Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Klager, [Virksomhed1], indgav klage over Energistyrelsens afgørelse om afslag på tilsagn om tilskud fra Erhvervspuljen. Ansøgningen vedrørte projektet ”Fortrængning af naturgas ved flytning af produktion”, og tvisten omhandlede, hvorvidt projektets CO2-reduktioner var støtteberettigede energiforbedringer eller udelukkende skyldtes en flytning af produktionen.
Energistyrelsen meddelte afslag med henvisning til, at CO2-reduktionen i projektet alene fremkom på baggrund af flytning af produktionen til en ny adresse. Reduktionen var baseret på forskellen i rumopvarmningsforbruget mellem den gamle adresse (naturgas) og den nye adresse (fjernvarme). Energistyrelsen fastslog, at tiltag ikke kan medregnes i projektet, hvis energibesparelsen eller CO2-reduktionen alene skyldes flytning af produktionen til en anden produktionsenhed, jf. Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder § 13, stk. 3, nr. 2.
Klager gjorde gældende, at sagsbehandlingen var mangelfuld, idet Energistyrelsen ikke havde givet ansøgeren mulighed for at udbedre eller kommentere nedslagspunkter, som ellers er muligt i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder § 21, stk. 2. Klager argumenterede for, at sagen burde hjemvises.
Klager fremhævede desuden, at efter-situationen indeholdt reelle tekniske energieffektiviseringstiltag, herunder:
Endelig hævdede klager, at den omtalte opvarmning reelt havde proceskarakter, da den var nødvendig for at sikre tolerancer i aluminiumsproduktionen. Overgangen fra naturgas til fjernvarme udgjorde derfor en varig forbedring af energieffektiviteten og CO2-aftrykket, som ikke burde afvises som en 'ren flytteeffekt'.
Energistyrelsen fastholdt afslaget og bemærkede, at selvom klager nævnte andre tekniske tiltag i ansøgningen, fremgik ingen af disse tiltag af det indsendte beregningsskema. Desuden afviste Energistyrelsen, at varmebehovet var procesvarme, da det i ansøgningsmaterialet var beskrevet som rumopvarmning.
Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 19. august 2025 om afslag på tilsagn om tilskud.
Nævnet lagde vægt på, at opgørelsen af energibesparelsen eller CO2-reduktionen som udgangspunkt opgøres som nettoforskellen før og efter projektets gennemførelse, jf. Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder § 13, stk. 1. Imidlertid fandt Nævnet, at projektet faldt ind under eksklusionsbestemmelsen i bekendtgørelsen.
Nævnet konkluderede, at da den beregnede CO2-reduktion udelukkende fremkom på baggrund af flytningen af produktionen til en ny adresse (fra naturgas til fjernvarme), kunne den ikke medregnes i projektet som en støtteberettiget energibesparelse eller CO2-reduktion.
Nævnet fandt, at flytningen af produktionen ikke kan medregnes i projektet som en energibesparelse og CO2-reduktion, jf. Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder § 13, stk. 3, nr. 2.
De af klager anførte påstande om, at projektet omfattede andre tekniske energieffektiviseringstiltag, kunne ikke føre til et andet resultat, da disse tiltag ikke fremgik af beregningsskemaet, som blev indsendt i forbindelse med ansøgningen.
Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 20, stk. 1. Nævnet bemærkede endvidere, at klager måtte henvende sig til Folketingets Ombudsmand, hvis denne ønskede at klage over Energistyrelsens sagsbehandling.
Erhvervspuljen er nu åben for ansøgninger i 2025 med 300 millioner kroner til rådighed for danske virksomheder, der ønsker at gennemføre energi- og CO2-besparende projekter.

Energistyrelsen har sendt et revideret udkast til bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder i høring. Formålet med bekendtgørelsen er at fremme grøn omstilling i danske virksomheder ved at yde tilskud til projekter, der reducerer energiforbrug og CO2-udledning.
Bekendtgørelsen er en revision af den eksisterende erhvervspuljebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 91 af 31. januar 2025). Den nye høring omfatter primært en ændring af den nedre beløbsgrænse for tilskud, som hæves fra 10.000 kr. til 50.000 kr. Derudover præciseres kravene for klimaskærm- og belysningsprojekter i §§ 15-16, samt standardløsningerne i § 18. For klimaskærmprojekter kræves nu en forbedring af bygningens energimæssige ydeevne på mindst 20% (eller 10% ved udskiftning af en enkelt bygningsdel) ifølge et gyldigt energimærke. For belysningsprojekter er kravet en forbedring på mindst 10%.
Energieffektive løsninger kan reducere det fossile energiforbrug, understøtte forsyningssikkerheden og sænke energiomkostningerne for forbrugere og virksomheder. I dag har regeringen præsenteret en køreplan for energieffektivitet, der bl.a. viser vejen til, hvordan Danmark vil opfylde EU’s energisparekrav, og giver et overblik over den kommende proces for implementering af bygningsdirektivet. Køreplanen skal også brede dagsordenen ud over sektorer og bidrage til, at vi bruger energien smartere og med omtanke.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Tilskuddet udgør 10 øre pr. sparet kWh pr. år eller 500 kr. pr. reduceret ton CO2 pr. år over projektets levetid, tilbagediskonteret til nutidsværdi. Den maksimale støtteintensitet varierer efter virksomhedens størrelse: op til 30% for store virksomheder, 40% for mellemstore og 50% for små virksomheder. Hvis et projekts tilbagebetalingstid er under 2 år, nedsættes tilskuddet, så tilbagebetalingstiden bliver 2 år. Ordningen er statsstøtte og administreres i overensstemmelse med EU's gruppefritagelsesforordninger, herunder den generelle gruppefritagelsesforordning og gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakultur.
For at modtage tilskud må ansøger ikke være kriseramt eller have udestående krav om tilbagebetaling af tidligere ulovlig statsstøtte. Arbejdet på projektet må ikke være påbegyndt, før Energistyrelsen har kvitteret for modtagelse af ansøgningen. Der ydes ikke tilskud til organer inden for den offentlige forvaltning. Bekendtgørelsen specificerer også en række projekttyper, der ikke er støtteberettigede, herunder energibesparelser som følge af øget produktionskapacitet, almindelig vedligeholdelse, transport, IT- og serverudstyr, adfærdsændringer, etablering af energiproducerende anlæg, brugt udstyr, beboelse, fiskefartøjer og akvakulturanlæg, samt CO2-fangst og -lagring.
Ansøgninger skal indsendes digitalt via Energistyrelsens ansøgningsportal og behandles i den rækkefølge, de modtages. Puljen lukker for ansøgninger, når de årlige midler er opbrugt. Det er hensigten, at bekendtgørelsen skal træde i kraft den 15. juli 2025, og den vil ophæve den tidligere bekendtgørelse nr. 91 af 31. januar 2025. Ansøgninger indgivet før ikrafttrædelsen vil fortsat blive behandlet efter de hidtil gældende regler.

Sagen omhandler Herning Tivolipark ApS's (herefter klager) ansøgning om kompensation for CO2-afgift af brændsler til elp...
Læs mereLovforslaget udmønter dele af Energiaftalen fra 29. juni 2018 og har til formål at modernisere indsatsen for energieffek...
Læs mere