Landsskatteretten: Skattepligt af pengeoverførsel, revisorfradrag og aktieindkomst

Sagen omhandler en klagers skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2014, hvor SKAT havde foretaget forhøjelser af skattepligtig indkomst og aktieindkomst. Klageren bestred disse forhøjelser, der vedrørte en pengeoverførsel, fradrag for revisor- og advokatbistand, samt indbetalinger og hævninger relateret til et anpartsselskab.

Landsskatterettens samlede afgørelse resulterede i følgende ændringer:

Indkomståret 2012

Klageren modtog en pengeoverførsel på 120.000 kr. fra en bekendt, [person1], som SKAT anså for skattepligtig indkomst. Klageren hævdede, at der var tale om et rente- og afdragsfrit lån, som kort efter blev tilbagebetalt. Landsskatteretten fandt, at låneforholdet var tilstrækkeligt dokumenteret gennem gældsbreve og bankudskrifter, der viste både modtagelse og tilbagebetaling af beløbet. Overførslen blev derfor ikke anset for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4.

Vedrørende fradrag for udgifter til revisor- og advokatbistand i klagerens enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed3], havde SKAT kun godkendt en del af advokatudgifterne. Klageren gjorde gældende, at virksomheden var erhvervsmæssig, eller at udgifterne var fradragsberettigede som opsatte udgifter efter virksomhedens ophør. Landsskatteretten vurderede, at virksomheden ikke blev drevet erhvervsmæssigt i 2012, da der ikke var omsætning eller udsigt til rentabilitet. Derfor kunne udgifterne ikke fradrages efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og reglerne om opsatte udgifter fandt ikke anvendelse, da virksomheden ikke var ophørt, men blot overgået til ikke-erhvervsmæssig drift.

Indkomståret 2014

SKAT forhøjede klagerens aktieindkomst med indbetalinger fra [virksomhed1] A/S og [person2], samt hævninger fra selskabets bankkonto, alt anset som maskeret udbytte eller ulovligt aktionærlån. Klageren bestred dette og henviste til, at indbetalingerne fra [virksomhed1] delvist var en dobbeltbetaling, og at indbetalingerne fra [person2] vedrørte privat gæld til klagerens enkeltmandsvirksomhed. Vedrørende hævningerne fra selskabets konto gjorde klageren gældende, at hun havde et tilgodehavende i selskabet.

Landsskatteretten fandt, at den ene indbetaling fra [virksomhed1] på 24.187,50 kr. var en fejlagtig dobbeltbetaling, som var tilbageført, og derfor ikke skattepligtig. Den anden indbetaling på 24.187,50 kr. blev dog anset for maskeret udbytte, da klageren ikke havde godtgjort, at beløbet var tilgået selskabet. Indbetalingerne fra [person2] på 25.000 kr. blev også anset for maskeret udbytte, da gældsbrevet henviste til selskabets binavn, og indbetalingerne skete til klagerens private konto efter selskabets konkurs. Vedrørende hævningerne fra selskabets bankkonto fandt Landsskatteretten, at der ikke var dokumenteret et låneforhold, og beløbene blev derfor anset for maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 a, stk. 1 og Ligningsloven § 16 a, stk. 2, nr. 1. Landsskatteretten afviste desuden klagepunktet om fradrag for tab på anparter i selskabet [virksomhed2] ApS, da dette punkt ikke var behandlet i SKATs oprindelige afgørelse, og Landsskatteretten derfor ikke havde kompetence til at behandle det i henhold til Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, nr. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf afgørelse i sagen baseret på en række klagepunkter for indkomstårene 2012 og 2014. Afgørelsen er baseret på en konkret vurdering af de fremlagte oplysninger og gældende skattelovgivning.

Indkomståret 2012

Pengeoverførsel fra [person1]

Landsskatteretten fandt det godtgjort, at overførslen på 120.000 kr. fra [person1] var et lån og ikke skattepligtig indkomst for klageren i henhold til Statsskatteloven § 4. Retten lagde vægt på:

• To enslydende skrivelser af 15. maj 2012, underskrevet af klageren og [person1], der erklærede låneforholdet.
• En skrivelse af 17. november 2016 fra [person1], der bekræftede lånet og dets tilbagebetaling den 27. juni 2012.
• Objektiv dokumentation i form af kontoudskrifter og en check fra [finans2], der understøttede både modtagelse og tilbagebetaling af beløbet.

Selvom lånevilkårene (rente- og afdragsfrihed) var usædvanlige, og ikke alle dokumenter var underskrevet af begge parter eller vitterlighedsvidner, ansås bevisbyrden for et reelt låneforhold for løftet. SKATs afgørelse blev ændret, og den skattepligtige indkomst nedsat med 120.000 kr.

