Afvisning af klage, da kommunens besvarelse om erhvervsanvendelse i landzone ikke var en afgørelse efter Planloven

Kommunens Afgørelse af 2020

Den 28. september 2020 traf Allerød Kommune afgørelse om at ændre vilkårene for den oprindelige landzonetilladelse. Denne afgørelse, også truffet efter Planlovens § 35, stk. 1, indebar sletning af vilkår 3, 5, 6 og 7. Kommunen fastholdt de resterende vilkår, herunder vilkår nr. 8, som blev gengivet med samme ordlyd som i den oprindelige tilladelse fra 2012.

Klagerens Anbringender

Ejendommens ejer klagede den 26. oktober 2020 til Planklagenævnet med følgende anbringender:

• Vilkår nr. 8: Klageren anførte, at kommunen i afgørelsen af 28. september 2020 fejlagtigt havde anført, at vilkår nr. 8 var uændret. Klageren mente, at ordlyden var ændret fra "skellet mellem de enkelte ejendomme" til "skellet mellem de enkelte udstykkede ejendomme", og ønskede en berigtigelse af vilkåret.
• Kommunens partsstatus: Klageren udtrykte undren over, at kommunen nu var direkte part i sagen vedrørende de konkrete servitutter, idet kommunen tilsyneladende var interesseret i en overdragelse af en af de matrikler, som servitutterne omhandlede.

Kommunens Bemærkninger til Klagen

Kommunen svarede på klagen og anførte:

• Vilkår nr. 8: Kommunen fastholdt, at afgørelsen af 28. september 2020 ikke ændrede eller slettede vilkår nr. 8. Kommunen erkendte en forskel i ordlyden mellem landzonetilladelsen og deklarationen, men understregede, at den nye afgørelse ikke ændrede dette forhold. Kommunen mente, at spørgsmålet ikke var relevant for sagen, da den kun vedrørte sletning af vilkår og ikke håndhævelse af dem.
• Kommunens partsstatus: Kommunen anførte, at klagepunktet om dens partsstatus ikke var relevant for den påklagede afgørelse. Kommunen bekræftede at have modtaget en uopfordret henvendelse fra forsvaret vedrørende naboejendommen, men fastholdt, at dette ikke havde haft betydning for afgørelsen, og at spørgsmålet om ejerforholdet ikke var omfattet af klageadgangen.