Privat andel af hestehold - skønsmæssig ansættelse og Ligningsloven § 2

Sagen omhandler klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014, hvor SKAT har foretaget en fordeling mellem erhvervsmæssig og privat andel af udgifter til hestehold. Klageren driver fra sin ejendom et revisionsfirma, udlejning af lejlighed og landbrugsaktiviteter, herunder udlejning af hestebokse.

SKAT vurderede, at klagerens hestehold ikke var erhvervsmæssigt drevet som stutteri eller næringsdrivende med køb og salg af heste, og at klagerens egne heste var af privat interesse. SKAT godkendte derfor ikke fuldt fradrag for udgifter, der kunne henføres til klagerens private heste, såsom dyrlæge og hestesko. Fællesudgifter, der ikke direkte kunne henføres til enten private eller opstaldede heste (f.eks. foder, strøelse, leasing af maskiner og afskrivninger på driftsmidler), blev fordelt skønsmæssigt baseret på den faktiske belægning af hestebokse.

SKATs justeringer resulterede i forhøjelser af den skattepligtige indkomst for de påklagede forhold:

Klageren påstod primært, at den private andel af hestehold skulle ansættes efter armslængdeprincippet i Ligningsloven § 2 til den pris, som eksterne opstaldere betaler. Sekundært påstod klageren, at den private anvendelsesprocent skulle fastsættes til 10 %, idet klagerens private hest kun udgjorde 10 % af den samlede kapacitet. Klageren argumenterede desuden for, at en specifik hest var anskaffet med henblik på videresalg og ikke privat brug, og at leasingudgifter til maskiner, der anvendes 100 % erhvervsmæssigt, blev urimeligt påvirket af den private andel.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten afviste klagerens primære påstand om anvendelse af Ligningsloven § 2. Retten fastslog, at bestemmelsen om kontrollerede transaktioner ikke finder anvendelse, da klageren driver en personlig erhvervsvirksomhed, som ikke er en selvstændig juridisk enhed eller et selvstændigt skattesubjekt. Der er således ikke tale om transaktioner mellem en skattepligtig og en fysisk person i henhold til lovens formål.

Retten bemærkede, at SKAT ikke havde taget stilling til, om udlejning af hestebokse var erhvervsmæssigt drevet, men alene til fordelingen af udgifter. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om fordeling af udgifter til hestehold. I henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1 er kun udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradragsberettigede, og der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsten. Private udgifter er ikke fradragsberettigede jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. Bevisbyrden for fradragsberettigelse påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

Da faciliteterne blev benyttet af både lejere og klageren selv, og en nøjagtig fordeling ikke var mulig, fandt retten SKATs skønsmæssige fordeling rimelig. Fordelingen var baseret på den faktiske belægning af hestebokse (antal private heste i forhold til det samlede antal heste, inkl. opstaldede). Tomme hestebokse indgik forholdsmæssigt i fordelingen, hvilket retten fandt rimeligt, da udgifterne relaterede sig til den faktiske brug af faciliteterne.

Klagerens sekundære påstand om en privat andel på 10 % blev afvist, da den ikke var dokumenteret eller underbygget af den faktiske belægning eller andre forhold. Retten fandt heller ikke, at hesten [x1] indgik i en erhvervsmæssig aktivitet med opdræt eller avl til videresalg, og dens anskaffelse i forbindelse med en opstaldningsaftale ændrede ikke ved vurderingen af dens private anvendelse.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.