Landsskatteretten: Momsfradrag og energiafgift - manglende dokumentation og privatforbrug

Sagen omhandler en computerprogrammeringsvirksomhed, der klagede over SKATs nedsættelse af salgs- og købsmoms samt refusion af energiafgift for afgiftsperioderne 2012-2014. Virksomheden, der drives fra indehaverens private bolig, havde angivet moms og energiafgift, som SKAT efter en kontrol fandt var for høje eller uberettigede.

Faktiske oplysninger

Virksomheden havde i 2012 og 2013 erhvervet to solcelleanlæg til henholdsvis privatboligen og en anden ejendom. Anlæggene blev idriftsat i 2013. Virksomhedsindehaveren havde fratrukket afskrivninger på solcelleanlæggene og en bygning opført til det ene anlæg. SKAT havde skønsmæssigt ansat virksomhedsindehaverens eget elforbrug fra solcelleanlæggene.

SKAT nægtede fradrag for købsmoms på en række udgifter, herunder overvågningskameraer, en boremaskine, en PC, en kaffemaskine, en støvsuger og en mast. Begrundelsen var manglende dokumentation, dobbeltfradrag eller at udgifterne blev anset for private. Derudover blev en del af telefonudgifterne anset for private, og fradraget blev skønsmæssigt nedsat. SKAT nægtede også refusion af energiafgift, da forbruget ikke var dokumenteret som erhvervsmæssigt.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT nedsatte virksomhedens salgs- og købsmoms samt refusion af energiafgift for de pågældende perioder. For solcelleanlæggene begrundede SKAT nedsættelsen af moms med den dagældende praksis, hvorefter nettoafregnende solcelleanlæg ikke blev anset for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand, jf. Momsloven § 3, stk. 1. Derfor skulle der hverken beregnes købs- eller salgsmoms. For de øvrige udgifter fastholdt SKAT, at der ikke var dokumenteret udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, jf. Momsloven § 37, stk. 1, og for telefonudgifter blev der henvist til Momsloven § 38, stk. 2 om delvis fradragsret. Elafgiften blev nægtet refunderet, da forbruget ikke var dokumenteret som medgået til momspligtige og godtgørelsesberettigede udgifter, jf. Elafgiftsloven § 11.

Klagerens opfattelse

Virksomhedsindehaveren påstod, at SKATs forhøjelser af momstilsvarene skulle nedsættes til 0 kr. Han argumenterede for, at begge solcelleanlæg opfyldte kravene for den gamle nettoafregningsordning fra 2012, og at udgifter til et udhus, der var nødvendigt for placering af solcellerne, skulle kunne fratrækkes delvist. Vedrørende telefonudgifterne forklarede han, at de skyldtes nedlukning af en telefonforretning og dårlig mobildækning. Udgifter til kaffemaskine, støvsuger og boremaskine blev anset for erhvervsmæssige, da de blev brugt i erhvervslokalerne, som var adskilt fra privatboligen. Han påpegede også, at der var styr på opdeling af varme og el mellem bolig og erhverv. Klageren mente desuden, at han var udsat for forskelsbehandling og henviste til udgifter vedrørende en udlejningsejendom, som han mente skulle fratrækkes som vedligeholdelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at det påhviler virksomheden at godtgøre, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 er opfyldt. Virksomheden skal kunne fremlægge fakturaer, der opfylder kravene i Momsbekendtgørelse § 84 og Momsbekendtgørelse § 61.

Sikkerhedskamera

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om nægtelse af fradrag for købsmoms på 1.663 kr. for et overvågningskamera. Dette skyldtes, at udgiften var fratrukket to gange, og virksomheden havde ikke fremlagt en faktura med moms, der opfyldte momsbekendtgørelsens krav.

PC

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om nægtelse af fradrag for købsmoms på 1.775 kr. for en PC. Ligesom med kameraet var udgiften fratrukket to gange, og der var ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation i form af en faktura, der opfyldte momsbekendtgørelsens krav.

Kaffemaskine, støvsuger og boremaskine

Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne til kaffemaskine (1.200 kr.), støvsuger (380 kr.) og boremaskine (360 kr.) var afholdt som led i virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter. Retten lagde vægt på, at der var tale om genstande, der normalt findes i en privat husstand, og at virksomheden drives fra indehaverens private bopæl. Derudover var der ikke fremlagt dokumentation for udgifterne. SKATs afgørelse blev stadfæstet på disse punkter.

Privat andel af telefonudgifterne

Landsskatteretten tiltrådte SKATs skønsmæssige opgørelse, hvor den erhvervsmæssige andel af momsen på telefonudgifter blev fastsat til 30 %. Dette skyldtes, at virksomhedsindehaveren blev anset for at have anvendt telefonen privat, hvilket kræver en fordeling af momsen i henhold til Momsloven § 38, stk. 2. Afgørelsen blev stadfæstet.

Salgs- og købsmoms solcelleanlæg

Landsskatteretten hjemviste sagen vedrørende salgs- og købsmoms for solcelleanlæggene til Skattestyrelsen for fornyet behandling. Dette skyldtes, at SKATs oprindelige afgørelse var truffet efter en dagældende praksis ([SKM2013.818]), hvorefter solcelleanlæg ikke blev anset for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3, stk. 1. Landsskatteretten henviste til det senere styresignal SKM2018.638.SKTST, som fastslår, at solcelleanlæg omfattet af den gamle ordning med nettoafregning kan momsregistreres i henhold til [Momsloven § 47], selvom den årlige omsætning ikke overstiger 50.000 kr., og der ikke kan stilles krav om, at produktionen af el på årsbasis er større end forbruget.

Elafgift

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om nægtelse af refusion af elafgift. Retten fandt det ikke dokumenteret, at elektriciteten var forbrugt af virksomheden, da det ikke var sandsynliggjort, at virksomhedsindehaveren havde haft en merudgift forbundet med arbejdet i hjemmet. Udgiften blev derfor anset for at være afholdt uden for virksomhedens virke og karakteriseret som en privat udgift. Der kunne således ikke godkendes refusion i henhold til Elafgiftsloven § 11, stk. 1.