumenterede for, at beskatningen skulle ske på grundlag af bruttohævninger, og at eventuelle indbetalinger skulle anses som afdrag på det selskabsretlige lån, ikke som modregning af de skattepligtige hævninger. Tilskrevne, ubetalte renter skulle ligeledes beskattes som hævninger. SKAT anså den allerede udbetalte løn for at være en rimelig aflønning, hvorfor hævningerne blev beskattet som udbytte.

Klagerens repræsentant anførte, at klageren allerede var beskattet af beløbene som almindelig A-indkomst, og at der var tilbageholdt og afregnet A-skat og AM-bidrag. Det blev fremført, at en del af hævningerne dækkede perioden før den 14. august 2012, og at løbende acontolønninger og indskud betød, at der ikke var ubeskattede hævninger. For 2014 blev det anført, at størstedelen af acontolønnen først var indberettet efter regnskabsperiodens udløb, og at skatten af de beskattede hævninger indgik som en del af tilgodehavendet. Klageren henviste til styresignal SKM2014.825.SKAT, der angiver, at selskabet skal indberette aktionærlånet som løn eller udbytte, hvilket får virkning for indkomståret. Vedrørende et lån på 250.000 kr. til klagerens ægtefælle fra et andet selskab ([virksomhed4] ApS), hvor klageren kun ejede 40 % indirekte, blev det anført, at der på tidspunktet for låneoptagelsen ikke var en forbindelse som nævnt i Ligningsloven § 2, og at fordringen først blev overtaget af klagerens eget selskab i 2014. Klageren bemærkede desuden, at der selskabsretligt havde været et lån i strid med Selskabsloven § 210, men at dette ikke havde betydning for den skattepligtige indkomst.

SKAT fastholdt, at hele lånet til interessentskabet skulle indgå i beskatningen, da det ikke fremgik af selskabets regnskab som et udlån til interessentskabet, og der ikke var dokumentation for en sædvanlig forretningsmæssig disposition. SKAT var dog enig i, at de tilskrevne renter på mellemregningskontoen ikke skulle indgå i beskatningen, da de blev anset for betalt som følge af nettolønnen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at klageren og selskabet var omfattet af Ligningsloven § 16 e, stk. 1, som behandler lån fra selskaber til hovedaktionærer som hævninger uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen har virkning for lån ydet fra og med den 14. august 2012.

• Tilbagebetaling af lån, der er beskattet efter Ligningsloven § 16 e, stk. 1, påvirker ikke den oprindelige beskatning hos aktionæren, selvom der civilretligt fortsat er tale om et lån, der skal tilbagebetales.
• Loven omfatter også indirekte lån. Lån til skattemæssigt transparente subjekter betragtes som lån til det underliggende skattesubjekt.
• Ved opgørelsen af lån efter Ligningsloven § 16 e medregnes hævninger ført over mellemregningen, hvor der ikke har været et tilgodehavende hos klageren mod selskabet.
• Lånet på 250.000 kr. ydet til klagerens ægtefælle blev anset for et indirekte lån til klageren. Det blev dog godtgjort, at selskabet først overtog fordringen i 2014, hvorfor beløbet skulle medregnes i indkomståret 2014, ikke 2013.
• Lån til klagerens personligt ejede virksomhed, [virksomhed2], blev medregnet som lån til klageren.
• Selskabets lån til interessentskabet, hvori klageren var medinteressent, blev medregnet som lån til klageren efter ejerandelen. I mangel af andre oplysninger blev det lagt til grund, at klageren ejede 50 % af interessentskabet, og klageren blev derfor beskattet af halvdelen af lånet.
• Der var ikke fremlagt dokumentation for, at nogen af lånene var sket som en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
• Indberettet løn og betalt skat ved årets udgang havde ikke betydning for opgørelsen af lånet fra selskabet. Nettolønnen, der blev posteret på mellemregningskontoen, blev anset som afdrag på klagerens gæld til selskabet.

Landsskatteretten tiltrådte SKATs opgørelse af klagerens lån til selskabet baseret på de fremlagte kontokort, med de nævnte justeringer for lånet til ægtefællen og interessentskabet. Beskatningen af de opgjorte lån skete som udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 a.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse, hvilket resulterede i følgende forhøjelser af klagerens aktieindkomst: