Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
T
Forsvarer: Jens Christian Bjerrehuus
Relaterede love
Sagen omhandlede en tiltalt, der stod anklaget for flere forhold, hvoraf tiltalte erkendte sig skyldig i forhold 1 samt de faktiske forhold i forhold 4, 5 og 6, men nægtede sig skyldig i forhold 2 og 3. Under retsmødet opstod der flere stridspunkter vedrørende anklagemyndighedens bevisførelse, især i relation til politiets afhørings- og ransagningsrapporter samt dokumentation fra en mobiltelefon.
Sagen blev indledt den 1. april 2019 i Retten i Sønderborg med en dommer og to domsmænd. Retsmødet var offentligt og overholdt reglerne i Retsplejeloven § 66, stk. 2 og Retsplejeloven § 91.
Under sagens forløb protesterede forsvareren gentagne gange mod anklagemyndighedens brug af visse beviser:
Afhøringsrapport: Forsvareren protesterede mod, at anklageren foreholdt tiltalte oplysninger fra politiets afhøringsrapport. Argumentet var, at formalia ikke var overholdt, herunder at tiltalte ikke var vejledt om sin ret til en forsvarer under afhøringen. Anklageren fastholdt, at der er fri bevisførelse i dansk ret, og at eventuelle formelle fejl ikke afskærer bevisførelsen.
Ransagningsrapport: Forsvareren protesterede også mod dokumentation fra anmeldelsesrapporten vedrørende en ransagning af en bil. Forsvareren gjorde gældende, at tiltalte ikke var sigtet før ransagningen, og at han ikke havde fået lov til at overvære ransagningen eller tilkalde vidner, hvilket gjorde beviset ulovligt tilvejebragt. Anklageren argumenterede for, at der var rimelig grund til mistanke, og at ransagningen var nødvendig for at forhindre spild af øjemedet.
Telefonudskrift: En yderligere protest fra forsvareren vedrørte dokumentation fra en udskrift af beskeder fra en mobiltelefon.
Retten voterede over hver protest og afsagde kendelser, der tillod anklagemyndigheden at anvende de omstridte beviser, idet retten lagde vægt på princippet om fri bevisbedømmelse.
Retten afsagde flere kendelser vedrørende anklagemyndighedens bevisførelse, baseret på princippet om fri bevisbedømmelse i dansk ret.
Efter procedure afsagde retten dom, som tiltalte modtog. Retten fastsatte salæret til den beskikkede forsvarer, advokat Jens Christian Bjerrehuus, til 6.765,00 kr. med tillæg af moms. Salæret blev reduceret med salær til en tidligere beskikket forsvarer og skal betales af tiltalte.
Sagen, der oprindeligt var vurderet til at vare højst 2 timer, blev afsluttet kl. 12.00 efter forsvarerens mange protester og afbrydelser.
DatatilsynetDatatilsynet har truffet afgørelse i en sag vedrørende Helsingør Kommunes behandling af ulovligt tilvejebragte oplysninger.
Forsvarsministeriets Auditørkorps
Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt telefonsamtaler, der er indhentet via aflytning af en advokat, kan anvendes som bevis i en straffesag mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2, når advokaten selv er mistænkt for at have deltaget i den kriminelle handling.
Den 20. februar 2019 afsagde byretten en kendelse, der ikke tillod anklagemyndigheden at anvende otte specifikke telefonsamtaler (betegnet a)-h)) som bevis i sagen.
Anklagemyndigheden kærede byrettens kendelse for så vidt angår Tiltalte 1. Anklagemyndigheden påstod principalt, at alle otte samtaler (a)-h)) måtte anvendes som bevis under hovedforhandlingen. Subsidiært påstod anklagemyndigheden, at samtalerne a)-d) måtte anvendes. Den subsidiære påstand vedrørte samtaler, der fandt sted, før Tiltalte 1's daværende advokat blev beskikket som forsvarer.
Auditøren i København har i dag meddelt Retten i Holstebro, at sagen, hvor en dansk kompagnichef har været tiltalt for pligtforsømmelse af særlig grov karakter, trækkes fra retten, idet påtale opgives i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2.
En polititjenestemand og en borger er blevet sigtet for at lække fortrolige oplysninger, hvilket har ført til ransagninger og beslaglæggelse af elektronisk udstyr.
Anklagemyndigheden argumenterede for, at der var begrundet mistanke om, at den pågældende forsvarer selv havde deltaget i den kriminelle handling, og at alle samtalerne var udtryk for en fortsættelse af forbrydelsen, også efter advokatens beskikkelse.
Forsvareren for Tiltalte 1 påstod, at byrettens kendelse skulle stadfæstes. Hovedargumentet var, at Tiltalte 1 har ret til fri og uhindret kommunikation med sin forsvarer, især efter at være blevet standset af politiet og have kontaktet sin advokat. Derfor burde samtalerne ikke tillades som bevis.
For så vidt angår Tiltalte 2, blev byrettens kendelse ikke kæret af ham eller anklagemyndigheden. Forsvareren for Tiltalte 2 anførte, at byrettens kendelse måtte angå begge de tiltalte, og at et eventuelt tilfældighedsfund burde kunne anvendes som bevis mod de tiltalte, da der ikke var fremlagt oplysninger om baggrunden for aflytningen af advokaten.
De omhandlede telefonsamtaler (a)-h)) stammede fra telefonaflytninger af en advokat. Advokaten var oprindeligt mistænkt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter Straffeloven § 286, stk. 2, jf. Straffeloven § 279. Det blev oplyst, at advokaten nu var sigtet for hæleri af særlig grov beskaffenhed efter Straffeloven § 290, stk. 2, samt for medvirken til falsk forklaring for retten i relation til de forhold, som Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var tiltalt for. Advokaten havde tidligere fungeret som forsvarer for Tiltalte 1 i en beslaglæggelsessag, der dannede baggrund for tiltalen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 om falsk forklaring for retten og medvirken hertil.
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt det er tilladt for journalister at foretage detaljeret og samtidig liveblogging fra...
Læs mereSagen omhandler en kæresag ved Vestre Landsret vedrørende en byretskendelse om godkendelse af en ransagning. ### Sagens...
Læs mereKendelse om ikke at pålægge anklagemyndigheden at indhente uvildig psykiatrisk erklæring stadfæstet
