Fradrag for underskud i strikkevirksomhed nægtet på grund af manglende rentabilitet og intensitet
Dato
5. marts 2019
Hoved Emner
Fradrag
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Erhvervsmæssig virksomhed, Underskud af virksomhed, Rentabilitetskrav, Intensitetskrav, Driftsherreløn, Hobbyvirksomhed, Personlig indkomst
Lovreferencer
Sagen omhandlede, hvorvidt en personligt drevet virksomhed med fremstilling af strikvarer kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2012, 2013 og 2014, og om klageren dermed var berettiget til fradrag for virksomhedens underskud. Virksomheden, der var startet i 1975, havde historisk set givet overskud, men efter finanskrisen i 2008 oplevede den betydelige underskud, mens klageren samtidig havde fuldtidsarbejde som lønmodtager.
Klageren argumenterede for, at underskuddene var midlertidige og forårsaget af krisen, og at virksomhedens levedygtighed blev bevist af, at den igen gav overskud fra 2015, efter han var gået på pension. SKAT nægtede fradrag med henvisning til, at virksomheden ikke opfyldte kravene til intensitet og rentabilitet.
Indkomstår | Omsætning (kr.) | Resultat (kr.) | Lønindkomst (kr.) |
---|---|---|---|
2012 | 17.098 | -49.083 | 366.732 |
2013 | 15.977 | -51.252 | 337.280 |
2014 | 800 | -62.848 | 304.242 |
2015 | 86.101 | 21.995 | 129.350 |
2016 | 103.576 | 60.719 | 0 |
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at virksomhedens omsætning i 2012-2014 var for lav til at opfylde intensitetskravet. Selvom virksomheden senere gav overskud, var disse ikke store nok til at sikre en rimelig driftsherreløn for den anvendte arbejdstid. Virksomheden blev derfor ikke anset for at være drevet erhvervsmæssigt i de pågældende år.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at virksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2012-2014. Retten henviste til, at fradrag for driftsomkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a forudsætter, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, der er drevet med det formål at opnå en rimelig fortjeneste.
Retten foretog en samlet vurdering baseret på to hovedkriterier: rentabilitet og intensitet.
Rentabilitet
Selvom virksomheden genererede overskud i årene efter 2014, fandt Landsskatteretten, at disse overskud ikke var tilstrækkelige til at dække en rimelig honorering (driftsherreløn) for den arbejdsindsats på ca. 30 timer om ugen, som klageren oplyste at have lagt i virksomheden. Retten specificerede, at alle timer, både produktive og til vedligeholdelse, skulle medregnes i denne vurdering. Der var derfor ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel på en måde, der kunne forrente den investerede kapital og give en rimelig driftsherreløn.
Intensitet
Landsskatteretten lagde vægt på den meget lave omsætning i de pågældende år:
- 2012: 17.098 kr.
- 2013: 15.977 kr.
- 2014: 800 kr.
Denne omsætning blev anset for at være af et så underordnet omfang, at virksomheden ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet, som er en forudsætning for at blive anset for erhvervsmæssig.
Klagerens argument om, at underskuddene skyldtes finanskrisen, blev afvist. Retten mente, at klageren i de påklagede indkomstår 2012-2014 havde haft tilstrækkelig tid til at tilpasse virksomhedens drift til de ændrede markedsforhold.
Sammenfattende blev det konkluderet, at virksomheden ikke var drevet erhvervsmæssigt, og klageren var derfor ikke berettiget til fradrag for underskuddene.
Lignende afgørelser