Fradrag for husleje – markedsleje ved interesseforbundne parter – syn og skøn

Sagen omhandlede en klagers fradrag for huslejeudgifter på 200.000 kr. i indkomståret 2014. Klageren, der driver en virksomhed med avl af smågrise, lejede lokaler i en ejendom ejet af et selskab, hvori klageren var hovedaktionær. Lokalerne blev primært anvendt til opbevaring af halm og i mindre omfang driftsmidler og ældre inventar.

SKAT havde kun godkendt et fradrag på 120.000 kr., idet de mente, at den betalte husleje på 200.000 kr. ikke fuldt ud kunne anses for nødvendig at afholde for at sikre, erhverve og vedligeholde årets indkomst. SKAT henviste til, at ved udlejning mellem interesseforbundne parter skulle lejen fastsættes til markedslejen. SKATs skøn på 120.000 kr. var baseret på:

• Betalt leje pr. m2 fra øvrige lejere i ejendommen (ca. 93 kr. pr. m2).
• Klagerens disponible areal på 1.222 m2.
• Den erhvervsmæssige benyttelse (hovedsagelig halmopbevaring).
• Manglende forpligtende lejeaftale.
• Interessesammenfald og økonomisk sammenhæng mellem udlejer og lejer.

Klageren fastholdt, at den betalte leje på 200.000 kr. svarede til markedslejen i området og ikke afveg fra armslængdeprincippet. Klageren henviste til, at tilsvarende lejemål i området betaltes med ca. 200 kr. pr. m2, og at selskabet havde opnået en lejeindtægt på 352 kr. pr. m2 for et mindre areal udlejet til en tredjepart. Klageren argumenterede desuden for, at placeringen af markerne tæt på lejemålet gjorde det særdeles oplagt at benytte lagerhallen til opbevaring af halm, der skulle anvendes til halmfyring og opbevares tørt.

Syns- og skønsrapporten

Under sagens behandling blev der afholdt syn og skøn for at fastlægge den objektive markedsleje for ejendommen. Skønsmanden beskrev lokalerne som en fabriks- og lagerhal med tilhørende kontorareal. Lager-/produktionslokalerne var opdelt i fem dele, ensartede i stand, med en frihøjde på 3,1 meter, hvilket var lavt for lagerformål. Kontorerne var i dårlig stand i 2020, men i bedre stand i 2014. Ejendommen var centralt beliggende i et erhvervsområde.

Skønsmanden vurderede, at markedslejen for lager-/produktionslokalerne, i dette konkrete tilfælde som fjernlager uden fysisk opdeling og uden tilknyttet leje af kontorer, burde koste 200 kr. pr. m2 inkl. el. Da et køreareal på 250 m2 ikke var lejebærende, vurderede skønsmanden, at en markedsleje på 200 kr. pr. m2 inkl. el var passende for alle arealerne. Dette svarede til en årlig leje på 244.400 kr. for de 1.222 m2, som klageren disponerede over. Kontorerne, som ikke var udlejet, blev vurderet til en markedsleje på ca. 375 kr. pr. m2 + forbrug i 2014, svarende til 94.500 kr. årligt for 252 m2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at den afholdte udgift til leje var en driftsomkostning, der var fradragsberettiget efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det blev endvidere lagt til grund, at klageren havde kunnet disponere over lokaler med et areal på 1.222 m2.

Henset til oplysningerne i syns- og skønsrapporten af 17. november 2020, hvor skønsmanden vurderede, at den årlige leje for lokalerne på 1.222 m2 kunne fastsættes til 244.400 kr. inkl. moms, fandt Landsskatteretten, at udgiften på 200.000 kr. vedrørte husleje og således var fuldt fradragsberettiget. Retten bemærkede, at skønsmandens vurderinger var inkl. el, men ikke afveg væsentligt fra den af klageren oplyste husleje.

Landsskatteretten gav medhold i klagen, hvilket betød, at klageren fik godkendt fuldt fradrag for de afholdte huslejeudgifter på 200.000 kr. for indkomståret 2014.