Transportvirksomhed nægtet fradrag for købsmoms og pålagt salgsmoms efter skøn grundet manglende dokumentation

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed inden for kurertjenester, som fik forhøjet sit momstilsvar af SKAT for perioden 1. januar 2013 til 30. september 2014. Forhøjelsen skyldtes dels en skønsmæssig ansættelse af salgsmoms baseret på uregistrerede bankindsætninger, dels nægtelse af fradrag for købsmoms grundet mangelfuld dokumentation.

SKAT konstaterede indsætninger på virksomhedens bankkonto på i alt 1.388.375 kr., som ikke var bogført. Da virksomhedens regnskab var mangelfuldt og momsangivelserne for perioden var enten 0 kr. eller slet ikke indberettet, ansatte SKAT salgsmomsen skønsmæssigt. Samtidig nægtede SKAT fradrag for købsmoms, herunder et beløb på 64.465 kr. for 2013 uden dokumentation og 66.290 kr. for 2014 vedrørende fakturaer fra underleverandører. SKAT indrømmede dog et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 10 % af den opgjorte salgsmoms.

SKATs begrundelse for afgørelsen

SKAT begrundede afgørelsen med, at virksomhedens regnskab ikke opfyldte kravene i Bogføringsloven og Momsbekendtgørelsen, hvilket berettigede en skønsmæssig ansættelse jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. De fremlagte fakturaer fra underleverandører opfyldte ikke fakturakravene, da de manglede specifikation af det udførte arbejde, og der var ikke fremlagt underbilag som timesedler. Desuden var der fejl i fakturaerne, såsom forkerte virksomhedsnavne og manglende CVR-numre.

Klagers argumenter

Klageren argumenterede for, at virksomheden havde handlet i god tro og forsøgt at overholde reglerne. Det blev anført, at det er karakteristisk for branchen, at små underleverandører har begrænset administrativ kapacitet. Klageren mente, at SKAT havde bevisbyrden for, at virksomheden vidste eller burde vide, at underleverandørerne ikke overholdt deres forpligtelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at bevisbyrden for fradragsret påhviler virksomheden i henhold til Momsloven § 37. Retten lagde vægt på følgende:

• Salgsmoms: Virksomheden havde ikke dokumenteret, at de store bankindsætninger ikke stammede fra momspligtig omsætning. Det mangelfulde regnskab berettigede en skønsmæssig forhøjelse.
• Købsmoms: De fremlagte fakturaer fra underleverandører var utilstrækkelige som dokumentation. De manglede en klar beskrivelse af ydelsernes art og omfang, jf. kravene i Momsbekendtgørelsen § 61.
• Troværdighed: Retten fandt det usandsynligt, at ydelserne reelt var leveret, da hverken klagerens virksomhed eller underleverandørerne havde registrerede ansatte. De fremlagte samarbejdskontrakter var for generiske til at bevise et reelt samhandelsforhold.
• Betaling: Kontoudtog, der viste overførsler, var ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis for, at en ydelse var leveret.

Retten henviste til praksis, herunder SKM2017.210.BR, og konkluderede, at virksomheden ikke havde løftet sin bevisbyrde for fradragsretten.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at virksomhedens regnskab var mangelfuldt, hvilket berettigede en skønsmæssig forhøjelse af salgsmomsen baseret på bankindsætninger. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at virksomheden havde ret til fradrag for købsmoms, da de fremlagte fakturaer fra underleverandører var mangelfulde og utroværdige, og der manglede bevis for, at ydelserne reelt var blevet leveret.