Punktafgift på øl og spiritus anset for erhvervsmæssig indførsel

Sagen omhandler en klage over opkrævning af øl-, vin- og spiritusafgift på i alt 8.953 kr. En person blev stoppet i Danmark med en svensk indregistreret lastbil indeholdende 2.455 liter øl og 56 liter spiritus, som var købt i Tyskland. Klageren hævdede, at varerne var til eget brug i forbindelse med en stor privat fest i Sverige for ca. 200 deltagere, og at Danmark kun fungerede som transitland.

SKAT vurderede, at den indførte mængde varer oversteg, hvad der kunne anses for at være til eget brug, og opkrævede derfor punktafgifter af den overskydende mængde. SKAT frigav dog 28 rammer øl og 20 liter spiritus som værende til eget brug.

Klageren fastholdt, at indførslen var privat og ikke-kommerciel, og at opkrævningen var i strid med EU's regler om fri bevægelighed, da varerne ikke skulle forbruges i Danmark. Der blev ikke fremlagt dokumentation for den planlagte fest.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at indførsel af punktafgiftspligtige varer fra et andet EU-land er underlagt reglerne i Toldloven § 11, stk. 1, som giver SKAT bemyndigelse til at opkræve afgifter for varer, der ikke er til eget brug. Vurderingen af, om varer er til "eget brug", skal ske i overensstemmelse med Rådets direktiv 2008/118/EF artikel 32.

Direktivet opstiller en række kriterier for vurderingen, herunder varens art og mængde. For at lette denne vurdering er der fastsat vejledende mængder, som for privatpersoner ikke må være mindre end:

• Øl: 110 liter
• Spiritus: 10 liter

Klageren indførte 2.455,20 liter øl og 56 liter spiritus, hvilket markant overstiger de vejledende mængder (mere end 20 gange for øl og 5 gange for spiritus). Retten fandt, at en så væsentlig overskridelse flytter bevisbyrden til klageren for at godtgøre, at varerne udelukkende var til eget brug.

Klagerens forklaring om en stor fest for 200 deltagere blev anset for at være for generel og udokumenteret. Der blev ikke fremlagt invitationer eller anden dokumentation, der kunne underbygge påstanden. Derfor kunne den indførte mængde ikke anses for at være til eget brug i henhold til afgiftsfritagelsesbestemmelsen i Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 2.

Da varerne ikke var under en suspensionsordning, blev de anset for overgået til forbrug ved indførslen til Danmark. Dermed var de afgiftspligtige i henhold til Øl- og vinafgiftsloven § 1, stk. 1 og Spiritusafgiftsloven § 2a.

SKATs afgørelse om opkrævning af afgifter blev stadfæstet. Den samlede opkrævning var som følger:

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for skønsmæssigt at godkende yderligere mængder til eget forbrug end de 28 rammer øl og 20 liter spiritus, som SKAT allerede havde frigivet.