Beskatning af kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser - spørgsmål om rette indkomstår

Sagen omhandlede beskatning af et kompensationsbeløb, som klageren modtog for tab på investeringsbeviser. Klageren havde i 2007 købt investeringsbeviser i Hedgeforeningen [finans1] […], som blev solgt med tab i 2009 efter finanskrisen. Klageren var en del af en forening af investorer, der anlagde sag mod [finans3] for mangelfuld og vildledende rådgivning.

I september 2012 tilbød [finans3] at betale kompensation for tab lidt ved investeringen, mod at investorerne opfyldte visse betingelser, herunder opløsning af foreningen og bortfald af gruppesøgsmålet. Klageren modtog i 2013 et kompensationsbeløb på 31.532 kr., som udgjorde 80 % af forskellen mellem købs- og salgspris. Banken informerede modtagerne om, at beløbet var skattepligtigt og skulle selvangives i 2013.

Klageren selvangav ikke beløbet. SKAT modtog oplysning om beløbet i 2016 og forhøjede klagerens indkomst i 2009 med 30.032 kr. (efter fradrag for advokatudgifter). SKAT begrundede den ekstraordinære ansættelse med, at klageren havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved at undlade at selvangive beløbet, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT mente, at fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt, da de først fik kundskab om forholdet i marts 2016.

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr., idet han ikke kunne acceptere beskatning i 2009, da forliget og afgørelsen med banken først blev indgået i 2013. Klageren mente at have handlet i god tro, men var villig til at betale skatten, forudsat at beløbet blev henført til indkomståret 2013.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren i 2013 modtog et kompensationsbeløb på 31.532 kr. fra banken, og at klageren ikke selvangav beløbet. Da SKAT først primo 2016 fik kundskab om den skattepligtige erstatning, bevirkede klageren, at SKAT foretog skatteansættelsen på et ufuldstændigt grundlag. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at SKATs varsling om ændring af skatteansættelsen for 2011 og gennemførelse af skatteansættelsen var foretaget inden for fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, og SKATs afgørelse var derfor gyldig.

Landsskatteretten fandt imidlertid, at beskatningen af kompensationsbeløbet skulle henføres til indkomståret 2013. Dette skyldtes, at der først i 2013 blev indgået en endelig bindende aftale om erstatningsbeløbet. Retten henviste til Aktieavancebeskatningsloven § 19 om gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser, Aktieavancebeskatningsloven § 23, stk. 7 om lagerprincippet, Aktieavancebeskatningsloven § 30, stk. 2 om afståelse, Aktieavancebeskatningsloven § 23, stk. 2 om opgørelse af gevinst/tab, og Aktieavancebeskatningsloven § 31, stk. 2 om sidestilling af erstatningssummer med afståelsessummer.

Landsskatteretten ændrede derfor SKATs afgørelse og nedsatte forhøjelsen af klagerens indkomst i 2009 til 0 kr. i overensstemmelse med klagerens påstand.