Tilbagebetaling af kildeskat på porteføljeudbytte: EU-retten forbyder strengere dokumentationskrav for ikke-hjemmehørende selskaber

Sagen vedrører fortolkningen af artikel 63 TEUF om den frie kapitalbevægelighed i forbindelse med tysk skattelovgivning (KStG § 32, stk. 5), der regulerer tilbagebetaling af kapitalindkomstskat (kildeskat) indeholdt af udbytte udbetalt til ikke-hjemmehørende selskaber.

Striden opstod mellem det britiske selskab ACC Silicones Ltd. (hjemmehørende i en EU-medlemsstat på tidspunktet for tvisten) og den tyske forbundsskatte- og afgiftsmyndighed, Bundeszentralamt für Steuern. ACC Silicones ejede en 'porteføljekapitalandel' (under 10%) i et tysk selskab, Ambratec GmbH, hvilket betød, at udbyttet faldt uden for anvendelsesområdet for Moder/Datterselskabsdirektivet (90/435/EØF).

ACC Silicones anmodede om tilbagebetaling af den erlagte kildeskat. Tyske myndigheder afviste at tilbagebetale restbeløbet, idet de påberåbte sig den nationale lovgivning, som krævede, at ikke-hjemmehørende selskaber skulle opfylde omfattende dokumentationskrav, herunder bevis for, at den tyske kildeskat hverken kunne modregnes, fremføres eller fradrages i selskabets hjemland eller hos dets aktionærer.

Ulighed mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber

Den forelæggende ret (Finanzgericht Köln) anførte, at hjemmehørende tyske selskaber, der modtog samme type udbytte, automatisk fik kildeskatten modregnet i selskabsskatten og i givet fald tilbagebetalt det overskydende beløb, uden at skulle fremlægge tilsvarende bevis for, at skatten ikke var modregnet eller fradraget i udlandet. Dette rejste spørgsmålet om, hvorvidt denne forskelsbehandling var forenelig med EU-retten.

Afgørelse om restriktion for kapitalbevægelighed

Domstolen fastslog, at artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national skattelovgivning, der pålægger ikke-hjemmehørende selskaber strengere krav for tilbagebetaling af kapitalindkomstskat på porteføljeudbytte end dem, der gælder for hjemmehørende selskaber.

Denne ulige behandling udgør en restriktion for de frie kapitalbevægelser, idet den gør udøvelsen af retten til tilbagebetaling vanskeligere for ikke-hjemmehørende selskaber og dermed gør investeringer i den pågældende medlemsstat mindre attraktive.

Begrundelse og sammenlignelighed

Domstolen understregede, at når Tyskland valgte at udøve sin beskatningskompetence over både hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber for udbytte af porteføljekapitalandele, skabte dette en objektivt sammenlignelig situation med hensyn til risikoen for økonomisk dobbeltbeskatning eller kædebeskatning. Derfor skal disse to kategorier af selskaber behandles ens.

Domstolen afviste de tyske begrundelser: