Landsskatteretten: Skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst på grund af lavt privatforbrug og manglende dokumentation for indtægter

Sagen drejede sig om en klage over SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. SKAT havde forhøjet indkomsten med henholdsvis 118.366 kr. (2012), 118.513 kr. (2013) og 87.777 kr. (2014) med den begrundelse, at klageren havde et uantageligt lavt eller negativt privatforbrug og udokumenterede kontante indsætninger, som blev anset for at stamme fra uregistreret erhvervsvirksomhed.

Klageren, der havde en lav A-indkomst i de pågældende år og først registrerede en rengøringsvirksomhed i april 2014, havde ikke fremlagt regnskabsmateriale til SKAT. Klageren oplyste at have modtaget kontante beløb fra værelsesudlejning (som SKAT godkendte som skattefri) samt kontante gaver fra sin kæreste og far.

SKATs begrundelse

SKAT anså de udokumenterede kontante indsætninger for at hidrøre fra uregistreret selvstændig virksomhed i 2012 og 2013, og fra den registrerede virksomhed i 2014. Med henvisning til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a og Personskatteloven § 3, stk. 1 samt manglende dokumentation, foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af indkomsten i henhold til Skattekontrollovens § 5, stk. 3. SKATs privatforbrugsopgørelse viste et negativt privatforbrug, hvilket blev anset som en indikator for ubeskattede indtægter. SKAT anvendte Danmarks Statistiks analyse af privatforbrug som sammenligningsgrundlag, dog med en reduktion på 25% for usikkerheder. Gaver fra kæresten og faderen blev ikke godkendt grundet manglende dokumentation, og SKAT fastholdt, at gaver fra en ikke-samboende kæreste er skattepligtig indkomst.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelsen alene skulle udgøre de beløb, der var modtaget som skattepligtige gaver fra kæresten (34.900 kr. i 2012, 40.000 kr. i 2013 og 40.000 kr. i 2014). Repræsentanten bestred, at klageren drev virksomhed før april 2014, og mente, at bevisbyrden lå hos SKAT. Det blev også anført, at Danmarks Statistiks gennemsnitstal ikke var en lovlig eller normal metode til at fastsætte privatforbrug for en person med lav indkomst. Repræsentanten påpegede desuden flere fejl i SKATs privatforbrugsberegning og fremlagde en ny beregning samt en tro- og loveerklæring fra kæresten vedrørende de modtagne beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattekontrollovens § 1, stk. 1 og Skattekontrollovens § 6 B, stk. 1 pålægger skatteydere at selvangive indkomst og oplyse om formue og privatforbrug. Retten tiltrådte Skatteankestyrelsens korrigerede privatforbrugsopgørelse, som viste et privatforbrug på henholdsvis -28.225 kr. for 2012, -34.490 kr. for 2013 og 347 kr. for 2014. Da disse tal fortsat var uantageligt lave og ikke gav mulighed for et rimeligt privatforbrug, fandt Landsskatteretten, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst i henhold til fast praksis og Skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at hun havde modtaget pengegaver fra sin fader og kæreste til brug i sit privatforbrug. Dette skyldtes, at indbetalingerne på klagerens konto var foretaget kontant, hvilket gjorde det umuligt at henføre beløbene til de påståede givere. Den fremlagte erklæring fra kæresten blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation, da den var udarbejdet i forbindelse med skattesagens behandling og ikke var underbygget af yderligere objektiv dokumentation, der kunne følge pengestrømmen.

Retten godkendte SKATs anvendelse af gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik som grundlag for den skønsmæssige ansættelse. Klageren havde ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterede, at hun ikke skulle være omfattet af en sådan gennemsnitsbetragtning, og den af repræsentanten fremlagte opgørelse var ikke underbygget af dokumentation som kvitteringer.

Landsskatteretten fandt det endvidere berettiget, at SKAT havde anset indkomsten for at stamme fra erhvervsmæssig virksomhed. Dette blev begrundet med hyppigheden og omfanget af de kontante indsætninger på klagerens konto (152.900 kr. i 2012 og 66.030 kr. i 2013), hvilket indikerede uregistreret virksomhed i disse år. For indkomståret 2014 var klageren allerede registreret med enkeltmandsvirksomhed.

På baggrund af ovenstående stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om forhøjelse af den skattepligtige indkomst med 118.366 kr. for 2012, 118.513 kr. for 2013 og 87.777 kr. for 2014, i overensstemmelse med Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1.