Landsskatteretten: Skattepligtig kørselsgodtgørelse og maskeret udlodning ved renovering af hovedaktionærs ejendom

Sagen omhandler en klager, der er eneanpartshaver og direktør i et selskab, og dennes indkomstbeskatning for indkomståret 2013. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 136.833 kr. vedrørende udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse og med 130.013 kr. for udgifter til renovering af klagerens private ejendom, anset som maskeret udlodning.

Kørselsgodtgørelse

Klageren modtog 136.833 kr. i skattefri kørselsgodtgørelse fra selskabet i perioden april til november 2013. Kørslen vedrørte angiveligt prøveudtagning og transportopgaver for selskabet. Klageren oplyste at have anvendt to Mercedes Benz biler, som blev registreret i hans navn i maj 2013.

Den udbetalte kørselsgodtgørelse var beregnet som følger:

SKAT begrundede forhøjelsen med, at betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse ikke var opfyldt, jf. Ligningsloven § 9 B og Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 2. Manglerne omfattede:

• Manglende oplysninger om formål og delmål i kørselsrapporterne.
• Uoverensstemmelser mellem angivne afstande og faktiske afstande.
• Udbetaling for kørsel i perioder, hvor klageren ikke ejede bilen.
• Udbetaling af høj sats for mere end 20.000 km.
• Dobbeltudbetalinger for samme periode.
• Udbetaling for fritidsture.
• Manglende sammenhæng mellem kilometertæller og kørselsrapporter.

Klagerens repræsentant fastholdt, at godtgørelsen var skattefri, idet "unøjagtighederne" var få og mindre, og at klageren havde sandsynliggjort kørslen med yderligere dokumentation.

Renovering af ejendom

Selskabet afholdt udgifter på 130.013 kr. til renovering af klagerens private bopæl, som han ejede sammen med sin samlever. Ejendommen fungerede også som selskabets adresse, og varebilerne blev parkeret der. Udgifterne vedrørte belægningsarbejde i indkørslen og ombygning af et badeværelse.

De afholdte udgifter fordelte sig således:

SKAT anså udgifterne for maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 16 A, da de ikke var erhvervsmæssige driftsomkostninger for selskabet, men derimod en varig værdiforøgelse af klagerens private ejendom. Klagerens repræsentant argumenterede for, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse for at lette parkering og give medarbejdere adgang til faciliteter, og at der ikke var sket en værdiforøgelse af ejendommen, hvilket den offentlige ejendomsvurdering understøttede.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på begge punkter.

Kørselsgodtgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren, som direktør og hovedaktionær, havde en skærpet bevisbyrde for, at betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse var opfyldt. Retten tiltrådte SKATs vurdering af manglerne ved den fremlagte dokumentation.

Retten lagde vægt på følgende:

• De fremlagte kørselsrapporter opfyldte ikke kravene i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 og 2.
• Der var udbetalt kørselsgodtgørelse med en højere sats end Ligningsrådets satser for mere end 20.000 km, hvilket medfører, at hele beløbet er skattepligtigt, jf. Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 3.
• Der var udbetalt for samme kørsel flere gange.
• Der var udbetalt for kørsel angivet som fritidsture.
• Klageren havde modtaget kørselsgodtgørelse for en periode (2. april 2013 – 16. maj 2013), hvor han ikke var registreret som ejer af en bil.
• De angivne afstande i rapporterne stemte ikke overens med faktiske afstande.
• Der var ingen sammenhæng mellem kilometertal i rapporterne og bilens kilometertæller.

På baggrund af de mangelfulde kørselsrapporter og den manglende fornødne kontrol fandt Landsskatteretten, at den modtagne kørselsgodtgørelse var skattepligtig indkomst for klageren i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1.

Renovering af ejendom

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at udgifterne til renovering af ejendommen udelukkende var afholdt i selskabets interesse.

Retten lagde vægt på:

• Den renoverede ejendom var klagerens private bopæl.
• Ombygningsudgifterne vedrørte som udgangspunkt klagerens private interesser.
• Ombygningen tilførte ejendommen en værdiforøgelse, der kom klageren til gode.

Klagerens forklaring om det erhvervsmæssige formål var ikke tilstrækkelig til at udelukke, at udgifterne vedrørte klagerens private interesser. Udgifterne blev derfor anset for afholdt til fordel for klageren og hans samlever som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Beløbet skulle derfor beskattes som maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2.