Beskatning af hævet opsparet overskud i virksomhedsordning – manglende regnskabsgrundlag

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten kunne behandle klagen over SKATs afgørelse af 7. juni 2016 vedrørende skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2013, jf. Skatteforvaltningsloven § 11. Retten kunne dog ikke tage stilling til, om de selvangivne oplysninger i indkomstår forud for de påklagede ansættelser var korrekte.

Selvstændig erhvervsvirksomhed

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren driver selvstændig virksomhed via sit ejerskab af anparter i kommanditselskabet [virksomhed1] K/S, jf. Virksomhedsskatteloven § 1.

Indkomstårene 2010 og 2012

Klageren havde selvangivet underskud af virksomhed i virksomhedsordningen i indkomståret 2010 med 10.454 kr. og i indkomståret 2012 med 3.500 kr. Det følger af Virksomhedsskatteloven § 13, stk. 1, at opsparet overskud svarende til underskuddet i virksomheden skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. SKATs afgørelse for disse år blev derfor stadfæstet.

Indkomståret 2013

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav, og at der sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1 og Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2. Da klageren ikke havde fremlagt et skattemæssigt regnskab for 2013, var han ikke berettiget til at anvende virksomhedsordningen i dette indkomstår.

Det følger herefter af Virksomhedsskatteloven § 15b, stk. 1, at klagerens indestående på konto for opsparet overskud skal medregnes til den personlige indkomst i indkomståret 2013, idet klageren sidst anvendte virksomhedsordningen i 2012. Indestående ultimo 2012 udgjorde 2.507.087 kr.

Klagerens oplysning om, at det opsparede overskud stammede fra fejlagtigt indtægtsførte beløb i 1999 og 2000, kunne ikke fritage klageren for beskatning efter Virksomhedsskatteloven § 15b, stk. 1, jf. Højesterets afgørelse i SKM2003.413.HR (der stadfæstede SKM2002.640.VLR).

Landsskatteretten stadfæstede dermed SKATs afgørelse for alle indkomstår.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr., idet sagen om beskatning af det opsparede overskud burde være forældet. Repræsentanten argumenterede for, at fejlen i 1997 var en simpel uagtsom fejl, og at SKAT havde haft mulighed for at reagere langt tidligere. Der blev henvist til SKM2005.533.LSR som præcedens, idet repræsentanten mente, at der var identiske forhold, herunder at SKAT havde haft adgang til regnskabet for 1997, som viste uoverensstemmelsen, og at SKAT burde have varslet forhøjelsen for 2010 tidligere, senest i efteråret 2011, da de vidste, at klageren var ophørt med virksomheden.