Landsskatteretten: Skatteansættelse for taxivognmand - Omsætning, brændstof, reparation, småanskaffelser og avis

Sagen omhandler en taxivognmands klage over SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2013, som omfattede forhøjelse af omsætning og nægtelse af fradrag for forskellige udgifter. Klageren drev virksomheden fra sin privatadresse, hvor der var indrettet kontor i garagen.

SKATs afgørelse og klagerens påstande kan opsummeres som følger:

Klageren gjorde principalt gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig. Dette skyldtes en hændelse ved et møde den 25. november 2015, hvor klageren mente, at SKATs repræsentant udeblev, og en anden medarbejder afviste at notere ordret, hvad klageren sagde. Klageren henviste til Retsplejeloven § 360 og Forvaltningslovens noteringspligt og partshøringsregler, og fastholdt, at sagen var bortfaldet.

Subsidiært påstod klageren fradrag for de nægtede udgifter og nedsættelse af den forhøjede omsætning. SKAT havde forhøjet omsætningen med 5.662 kr. for tillæg, der ikke var påført køresedlerne. Vedrørende udgifter til brændstof nægtede SKAT fradrag for 5.258 kr. til benzin, da klagerens taxa var en dieselbil, og benzinen var tanket på klagerens private bil. SKAT godkendte dog et skønsmæssigt fradrag på 1.146 kr. for erhvervsmæssig kørsel i den private bil, da der ikke forelå en kørebog, jf. Ligningsloven § 9B.

Fradrag for reparation af bil på 10.930 kr. blev nægtet, da udgiften vedrørte klagerens private bil. For småanskaffelser nægtede SKAT fradrag for en kaffemaskine (1.200 kr.) og to stikkontakter (1.143 kr.), da disse blev anset for privatforbrug. Af to indkøbte iPhones godkendte SKAT kun fradrag for den ene (6.075 kr.), mens den anden (6.025 kr.) blev nægtet. Endelig nægtede SKAT fradrag for et avisabonnement på 2.499 kr., da det blev anset for en almindelig privat udgift, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig. Klageren havde gjort gældende, at afgørelsen var ugyldig, da han mente at være blevet frataget muligheden for at gøre sine anbringender gældende over for SKAT. Dette skyldtes, at en anden sagsbehandler end den sædvanlige var til stede ved et møde, og at denne afslog at notere ordret, hvad klageren sagde, hvilket fik klageren til at afbryde mødet.

Retten lagde vægt på, at klageren ved mødet fik mulighed for at udtale sig, og at han efterfølgende blev tilbudt et nyt møde samt opfordret til at indsende skriftlig indsigelse, hvilket han afslog. Der er ikke pligt til at notere ordret, men kun noteringspligt, jf. dagældende Offentlighedsloven § 6, stk. 1. Klageren havde således haft mulighed for at udtale sig til sagen, inden afgørelsen blev truffet, og de processuelle regler i Forvaltningsloven § 21, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 2 var overholdt. Klagerens henvisning til Retsplejeloven § 360 fandtes ikke relevant for en forvaltningssag.

Materialitet

Det følger af Statsskatteloven § 4, at den skattepligtiges samlede årsindtægter er skattepligtig indkomst. Udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Udgifter af privat karakter er ikke fradragsberettigede, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. Bevisbyrden for afholdelse og fradragsberettigelse af en udgift påhviler som udgangspunkt den skattepligtige.

Omsætning

Landsskatteretten ændrede SKATs forhøjelse af klagerens indkomst med 5.662 kr. vedrørende yderligere omsætning til 0 kr. Retten fandt, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at de modtagne tillæg ikke allerede var indeholdt i den selvangivne omsætning. Dette skyldtes, at SKAT kun havde gennemgået 8 køresedler, og at tillæggenes størrelse kunne rummes i det beløb, som SKAT havde anset som kontant omsætning.

Udgifter til brændstof

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om fradrag for udgifter til brændstof. Klageren havde fratrukket 5.258 kr. til benzin, som var tanket på hans private bil, da hans taxa (dieselbil) var på værksted. Da klageren ikke havde ført et kilometerregnskab, som viser fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel, fandt retten det berettiget, at SKAT havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af den erhvervsmæssige kørsel. SKATs skøn på 300 km á 3,82 kr., svarende til 1.146 kr., blev anset for rimeligt, jf. Ligningsloven § 9B, stk. 1.

Udgift til reparation af bil

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for en udgift på 10.930 kr. til reparation af bil. Udgiften vedrørte klagerens private bil, og der kunne derfor ikke godkendes fradrag for den som en driftsomkostning.

Udgifter til småanskaffelser

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse delvist vedrørende småanskaffelser. Retten stadfæstede nægtelsen af fradrag for en kaffemaskine (1.200 kr.) og to stikkontakter (1.143 kr.), da disse befandt sig på klagerens private bopæl og ikke var uegnede til privat brug. Klageren havde ikke dokumenteret, at udgifterne var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Derimod godkendte retten fradrag for udgiften til den anden iPhone på 6.025 kr. SKAT havde kun godkendt fradrag for én iPhone. Landsskatteretten fandt, at klageren i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at den anden iPhone, som lå i taxaen til kommunikation med chauffører, var en erhvervsmæssigt begrundet udgift, henset til at klageren havde ansatte chauffører.

Udgifter til avisabonnement

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for udgiften på 2.499 kr. til et avisabonnement. Retten vurderede, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at udgiften oversteg, hvad der måtte anses som sædvanligt i en privat husstand, eller at udgiften var anvendt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i virksomheden. Aviserne blev anset for at være af almen interesse og dermed en privatudgift, selvom klageren oplyste, at de blev lagt ud i taxaen til kunderne.