Fortolkning af kapitalkrav (Art. 26, stk. 3 CRR) – Kreditinstitutters manglende forudgående ECB-tilladelse til klassificering af kernekapitalposter

Appellerne vedrører tre forenede sager anlagt af Crédit agricole SA, Crédit agricole Corporate and Investment Bank og CA Consumer Finance mod Den Europæiske Centralbank (ECB). Sagerne omhandler ECB’s pålæggelse af administrative bøder for tilsidesættelse af tilsynsmæssige krav i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013 (SSM-forordningen).

Kreditinstitutterne havde foretaget udstedelser af ordinære aktier og klassificeret dem som egentlige kernekapitalinstrumenter (Common Equity Tier 1 – CET 1) uden at indhente forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed (ECB). Denne handling udgjorde ifølge ECB en overtrædelse uden forsæt af artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR-forordningen).

Sagsforløbet i første instans

Retten (General Court) forkastede i første instans appellanternes anbringender om, at de ikke havde begået en overtrædelse. Retten fandt dog ex officio, at de omtvistede afgørelser om bødernes størrelse var behæftet med utilstrækkelig begrundelse, idet ECB ikke tilstrækkeligt havde præciseret fastsættelsesmetoden. Følgelig annullerede Retten bødernes størrelse, men fastholdt konstateringen af overtrædelsen af artikel 26, stk. 3, CRR.

I appellen søgte kreditinstitutterne at få annulleret den del af Rettens dom, der fastholdt konstateringen af overtrædelsen. De anfægtede især Rettens fortolkning af det relevante tidspunkt for kravet om forudgående tilladelse og hævdede, at Retten burde have anvendt princippet om den mildeste straffebestemmelse (lex mitior) i forhold til en ændret Art. 26(3) CRR. Appellanterne anfægtede også Rettens afvisning af at behandle deres argumenter om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet vedrørende sanktionens principielle lovlighed.

Domstolen (Tiende Afdeling) forkaster appellerne i deres helhed ved begrundet kendelse, idet de anses for delvist uantagelige og delvist åbenbart ugrundede.

Stadfæstelse af overtrædelsen

Domstolen stadfæster, at Retten ikke begik en retlig fejl ved at fastslå, at ECB med rette havde konstateret en overtrædelse.

• Krav om forudgående tilladelse: Domstolen bekræfter, at da klassificeringen af kapitalinstrumenterne som egentlig kernekapital fandt sted før ECB’s tilladelse, var forpligtelsen i henhold til artikel 26, stk. 3, CRR tilsidesat. Appellanterne kunne ikke påvise en retlig fejl i Rettens fastsættelse af den relevante klassificeringsdato.
• Lex mitior-princippet: Domstolen afviste appellanternes anbringende om anvendelse af den mildere, ændrede bestemmelse (forordning 2019/876). Overtrædelsen var uomgængelig, da den nødvendige tilladelse til de forudgående udstedelser først blev givet klassificeringen af den omtvistede udstedelse. Dermed var overtrædelsen gældende under både den gamle og den nye lovgivning, og princippet om var uden relevans for sagens udfald.