Kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser beskattes i aftaleåret
Dato
4. august 2017
Hoved Emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Kompensationsbeløb, Investeringsbeviser, Lagerbeskatning, Beskatningstidspunkt, Erstatningssum, Skatteforvaltningsloven, Aktieavancebeskatningsloven
Sagen omhandlede beskatning af et kompensationsbeløb, som klageren modtog i 2013 for tab på investeringsbeviser, der var solgt i 2009. Klageren havde i 2007 købt investeringsbeviser i et produkt, der via en markedsneutral strategi skulle foretage gearede investeringer i obligationer. Efter finanskrisen faldt værdien af investeringsbeviserne betydeligt, og klageren solgte dem i 2009. Investeringsbeviserne var lagerbeskattede.
I 2009 sendte Foreningen af Investorer i det pågældende investeringsprodukt et udkast til stævning mod banken, der havde rådgivet om investeringen, med påstand om erstatning for mangelfuld og vildledende rådgivning. Efter forhandlinger tilbød banken i september 2012 at betale kompensation for tab, såfremt investorerne opfyldte visse betingelser, herunder opløsning af foreningen og bortfald af gruppesøgsmål. Klageren, der havde anlagt sag mod banken, modtog i 2013 et kompensationsbeløb på 68.651 kr., svarende til 80 % af forskellen mellem købs- og salgspris.
Banken meddelte modtagerne, at beløbet var skattepligtigt og skulle selvangives i 2013. Klageren selvangav dog ikke beløbet. SKAT forhøjede klagerens indkomst i 2009 med 68.651 kr. (dog nedsat med 1.500 kr. til advokatudgifter), idet SKAT mente, at beløbet skulle beskattes i afståelsesåret 2009, og at klageren havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at selvangive det. SKATs afgørelse overholdt fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.
Klageren afviste at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt og henviste til sin multihandicap og tillid til bankens indberetning. Klageren fandt det urimeligt at skulle betale høje renter.
Landsskatteretten var enig med SKAT i, at kompensationsbeløbet var skattepligtig indkomst, da erstatningssummer sidestilles med afståelsessummer jf. Aktieavancebeskatningsloven § 31, stk. 2. Dog fandt Landsskatteretten, at beskatningen skulle henføres til indkomståret 2013, da det var i dette år, at den endelige og bindende aftale om erstatningsbeløbet blev indgået. På denne baggrund nedsatte Landsskatteretten SKATs forhøjelse af indkomsten i 2009 til 0 kr.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten var enig med SKAT i, at det modtagne kompensationsbeløb var skattepligtig indkomst for klageren, da erstatningssummer skattemæssigt behandles på samme måde som den indtægt, erstatningen træder i stedet for. Dette er i overensstemmelse med Aktieavancebeskatningsloven § 31, stk. 2, som sidestiller erstatningssummer med afståelsessummer.
Landsskatteretten fandt imidlertid, at beskatningen af kompensationsbeløbet skulle henføres til indkomståret 2013. Begrundelsen herfor var, at det var i dette indkomstår, at der blev indgået en endelig og bindende aftale om erstatningsbeløbet. Dette afveg fra SKATs opfattelse om beskatning i 2009 (afståelsesåret).
På baggrund af dette nedsatte Landsskatteretten SKATs forhøjelse af indkomsten i 2009 til 0 kr. Landsskatteretten tog ikke stilling til spørgsmålet om, hvorvidt SKAT skulle have truffet afgørelse i form af en kendelse, da afgørelsen om beskatningstidspunktet gjorde dette overflødigt.
Lignende afgørelser