Bevilling af appel i EUIPO-sag: Afgørende tidspunkt for vurdering af ældre britiske varemærker efter Brexit

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) appellerede en dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Retten) i sag T-281/21. Appellen var betinget af en forudgående bevilling fra Domstolen i henhold til artikel 58a i Domstolens statut, hvilket kræver, at appellen rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling.

Sagen vedrørte en indsigelsessag mellem Nowhere Co. Ltd (sagsøger i første instans) og Junguo Ye om et ansøgt EU-varemærke. Nowhere Co. Ltd påberåbte sig ældre, uregistrerede varemærker, der var beskyttet i Det Forenede Kongerige (UK). EUIPO's Appelkammer havde oprindeligt afvist indsigelsen med den begrundelse, at overgangsperioden efter UK's udtræden af EU (Brexit) var udløbet på tidspunktet for appelkammerets afgørelse, hvilket betød, at de ældre britiske rettigheder ikke længere kunne danne grundlag for en indsigelse i henhold til EU-retten.

Retten annullerede denne afgørelse og fastslog, at den relevante dato for fastlæggelse af de materielle rettigheder, der finder anvendelse, var datoen for indgivelsen af varemærkeansøgningen – som var før overgangsperiodens udløb. Retten argumenterede desuden, at indsigelseshaveren stadig havde en berettiget interesse i sagen, da der kunne have opstået en konflikt i perioden mellem ansøgningsdatoen og overgangsperiodens udløb.

EUIPO anfægtede Rettens fortolkning og gjorde gældende, at Retten fejlagtigt blandede spørgsmålet om, hvilken lovgivning der gælder ratione temporis, sammen med det materielle spørgsmål om, at den ældre rettighed skal være gyldig på datoen for EUIPO’s endelige administrative afgørelse.

Domstolen (afdelingen for bevilling af appel) traf kendelse om, at appellen admitteres i sin helhed i henhold til artikel 58a, stk. 3, i statutten for Domstolen.

Begrundelse for bevilling af appel

Domstolen fandt, at EUIPO i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at appellen rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng og udvikling. De centrale begrundelser for denne vurdering var:

• Behov for afklaring af retspraksis: Appellen rejser et vigtigt horisontalt spørgsmål om betydningen af, at en ældre rettighed bortfalder ex nunc (fremadrettet) under en administrativ procedure for EUIPO, herunder konsekvenser ved udløb, fortabelse eller som følge af Brexit.
• Divergerende tilgange i Retten: EUIPO påpegede en uoverensstemmelse i Rettens praksis vedrørende det relevante tidspunkt for vurderingen af den ældre rettigheds gyldighed (ansøgningsdatoen vs. datoen for EUIPO’s endelige afgørelse).
• Søgsmålsinteresse i administrative procedurer: Spørgsmålet om, hvorvidt betingelsen om søgsmålsinteresse (berettiget interesse) – som normalt anvendes i retssager – skal inddrages ved fortolkningen af artikel 8, stk. 4, i Forordning 207/2009 (EU-varemærkeforordningen).