Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Tyskland, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Levits
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Köln (Tyskland) vedrørende fortolkningen af traktatens bestemmelser om etableringsfrihed (artikel 49 TEUF) i forbindelse med national tysk indkomstskattelovgivning.
Frank Montag, som er advokat etableret i Belgien, udførte juridiske tjenester for klienter i Tyskland. I henhold til tysk lovgivning (§ 50a i loven om indkomstskat, EStG) var tyske debitorer (klienter) forpligtet til at tilbageholde en kildeskat (Akkordsteuer) på 15 % af vederlag betalt til ikke-residenter, såsom Montag, for ydelser leveret i Tyskland. Montag argumenterede for, at denne forpligtelse udgjorde en diskrimination og en hindring for etableringsfriheden, da residenter i Tyskland ikke var underlagt en tilsvarende forpligtelse til kildebeskatning af bruttoindtægter.
Finanzgericht Köln ønskede vejledning fra EU-Domstolen om, hvorvidt den tyske kildeskatteordning var i strid med artikel 49 TEUF, når residenter og ikke-residenter behandles forskelligt med hensyn til den måde, hvorpå indkomsten beskattes og opkræves.
EU-Domstolen fastslog i sin kendelse, at artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning, der pålægger den tyske debitor at tilbageholde kildeskat af bruttoindtægter, som betales til en udenlandsk tjenesteyder, når residenter ikke er underlagt en tilsvarende ordning.
Selvom den omstridte tyske bestemmelse var begrundet i et tvingende hensyn vedrørende nødvendigheden af at sikre en effektiv skatteopkrævning, fandt Domstolen, at foranstaltningen var uforholdsmæssig, når den sammenlignes med den situation, der gælder for residenter.
En national bestemmelse, der pålægger kildebeskatning af bruttoindtægter for ikke-residenter, udgør en forskelsbehandling, medmindre den kan begrundes ved tvingende almene hensyn og er egnet og proportional med det forfulgte mål.
Domstolen accepterede, at målet om effektiv skatteopkrævning for ikke-residenter er legitimt, men understregede, at den tyske lovgivning behandlede de to grupper forskelligt, idet den pålagde ikke-residenter en byrde, der gik videre end blot at sikre, at de underkastes den samme endelige beskatning som residenter.
| Kategori | Beskatningsgrundlag |
|---|
| Opgørelse |
|---|
| Konflikt med etableringsretten |
|---|
| Residenter | Nettoindtægt (efter fradrag af driftsudgifter) | Skal selv angive og betale skat | Ingen kildeskat |
| Ikke-residenter | Bruttoindtægt (før fradrag af driftsudgifter) | Kildeskat på 15% pålagt af debitor | Ja - forskelsbehandling i opkrævningsmekanismen |
Afgørelsen understregede, at Tyskland ikke havde godtgjort, at de foranstaltninger, der er pålagt ikke-residenter, var nødvendige og proportionale, især da residenter kan drage fordel af fradrag for driftsomkostninger, hvilket de facto stiller ikke-residenter ringere i kildeskattefasen.
En ny dom fra EU-Domstolen fastslår, at medlemslande kan beskatte indtægter fra grøn strøm, selvom producenter af fossile brændstoffer fritages for samme afgift.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden vedrørende fortolkningen af artikel 56 TEUF om fri udveksling af tjenesteydelser. Sagen er anlagt af X NV, en nederlandsk fodboldklub, mod Staatssecretaris van Financiën (den nederlandske skatteminister). Tvisten drejer sig om indeholdelse af kildeskat i vederlag betalt til en tjenesteyder etableret i en anden medlemsstat.
X NV havde betalt vederlag til fodboldklubber etableret i Storbritannien for venskabskampe spillet i Nederlandene. De nederlandske skattemyndigheder pålagde X NV at efterbetale skat, da klubben ikke havde indeholdt kildeskat af disse betalinger. X NV anførte, at den nederlandske lovgivning udgjorde en ulovlig restriktion på den frie udveksling af tjenesteydelser.
Hoge Raad forelagde herefter spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt den nederlandske ordning var i strid med artikel 56 TEUF, og om en eventuel restriktion kunne begrundes i nødvendigheden af at sikre skatteinddrivelse.
En afgørelse fra EU-Domstolen sår tvivl om lovligheden af obligatoriske sprogkrav for ansatte på private internationale skoler i Litauen.
EU-Domstolen fastslår i en ny dom, at medlemsstater har ret til at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer på deres territorium.
De spørgsmål, der blev forelagt for Domstolen, var:
Sagen omhandlede et selskabs indeholdelsespligt af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat ved udbetaling af vederlag til udenlan...
Læs mereSagen omhandlede, hvorvidt selskabet ApS [virksomhed1], der driver natklubaktivitet under navnet [virksomhed2], var inde...
Læs mereMomsfritagelse for importrelateret transport (bevisbyrde) og kildeskat på vederlag til ikke-hjemmehørende tjenesteydere
