Manglende selvangivelse af lønindkomst fra tysk selskab – grov uagtsomhed

Sagen omhandler en klager, der i indkomstårene 2012 og 2013 modtog løn fra et tysk selskab, [virksomhed1] GmbH, for arbejde udført i Danmark. Klageren havde ikke selvangivet denne indkomst, og SKAT forhøjede derfor klagerens personlige indkomst med henholdsvis 256.064 kr. for 2012 og 152.049 kr. for 2013. Beløbene var baseret på indsætninger på klagerens bankkonto, som SKAT anså for skattepligtig lønindkomst.

Klageren gjorde gældende, at de modtagne beløb var nettobeløb, hvor skatten allerede var fratrukket, og at en dansk virksomhed, [virksomhed3] A/S, havde stået for lønadministrationen og skulle have indbetalt skatten. Klageren henviste til sin ansættelseskontrakt, der angav en bruttoløn på 42.000 kr. månedligt, hvorfra skat og social security skulle trækkes, samt en samarbejdsaftale mellem det tyske selskab og [virksomhed3] A/S, der angiveligt gjorde [virksomhed3] A/S til befuldmægtiget med pligt til at indberette til SKAT og foretage indeholdelse af A-skat.

SKAT fastholdt, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark, og at indkomsten var skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. SKAT argumenterede for, at det tyske selskab ikke havde etableret fast driftssted i Danmark og derfor ikke havde pligt til at indeholde A-skat. Lønnen skulle derfor beskattes som B-indkomst. SKAT mente desuden, at klageren burde have reageret på, at lønnen ikke fremgik af hans årsopgørelser, hvilket udgjorde mindst grov uagtsomhed og berettigede ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1. SKAT afviste, at [virksomhed3] A/S var befuldmægtiget i en grad, der pålagde dem indeholdelsespligt, da alle lønudbetalinger kom direkte fra det tyske selskabs konto.

Landsskatteretten skulle vurdere, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, og om indkomsten var skattepligtig for klageren, herunder om den var A- eller B-indkomst, og hvem der i givet fald havde indeholdelsespligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013.

Sagens formalitet

Landsskatteretten fandt, at klagerens manglende selvangivelse af de omhandlede beløb var mindst groft uagtsom. Dette berettigede SKAT til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, da der var tale om manglende selvangivelse af flere enkeltstående, større beløb som skattepligtig indkomst, og der ikke forelå en undskyldelig misforståelse. Ansættelserne blev anset for at være foretaget rettidigt.

Sagens realitet

• Skattepligtig indkomst: Klagerens samlede årsindtægter, uanset om de hidrører fra Danmark eller udlandet, betragtes som skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4.
• Selvangivelsespligt: Skatteydere har pligt til at selvangive deres indkomst, jf. Skattekontrolloven § 1. Denne pligt gælder, uanset om der er indeholdt skat af arbejdsgiveren.
• Indkomstens karakter: Det tyske selskab, [virksomhed1] GmbH, var ikke registreret med CVR-nummer i Danmark og havde ikke etableret fast driftssted i Danmark, jf. Selskabsloven § 2, stk. 1. Selvom lønnen blev beregnet af det danske selskab [virksomhed3] A/S, blev den udbetalt fra det tyske selskab. Derfor skulle lønnen beskattes som B-indkomst og ikke A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 44b og Kildeskatteloven § 46, stk. 5 modsætningsvis. Det tyske selskab havde således ikke pligt til at indeholde skat på den ansattes vegne, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1 modsætningsvis.
• Ansvar for manglende selvangivelse: Den manglende selvangivelse af indkomsten måtte tilskrives klageren. Landsskatteretten fandt ikke grund til at ændre SKATs afgørelse.
• Privat anliggende: Et eventuelt krav, som klageren måtte have mod det tyske selskab som følge af den fejlagtigt tilbageholdte lønindkomst, blev anset for at være et privat anliggende mellem klageren og selskabet.