Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede SKATs ekstraordinære genoptagelse af en enkeltmandsvirksomheds momstilsvar for perioden 1. januar til 30. september 2012. Virksomheden, der drev transportvirksomhed, havde fratrukket købsmoms for ydelser fra underleverandører, hvilket SKAT nægtede fradrag for. SKATs begrundelse var manglende dokumentation for de udførte ydelser, kontante betalinger uden kvittering, og at underleverandørerne ikke havde afregnet moms eller A-skat. SKAT mente, at virksomhedens indehaver havde handlet mindst groft uagtsomt, hvilket berettigede den ekstraordinære genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.
Virksomhedens repræsentant påstod, at SKATs afgørelse var ugyldig, idet indehaveren ikke havde handlet groft uagtsomt. Repræsentanten fremhævede, at der var indgået skriftlige aftaler med underleverandørerne, at ydelserne var reelle og betalt kontant, samt at indehaveren, der ikke talte dansk og manglede økonomisk indsigt, havde benyttet en revisor. Hovedfokus for klagen var forældelsesspørgsmålet, da den ordinære frist på 3 år var udløbet.
Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt SKATs ekstraordinære genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for 1. til 3. kvartal 2012 var berettiget.
Landsskatteretten konstaterede, at SKATs varsel af 10. februar 2016 var fremsendt inden for 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, 1. pkt., regnet fra den 20. oktober 2015 (modtagelse af regnskabsmateriale) og 9. november 2015 (modtagelse af kontooplysninger).
Imidlertid fandt Landsskatteretten, at SKAT ikke havde truffet afgørelsen rettidigt for så vidt angår 1. til 3. kvartal 2012. Dette skyldtes, at SKAT ikke havde meddelt en forlængelse af 3-måneders fristen i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, 2. pkt.. Varslet blev afsendt 10. februar 2016, hvilket betød, at afgørelsen skulle være truffet senest 10. maj 2016. SKATs afgørelse blev dog først truffet den 19. maj 2016.
På baggrund af overskridelsen af 3-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, 2. pkt. ophævede Landsskatteretten SKATs afgørelse for så vidt angår momstilsvaret for 1. til 3. kvartal 2012. Retten tog ikke stilling til spørgsmålet om grov uagtsomhed eller den materielle ret til fradrag.
SkattestyrelsenSkattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Skatteministeriet
Skatteministeriet
Sagen omhandler et selskabs ret til momsfradrag for udgifter til underleverandører i perioden 2018-2022. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets momstilsvar med 305.978 kr. med den begrundelse, at underleverandørerne blev anset for at være "fakturafabrikker", der ikke leverede reelle ydelser, men blot fiktive fakturaer til brug for moms- og skatteunddragelse. Selskabet, [virksomhed1] ApS, der leverer mandskab til opsætning af varer i supermarkeder, bestred afgørelsen og fastholdt, at ydelserne var leveret, og at kunderne havde betalt for dem.
Skattestyrelsen baserede sin afgørelse på en række forhold vedrørende de 11 underleverandører og en ukendt modtager af betalinger. Disse underleverandører var karakteriseret ved, at Skattestyrelsen ikke kunne komme i kontakt med dem, de afregnede ikke korrekt moms eller A-skat, havde ingen eller få ansatte, kunne ikke fremskaffe korrekt bogføring, og betalinger blev ofte sendt videre umiddelbart efter modtagelse, herunder ud af Danmark. For flere af underleverandørerne forelå der ingen fakturaer, og for dem, hvor fakturaer forelå, var de mangelfulde med hensyn til specifikation af ydelsernes art, omfang, tidspunkt og sted for udførelse. Desuden var flere af underleverandørerne gået konkurs, og i to tilfælde var ejerkredsen dømt for hvidvask. Skattestyrelsen argumenterede også for, at forretningsmodellen med underleverandører i flere led ikke var økonomisk bæredygtig, da timepriserne til underleverandørerne ville være for lave til at dække lønomkostninger baseret på overenskomster.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.
Selskabet anførte, at arbejdet var udført, og at kunderne havde betalt for ydelserne, hvilket skabte en formodning for, at levering havde fundet sted. Selskabet mente, at det havde løftet sin bevisbyrde ved at fremlægge fakturaer og dokumentation for pengestrømme. Det argumenterede for, at det ikke kunne holdes ansvarligt for underleverandørernes mangelfulde fakturering eller deres eventuelle ulovlige forhold, da selskabet havde kontrolleret CVR-numre ved aftaleindgåelse. Selskabet bestred også Skattestyrelsens vurdering af forretningsmodellens økonomi og henviste til, at kunderne (supermarkederne) havde godkendt modellen. Endvidere anførte selskabet, at Skattestyrelsen ikke havde tilstrækkeligt dokumenteret, at ydelserne ikke var leveret, og at bevisbyrden i visse tilfælde burde påhvile Skattestyrelsen i henhold til officialmaksimen, især da selskabet ikke havde en lovpligtig opbevarings- eller indberetningspligt for den efterspurgte dokumentation som timesedler og korrespondance. Selskabet påpegede også, at Skattestyrelsens henvisning til en Højesteretsdommers udtalelse fra 2003 var irrelevant, da den ikke var en retskilde i samme forstand som en dom, og at Skattestyrelsen ikke havde henvist til konkret praksis, der understøttede, at betaling og bogføring ikke var tilstrækkeligt bevis for levering.
Sagen omhandler en anmodning fra en virksomhedsejer om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar for perioden 1. kvartal...
Læs mereSagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende en virksomheds fradrag for købsmoms af udgifter til 11 underleve...
Læs mereLov om et midlertidigt loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)
