Klage over forhandlingsforløb og fravigelse af mindstekrav i udbud af totalentreprise

Klagerens påstande

STB Byg A/S klagede over tildelingsbeslutningen med påstand om, at indklagede havde overtrådt ligebehandlingsprincippet ved at give Hoffmann A/S en bedre mulighed for at optimere sit tilbud. Klageren mente desuden, at forhandlingsproceduren var i strid med gennemsigtighedsprincippet i Tilbudsloven § 11, stk. 2, og at forhandlingerne med Hoffmann A/S havde ført til en væsentlig ændring af opgavens karakter i strid med Tilbudsloven § 11, stk. 4, da der blev fraveget en række specificerede mindstekrav.

Klagenævnet for Udbud tog ikke klagen til følge.

Afgørelse vedrørende ligebehandling

Klagenævnet fandt ikke, at indklagede havde overtrådt ligebehandlingsprincippet i Tilbudsloven § 2, stk. 3. Nævnet lagde vægt på, at begge tilbudsgivere fik mulighed for at optimere deres tilbud under forhandlingerne. Det forhold, at Hoffmann A/S' tilbud havde et større potentiale for prisreduktion, kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat, da en ordregiver har et betydeligt skøn med hensyn til valg af forhandlingstemaer. Der var heller ikke grundlag for at fastslå en overtrædelse af Tilbudslovens § 14, stk. 3.

Afgørelse vedrørende gennemsigtighed

Klagenævnet fandt, at indklagede havde overholdt sin pligt til at oplyse om forhandlingsproceduren i henhold til Tilbudsloven § 11, stk. 2. Indklagede havde skriftligt orienteret de to virksomheder om den planlagte procedure, herunder antallet af forhandlingsrunder. Nævnet fastslog, at der hverken efter lovens ordlyd eller det udbudsretlige gennemsigtighedsprincip er krav om, at en ordregiver skal oplyse navnene på de andre tilbudsgivere i forhandlingsfasen eller temaerne for forhandlingerne med disse.

Afgørelse vedrørende mindstekrav

Klagenævnet afviste påstanden om, at forhandlingerne havde ført til en væsentlig ændring af opgaven. Nævnet konstaterede, at udbudsmaterialet var uklart formuleret med hensyn til, om de specificerede krav reelt var ufravigelige mindstekrav. Formuleringer som, at en fravigelse ville medføre "risiko for" at blive anset for ukonditionsmæssigt, og at bygherren alternativt kunne "vælge at prissætte forbeholdet", skabte en sådan uklarhed, at kravene ikke kunne anses for at være absolutte mindstekrav, der udelukkede forhandling.

Konklusion

Da klagenævnet afviste påstandene om overtrædelse af udbudsreglerne, blev klagerens påstand om annullation af tildelingsbeslutningen heller ikke taget til følge.

Krav om anvendelse af personer under oplæring

• Lærlingekrav: For at understøtte uddannelsen af fremtidens arbejdskraft indføres et krav om, at leverandører skal anvende personer under oplæring (f.eks. lærlinge eller elever) ved udførelsen af visse offentlige kontrakter.
• Anvendelsesområde: Kravet implementeres i både udbudsloven og tilbudsloven. For tilbudsloven gælder det bygge- og anlægskontrakter i Danmark med en varighed på mindst 6 måneder og en værdi på mindst 5 mio. kr. For udbudsloven vil erhvervsministeren fastsætte de nærmere regler i en bekendtgørelse.
• Undtagelser: Pligten gælder ikke, hvis det medfører en sikkerhedsrisiko, er uegnet til den konkrete opgave eller strider mod anden lovgivning.

Øget fleksibilitet og lavere transaktionsomkostninger

• Central pålidelighedsvurdering: Der oprettes en ordning, hvor ordregivere skal indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når en virksomhed forsøger at dokumentere sin pålidelighed efter at have været omfattet af en udelukkelsesgrund. Dette skal sikre ensartethed og spare ressourcer hos de enkelte ordregivere.
• Fleksible udbudsprocedurer: Adgangen til at anvende udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog udvides, især efter mislykkede udbud, for at give ordregivere bedre mulighed for dialog med markedet.
• Begrænset aktindsigt: For at beskytte virksomheders forretningshemmeligheder begrænses adgangen til aktindsigt i andre tilbud end det vindende. Der vil dog fortsat være adgang, hvis det er nødvendigt for at varetage hensynet til effektiv kontrol af udbudsprocessen.

Andre væsentlige ændringer

Ikrafttrædelse

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. Enkelte bestemmelser, herunder de der vedrører den centrale enhed for pålidelighedsvurdering, træder dog først i kraft den 1. januar 2023.