Opkrævning af spiritusafgift ved indførsel - overskridelse af vejledende mængde

Sagen omhandler en klage over SKATs opkrævning af spiritusafgift på 5.218 kr. i forbindelse med indførsel af afgiftspligtige varer fra Tyskland til Danmark. SKAT fandt, at en del af de indførte varer oversteg de vejledende mængder for "eget brug", og derfor var afgiftspligtige.

Faktiske omstændigheder

Den 12. maj 2016 blev klagerens køretøj med to passagerer kontrolleret ved indrejsefeltet i [havn1]. SKAT konstaterede, at bilen indeholdt 117 liter spiritus, 3 rammer øl og 6 liter vin. Boner for indkøb i Tyskland blev forevist. SKAT frigav 3 x 10 liter spiritus samt al vin og øl som værende til privat brug for klageren og passagererne.

SKATs afgørelse

SKAT opkrævede spiritusafgift på 5.218 kr. for den del af spiritussen, der oversteg de vejledende mængder, idet de vurderede, at de indførte varer ikke udelukkende var indkøbt til eget forbrug. Afgiften blev beregnet efter Spiritusafgiftsloven § 2.

Klagerens påstand og begrundelse

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af afgiften til 0 kr. Klageren anførte, at den indførte alkohol var til privat brug i forbindelse med klagerens 50-års fødselsdagsfest (70 liter) og en medrejsendes fest (40 liter). Klageren fastholdt, at al alkohol var til privat forbrug, og at overskydende mængder ville blive brugt fremadrettet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om opkrævning af spiritusafgift på 5.218 kr.

Juridisk grundlag

Retten henviste til Toldloven § 11, stk. 1, hvorefter told- og skatteforvaltningen opkræver punktafgifter af varer, der medføres ud over hvad der kan anses for at være til "eget brug". Toldloven § 11, stk. 4 giver mulighed for at fastsætte retningslinjer for vurderingen af "eget brug".

Der blev også henvist til Direktiv 2008/118/EF artikel 32, som fastslår, at punktafgift for varer til eget brug, der transporteres mellem medlemsstater, kun forfalder i anskaffelsesmedlemsstaten. Direktivet angiver kriterier for vurderingen af "eget brug", herunder:

• Den forretningsmæssige status og begrundelse for besiddelse.
• Stedet hvor varerne befinder sig, eller transportform.
• Dokumentation for varerne.
• Varenes art.
• Mængden af varerne.

Direktivet tillader medlemsstater at opstille vejledende mængder, som for spiritus ikke må være mindre end 10 liter. Landsskatteretten bemærkede også SKATs Juridiske Vejledning afsnit E.A.1.4.3. og SKM 2013.52.VLR. vedrørende vurdering af "eget brug" og vejledende mængder.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten lagde til grund, at der var indført 117 liter spiritus, 3 rammer øl og 6 liter vin. Retten bemærkede, at SKAT allerede havde frigivet en skønsmæssigt fastsat mængde spiritus (3 x 10 liter) som værende til eget brug for klageren og passagererne, i overensstemmelse med de vejledende mængder.

Retten fandt, at hele den omhandlede mængde spiritus (117 liter) var erhvervet af klageren, da det ikke ved kontrollen blev oplyst, at mængden skulle fordeles mellem de rejsende, og varerne var købt på samme bon. Klagerens efterfølgende forklaring om fordeling blev ikke anset for tilstrækkeligt sandsynliggjort.

Landsskatteretten vurderede, at den resterende mængde spiritus på 87 liter (117 liter total - 30 liter frigivet) havde et sådant omfang, at det var tvivlsomt, om den var til klagerens eget brug, da den væsentligt oversteg den vejledende mængde på 10 liter spiritus, jf. Direktiv 2008/118/EF artikel 32, stk. 3 og SKATs praksis.

Da den vejledende mængde var væsentligt overskredet, påhvilede bevisbyrden klageren for, at drikkevarerne var indført til eget brug. Selvom klageren oplyste, at spiritussen var til en 50-års fødselsdagsfest, fandt Landsskatteretten ikke, at der forelå tilstrækkelig dokumentation for, at festen var afholdt. Det blev derfor ikke anset for godtgjort, at spiritussen var indført til eget brug med henblik på fødselsdagsfesten.

Den indførte mængde spiritus blev herefter anset for afgiftspligtig efter Spiritusafgiftsloven § 1, stk. 1 og Spiritusafgiftsloven § 2a, idet indførslen ikke var omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i Spiritusafgiftsloven § 15, stk. 3.

SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.