Manglende fradrag for virksomhedsunderskud - Hestesko virksomhed ikke anset for erhvervsmæssig drift

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Klageren drev virksomheden [virksomhed1] i personligt regi fra 2004 til 2014, med fokus på udvikling og salg af en ny type hestesko fremstillet af polyurethan. Virksomheden fungerede som en webshop og afholdt foredrag og udstillinger. Klagerens ægtefælle arbejdede fuld tid i virksomheden med udviklings- og undersøgelsesarbejde uden løn.

Virksomheden havde selvangivet underskud i alle driftsår fra 2004 til 2014, med et akkumuleret underskud på over 1,2 mio. kr. I de påklagede år var omsætningen henholdsvis 75.291 kr. (2012), 41.397 kr. (2013) og 86.006 kr. (2014), og virksomheden havde regnskabsmæssige underskud før afskrivninger.

SKATs afgørelse

SKAT godkendte ikke fradrag for virksomhedsunderskud, da de ikke anså virksomheden for erhvervsmæssig. SKATs begrundelse var, at virksomheden havde givet vedvarende underskud i 11 år og ikke var i en opstartsfase. De påpegede negativt dækningsbidrag i visse år, manglende varelagerlister og afskrivninger på heste, som SKAT anså for private. SKAT henviste til retspraksis, der understreger kravet om udsigt til en rimelig fortjeneste, selv ved en vis omsætning, jf. bl.a. SKM2013-745.ØLR.

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt, at virksomheden var erhvervsmæssig og berettiget til fradrag for driftsomkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Klageren argumenterede for, at virksomheden havde en længere opstartsfase, da den introducerede et nyt og banebrydende produkt på et traditionelt marked. Derfor skulle rentabilitetskriteriet tillægges mindre betydning, og intensiteten af bestræbelserne på at sikre fremtidig rentabilitet mere, jf. SKM2008.641.BR.

Klageren fremhævede store omkostninger til markedsføring og demonstration (inklusive brug af demo-heste), som bevis på intense bestræbelser. Omsætningens størrelse blev anset for tilstrækkelig til at indikere en seriøs virksomhed med kommercielt sigte. Klageren anførte også, at finanskrisen havde påvirket indtjeningen, og at underskuddet var af forbigående karakter. Endvidere blev ægtefællens faglige kendskab og indsats, samt godkendelse af hesteskoene til konkurrencebrug, fremhævet som tegn på seriøs drift. Klageren mente, at intensitetskravet var opfyldt, selv med en begrænset omsætning, jf. LSR 2. februar 2016.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Afgørelsen blev truffet ud fra en samlet konkret vurdering af, om virksomheden kunne anses for erhvervsmæssig i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Rentabilitetskriteriet: Virksomheden havde siden starten i 2004 haft underskud i alle år, og de påklagede år (2012-2014) var virksomhedens 9., 10. og 11. driftsår, hvilket betød, at den ikke længere var i opstartsfasen. Retten fandt, at der ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Dette blev vurderet ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår, jf. praksis som SKM2007.107.HR og SKM2009.747.BR.
• Intensitetskriteriet: Omsætningens størrelse i årene 2012-2014 (henholdsvis 75.291 kr., 41.397 kr. og 86.006 kr.) var i sig selv ikke tilstrækkelig til at anse virksomheden for erhvervsmæssig drevet.
• Øvrige forhold:
  • De regnskabsmæssige underskud før afskrivninger ville have været større, hvis der var medregnet løn til klagerens ægtefælle, som arbejdede fuld tid i virksomheden.
  • Klagerens og ægtefællens faglige forudsætninger ændrede ikke på vurderingen af manglende rentabilitet.
  • Det forhold, at salget af hesteskoene var videreført i datterens virksomhed, hvor det angiveligt gik godt, kunne ikke ændre på vurderingen af klagerens virksomhed i de påklagede indkomstår.
  • Finanskrisen kunne ikke tillægges betydning for bedømmelsen i 2012-2014, da klageren burde have indrettet sig herpå.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde drevet en erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår, og underskuddet var derfor ikke fradragsberettiget.