Afskedigelse af sikkerhedsrepræsentant som led i besparelser: Krav om tvingende årsager ved arbejdsmangel

KL (Indklagede) på vegne af Fredensborg Kommune nedlagde påstand om:

• Frifindelse.

Opmanden, fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen, fandt, at Fredensborg Kommune havde godtgjort, at der forelå tvingende årsager til at afskedige sikkerhedsrepræsentant A. Parterne blev enige om at afslutte sagen i overensstemmelse med opmandens tilkendegivelse.

Afgørelse

• Fredensborg Kommune (Indklagede) frifindes for FOA’s påstande.
• Hver part bærer egne omkostninger.
• Parterne skal efter regning betale halvdelen af opmandens honorar.

Rettens begrundelse

Opmanden lagde til grund, at den politiske beslutning om at reducere personalet og dermed nedlægge én af de tre konsulentstillinger var berettiget i kommunens forhold (arbejdsmangel).

Det afgørende var herefter, om valget af A som den, der skulle afskediges, var begrundet i tvingende årsager, som er et krav ved afskedigelse af en sikkerhedsrepræsentant:

• Opmanden anerkendte kommunens udvælgelseskriterier, som var udviklet i samråd med de faglige repræsentanter.
• Kommunen havde under bevisførelsen godtgjort, at de to andre pædagogiske konsulenter besad særlige, nødvendige kompetencer, som kommunen kun meget vanskeligt kunne undvære i den fremadrettede opgaveløsning.
• På det foreliggende grundlag fandtes kommunen at have godtgjort, at der forelå arbejdsmangel, og at tvingende årsager begrundet i indklagedes forhold (behovet for at fastholde specialistkompetencer) gjorde det berettiget at afskedige A.

Høringsbrevet til A kunne med fordel have indeholdt en mere udførlig begrundelse for, hvorfor man påtænkte at afskedige ham, navnlig under hensyn til og med inddragelse af hans særlige ansættelsesbeskyttelse som sikkerhedsrepræsentant.

• Sikring af den mest optimale sammensætning af faglige kompetencer.
• Afvejning af den personalemæssige sammensætning med fokus på fremtidig faglig udvikling, herunder aldersmæssig og kønsmæssig spredning.

Klageren og en kollega på 60 år blev udvalgt til afskedigelse. Klageren gjorde gældende, at der var tale om direkte forskelsbehandling på grund af alder, da de to afskedigede var de ældste i teamet (når der blev set bort fra en tjenestemand og en medarbejder, der selv søgte om pension). Klageren henviste desuden til oplysninger fra en tillidsrepræsentant om, at ledelsen havde nævnt et ønske om generationsskifte.

Indklagede argumenterede for, at afskedigelsen udelukkende skyldtes arbejdsmangel og en vurdering af faglige kompetencer. De anførte, at klageren havde en mindre fleksibel profil sammenlignet med de øvrige medarbejdere, da hun primært varetog opgaver på én specifik specialskole og ikke besad de nødvendige praktiske erfaringer til at varetage andre af teamets kerneopgaver uden omfattende oplæring. Indklagede afviste, at kriteriet om aldersmæssig spredning blev brugt diskriminerende, men snarere var tænkt som et ønske om generel diversitet.