Afslag på SU som EU-arbejdstager på grund af afbrydelse i beskæftigelse før studiestart

Sagen omhandler en EU-statsborger, der ansøgte om statens uddannelsesstøtte (SU) til en videregående uddannelse i et andet EU-medlemsland. Ansøgningen var baseret på reglerne om, at EU-statsborgere kan have ret til SU på lige fod med danske statsborgere, hvis de opnår og bevarer status som arbejdstagere efter EU-retten.

Sagens omstændigheder

Den studerende havde været i beskæftigelse i Danmark i en længere periode frem til den 30. juni 2018. Efterfølgende påbegyndte vedkommende en kandidatuddannelse i "Management Engineering" den 18. september 2018. Den studerende oplyste i forbindelse med ansøgningen, at han ikke ville have lønnet arbejde i Danmark ved siden af studierne.

Juridiske spørgsmål

Det centrale spørgsmål i sagen var, hvorvidt den studerende kunne bevare sin status som EU-arbejdstager i overgangen fra arbejde til uddannelse. Fokus var her på:

• Betingelserne for at bevare arbejdstagerstatus efter ophør af beskæftigelse jf. SU-bekendtgørelsen § 2, stk. 2.
• Kravet om en tidsmæssig sammenhæng mellem det tidligere arbejde og påbegyndelsen af uddannelsen.
• Om en afbrydelse i beskæftigelsen på knap tre måneder før studiestart betød, at statussen som arbejdstager bortfaldt.

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger stadfæstede styrelsens afgørelse, hvorefter den studerende ikke var berettiget til SU.

Nævnets begrundelse

Ankenævnet vurderede, at den studerende ikke havde en arbejdstagerstatus at bevare på det tidspunkt, hvor uddannelsen startede. Begrundelsen var baseret på følgende punkter:

• Tidsmæssig afbrydelse: Da den studerende stoppede med at arbejde den 30. juni 2018 og først påbegyndte studiet den 18. september 2018, var der gået knap tre måneder uden beskæftigelse.
• Tab af status: Efter EU-retten og SU-loven § 2b, stk. 1, nr. 2 kræves det, at man bevarer sin status som arbejdstager. Nævnet fandt, at den studerende mistede denne status i perioden mellem arbejdsophør og studiestart, da han ikke var i arbejde umiddelbart før uddannelsens begyndelse.
• Manglende relevans af øvrige kriterier: Fordi den tidsmæssige sammenhæng manglede, fandt nævnet det ikke nødvendigt at vurdere, om arbejdet havde været af faktisk og reel karakter, eller om der var en indholdsmæssig sammenhæng mellem arbejdet og uddannelsen.