Fradrag for udgifter til revisorbistand

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for revisorudgifter. Retten vurderede, at klagerens virksomhed, [virksomhed3], ikke blev drevet erhvervsmæssigt i indkomståret 2012 i skattemæssig henseende. Dette blev begrundet med:

• Manglende dokumentation for omsætning i 2012.
• Klagerens egen oplysning om manglende aktivitet og årsregnskaber for 2012-2014.
• Revisors oplysning om, at resultaterne for 2012 og 2013 alene bestod af revisorudgifter relateret til en momssag.

Da virksomheden ikke var erhvervsmæssig, kunne der kun fradrages udgifter direkte forbundet med indkomsterhvervelsen, hvilket ikke var tilfældet i et år uden omsætning. Reglerne om fradrag for opsatte udgifter efter ophør af virksomhed i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.2.1.8, fandt ikke anvendelse, da virksomheden ikke var ophørt, men blot overgået til ikke-erhvervsmæssig drift.

Fradrag for udgifter til advokatbistand

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og godkendte ikke fradrag for advokatudgifter i indkomståret 2012. Begrundelsen var den samme som for revisorudgifterne: virksomheden blev ikke anset for erhvervsmæssigt drevet i 2012, og der var ingen omsætning at knytte udgifterne til. Derfor kunne udgifterne ikke fradrages i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Reglerne om opsatte udgifter fandt heller ikke anvendelse.

Indkomståret 2014

Indbetalinger fra [virksomhed1] A/S

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse delvist. Af de 48.375 kr. fra [virksomhed1] A/S blev 24.187,50 kr. (den ene indbetaling) ikke anset for maskeret udbytte, da dokumentation viste, at det var en fejlagtig dobbeltbetaling, som var tilbageført. Den resterende del på 24.187,50 kr. blev dog anset for maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 a, stk. 1 og Ligningsloven § 16 a, stk. 2, nr. 1, da klageren ikke godtgjorde, at beløbet var tilgået selskabet.

Indbetalinger fra [person2]

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at indbetalingerne på 25.000 kr. fra [person2] var maskeret udbytte til klageren fra selskabet [virksomhed2] ApS i henhold til Ligningsloven § 16 a, stk. 1 og Ligningsloven § 16 a, stk. 2, nr. 1. Retten lagde vægt på:

• Tidligere indbetalinger fra [person2] til selskabets konto.
• Selskabets konkurs i oktober 2014, hvorefter indbetalingerne skete til klagerens private konto.
• Gældsbrevet af 17. december 2014, der henviste til selskabets binavn ([virksomhed6]), hvilket indikerede, at gælden tilhørte selskabet, ikke klagerens enkeltmandsvirksomhed.

Klageren havde ikke godtgjort, at beløbet var tilgået selskabet.

Overførsler fra og hævninger på selskabets bankkonto

Landsskatteretten fandt, at Ligningsloven § 16 e, stk. 1 (aktionærlån) ikke fandt anvendelse, da der ikke var dokumenteret et reelt låneforhold mellem klageren og selskabet. I stedet blev de samlede hævninger og overførsler på 344.531 kr. fra selskabets konto til klageren anset for skattepligtigt maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 a, stk. 1 og Ligningsloven § 16 a, stk. 2, nr. 1, da klageren ikke godtgjorde, at beløbene var medgået til selskabets udgifter eller ikke udgjorde skattepligtige indtægter.

Derudover blev betalinger af klagerens private regninger fra selskabets konto på i alt 19.418 kr. (til [person17] for husleje og til [virksomhed19] for en anden virksomhed) også anset for maskeret udbytte. Andre betalinger på 69.631 kr. kunne dog ikke anses for private udgifter.

Den påklagede afgørelse blev ændret med en forhøjelse af det skattepligtige udbytte med yderligere 154.750 kr. for indkomståret 2014.

Fradrag for tab på anparter i selskabet [virksomhed2] ApS

Landsskatteretten afviste klagepunktet om fradrag for tab på anparter i selskabet [virksomhed2] ApS. Dette skyldtes, at påstanden var fremsat for første gang under klagesagen og ikke var behandlet i SKATs oprindelige afgørelse. Landsskatteretten havde derfor ikke kompetence til at behandle spørgsmålet i henhold til Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, nr. 1.

Samlet resultat

Landsskatteretten nedsatte klagerens skattepligtige indkomst med 108.000 kr. for indkomståret 2012 (fra 176.288 kr. til 68.288 kr.).

Landsskatteretten forhøjede klagerens skattepligtige udbytte med 130.562 kr. for indkomståret 2014 (fra 282.574 kr. til 413.136 kr.).