Erstatningsansvar for ulovlig kemikalieklassificering: Kommissionens skønsfejl var ikke tilstrækkeligt kvalificeret

Sagen omhandler appeller indgivet af fire europæiske producenter (SGL Carbon SE, Química del Nalón SA, Deza a.s. og Bilbaína de Alquitranes SA) mod afgørelser truffet af Den Europæiske Unions Ret, hvori Retten frifandt Europa-Kommissionen i sager om erstatning. Erstatningssøgsmålene udsprang af Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013, som ulovligt klassificerede stoffet kultjærebeg, højtemperaturs- (CTPHT) som akut (H400) og kronisk (H410) toksisk for vandmiljøet under CLP-forordningen (1272/2008).

CTPHT-producenterne havde tidligere opnået en annullationsdom (C-691/15 P), der fastslog, at Kommissionen havde begået en åbenbart urigtig skønsfejl ved at anvende den såkaldte summationsmetode, uden at tage højde for, at CTPHT's komponenter (Polycykliske aromatiske hydrocarboner, PAH'er) kun i begrænset omfang frigives fra stoffet på grund af dets lave opløselighed.

I de efterfølgende erstatningssøgsmål gjorde appellanterne gældende, at denne ulovlighed udgjorde en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten, hvilket berettigede dem til erstatning for tab i forbindelse med tilpasning af emballering, transport og sikkerhedsdatablade. Rettens afgørelse om, at tilsidesættelsen ikke var tilstrækkeligt kvalificeret, udgjorde kernen i appellanternes indsigelser for Domstolen.

Domstolens Vurdering af Ansvar for Ulovligheden

Domstolen forkaster appellerne og stadfæster Rettens afgørelse om, at Unionen ikke ifalder ansvar uden for kontraktforhold. Domstolen bekræfter, at selvom Kommissionens handling (klassificeringen af CTPHT) var ulovlig – idet den var behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, som tidligere fastslået – opfyldte den ikke kriteriet for en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse.

Domstolen konstaterer, at Retten korrekt havde fokus på den undskyldelige karakter af Kommissionens fejl, henset til:

• Kompleksitet og uklarhed: Reglerne om summationsmetoden i bilag I til forordning nr. 1272/2008 var uklare, idet de ikke udtrykkeligt nævnte, at opløseligheden af de pågældende stoffer skulle inddrages i vurderingen. Denne uklarhed gjorde fejlen i skønnet mere undskyldelig.
• Manglende forsæt: Kommissionens hensigt var at følge retsgrundlaget strengt, hvilket ikke indikerer en uagtsom eller forsætlig tilsidesættelse af pligten til at udvise omhu.

Domstolen afviser desuden appellanternes øvrige anbringender, herunder anbringendet om, at Retten havde fejlfortolket forsigtighedsprincippet. Domstolen fastslår, at Retten begik en retlig fejl ved at mene, at forsigtighedsprincippet kunne begrunde klassificeringen, da princippet ikke finder anvendelse, når den oprindelige risikovurdering er behæftet med en åbenbar fejl. Imidlertid erklæres denne fejl for uvirksom, da Rettens hovedbegrundelse for at afvise erstatningsansvar lå i regelens kompleksitet og den undskyldelige karakter af Kommissionens skønsfejl.