Landsretsdom for grov skattesvig og hvidvask i millionklassen via fiktive fakturaer

Tiltalte A, B og C var tiltalt for grov økonomisk kriminalitet begået i forening i perioden 2020 til 2022. Anklagen omhandlede systematisk momsunddragelse ved at benytte en række stråmandsvirksomheder til at udstede fiktive fakturaer uden levering af ydelser eller varer. Disse handlinger medførte en betydelig skade for statskassen og blev anset som organiseret kriminalitet.

Anklagemyndighedens Påstand

Anklagemyndigheden påstod, at de tiltalte i alt havde unddraget staten for momsbeløb på over 12 millioner kroner. De gjorde gældende, at handlingerne var omfattet af de skærpede strafbestemmelser for grov økonomisk kriminalitet i Straffeloven § 289a, da beløbet var særligt stort. Desuden blev A, B og C anklaget for hvidvask af udbyttet fra svindlen, jf. Straffeloven § 290a.

Anklagemyndigheden argumenterede for, at Tiltalte A var hovedmand og bagmand for hele operationen, mens B og C havde spillet centrale roller i faciliteringen af de fiktive transaktioner og overførslen af penge.

De Tiltaltes Argumenter

Tiltalte A erkendte sig skyldig i faktureringssvig, men bestred det forsætlige element i anklagen om hvidvask, idet han mente, at pengene blot var blevet geninvesteret i virksomheden. Tiltalte B og C påstod, at deres kendskab til svindlen var begrænset, og at de udelukkende havde handlet efter instrukser fra A.

De påstod derfor, at deres rolle i svindlen burde betragtes som simpel medvirken og ikke organiseret grov kriminalitet. Forsvaret for B og C argumenterede for, at de i bedste fald burde dømmes efter den lempeligere bestemmelse i Momsloven § 81, stk. 1, da de manglede det fornødne overblik over den samlede økonomiske kriminalitet.

Landsretten stadfæstede Byrettens dom og fandt alle tre tiltalte skyldige i grov økonomisk kriminalitet og hvidvask. Retten lagde til grund, at den systematiske unddragelse af moms udgjorde grov skattesvig, som klart var omfattet af Straffeloven § 289a.

Landsrettens Vurdering af Forsæt og Hvidvask

Landsretten fandt, at det var bevist, at pengene stammede fra den kriminelle aktivitet, og at de tiltalte havde handlet med forsæt til at skjule pengenes ulovlige oprindelse. Dermed var betingelserne for hvidvask efter Straffeloven § 290a opfyldt for alle tre tiltalte.

Retten afviste argumentet om, at B og C kun skulle straffes efter Momsloven, da deres handlinger var integreret i en storstilet, organiseret kriminel plan.