Manglende fradrag for købsmoms af forpagtningsafgift - Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 med 434.000 kr. SKAT anerkendte ikke virksomhedens fradrag for købsmoms af udgifter til forpagtning af landbrugsejendommen [virksomhed1], men anså i stedet beløbet som fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

Virksomheden havde siden 1994 forpagtet dele af landbrugsejendommen [virksomhed1] fra A/S [virksomhed1]. Den oprindelige forpagtningskontrakt fra 1994 og en ny kontrakt fra 2001 fastslog, at ejendommen ikke var momsregistreret, og at der derfor ikke blev beregnet moms af forpagtningsafgiften. Kontrakterne indeholdt dog en klausul om, at ejeren uden varsel var berettiget til at lade ejendommen momsregistrere, hvorefter forpagteren skulle betale moms.

I 2014 betalte og fratrak virksomheden forpagtningsafgift samt moms heraf som følger:

SKATs afgørelse var baseret på, at det ikke fremgik af forpagtningskontrakterne, at der var moms på beløbet, og at der ikke var udarbejdet fakturaer vedrørende betalingerne. SKAT henviste til Momsbekendtgørelsen § 84 og Momsbekendtgørelsen § 61, som stiller krav til dokumentation for købsmoms. SKAT bemærkede desuden, at udlejning til boligformål aldrig kan omfattes af frivillig momsregistrering i henhold til Momsloven § 51.

Virksomheden påstod, at SKATs afgørelse skulle ændres, og at der skulle anerkendes fradrag for købsmoms. Virksomheden anførte, at der for mange år siden var indgået en mundtlig aftale med bortforpagteren om, at forpagtningsafgiften skulle tillægges moms, og at virksomheden derfor havde betalt moms. Virksomheden fremlagde e-mailkorrespondance fra april 2016, hvor bortforpagterens revisor bekræftede, at A/S [virksomhed1] havde afregnet moms af forpagtningen for 2014, 2015 og 2016. Virksomheden anerkendte dog, at der ikke var fradrag for moms af den del af forpagtningsafgiften (150.000 kr.), der vedrørte udlejningsboliger. Virksomheden påberåbte sig desuden det momsretlige neutralitetsprincip og officialprincippet.

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse og argumenterede, at virksomheden ikke havde godtgjort, at betingelserne for momsfradrag efter Momsloven § 37 var opfyldt, da der manglede forskriftsmæssige fakturaer i henhold til Momsbekendtgørelsen § 82 og Momsbekendtgørelsen § 58. Skattestyrelsen understregede, at udlejning af fast ejendom som udgangspunkt er momsfri jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, og at udlejning til boligformål aldrig kan omfattes af frivillig momsregistrering. Skattestyrelsen henviste også til sin tavshedspligt i henhold til Skatteforvaltningsloven § 17 vedrørende bortforpagterens momsindberetninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 med 434.000 kr., idet SKAT ikke havde anerkendt fradrag for købsmoms af udgifter til forpagtning. SKAT havde i stedet anset beløbet som fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Retten henviste til Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 37, stk. 2, nr. 1, som fastslår virksomheders ret til at fradrage moms af indkøb, der anvendes til momspligtige leverancer. Derudover blev Momssystemdirektivets artikel 178, litra a og den dagældende Momsbekendtgørelsen § 84 fremhævet, som kræver, at den afgiftspligtige person skal være i besiddelse af en faktura for at kunne udøve sin fradragsret.

Landsskatteretten henviste til EU-Domstolens praksis, herunder dommene i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH), C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan), som understreger, at formålet med fakturakrav er at muliggøre kontrol af momsbetaling og fradragsret. Det påhviler den afgiftspligtige person at fremlægge objektive beviser for, at varer og tjenesteydelser er leveret, og at moms faktisk er betalt.

Det fremgik af forpagtningskontrakten af 31. januar 2001, at der ikke blev beregnet moms af forpagtningsafgiften, og dette var ikke ændret ved senere tillæg. Bortforpagteren og dennes revisor havde oprindeligt oplyst, at forpagtningen ikke var omfattet af moms. Virksomheden havde ikke fremlagt fakturaer eller anden objektiv dokumentation for, at forpagtningsafgiften for den omhandlede periode var momsbelagt. De fremlagte e-mails og bilag samt virksomhedens opfattelse om en mundtlig aftale kunne ikke føre til et andet resultat, da der ikke var tale om objektiv dokumentation. Retten bemærkede desuden, at forpagtningskontrakten krævede, at alle aftaler mellem parterne skulle udarbejdes skriftligt.

Landsskatteretten fandt på denne baggrund, at virksomheden ikke havde godtgjort, at betingelserne for fradrag efter Momsloven § 37, stk. 1 var opfyldt.