Landsskatteretten: Efteropkrævning af elafgift for komfortkøling - Anvendelse af effektregel

Sagen omhandler SKATs efteropkrævning af 47.106 kr. i elafgift for perioden 1. maj 2012 til 30. april 2015, idet selskabet havde anvendt elektricitet til komfortkøling, som ikke var anset for målt, og uden at der var afregnet afgift af elforbruget efter standardsatserne, jf. Elafgiftsloven § 11, stk. 5.

Selskabet havde installeret et køleanlæg i september 2002, som blev anvendt til køling af fabriksbygninger. Selskabet havde fratrukket for meget elafgift i forbindelse med anmodning om godtgørelse. Opgørelsen af den for meget godtgjorte elafgift var baseret på køleanlæggets timetæller, som i marts 2015 blev aflæst til 3100 timer. Selskabet mente, at disse timer skulle fordeles ligeligt over årene 2003-2014, hvilket resulterede i et årligt elforbrug på 2.348 kWh.

SKAT anførte, at timetælleren ikke var aflæst siden opsætningen i 2002, og at der ikke var fremlagt måleregnskaber. SKAT anså dette for at være det samme som ingen måling og opgjorde derfor tilbagebetalingskravet efter effektreglen i Elafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 3, ved at gange anlæggets installerede effekt (9,1 kW) med 350 timer pr. måned. SKAT argumenterede desuden for, at timetælleren kunne nulstilles, hvilket selskabet bestred.

Selskabet nedlagde påstand om, at de kun skulle tilbagebetale 3.056 kr., idet de mente, at den indbyggede timetæller efterlevede kravene i Elafgiftsloven § 11, stk. 5 og DJV pkt. 4.6.13.4. Selskabet fremhævede, at de havde dokumenteret, at timetælleren ikke kunne nulstilles, og opfordrede SKAT til at dokumentere det modsatte. Selskabet oplyste endvidere, at de før sæsonstart i 2015 havde monteret en kWh-måler, som i perioden 1. juni til 31. august 2015 målte et faktisk forbrug på 1.075 kWh, hvilket var væsentligt lavere end SKATs beregning. Selskabet opfordrede Landsskatteretten til at beslutte en lavere efterbetaling baseret på det faktiske forbrug og muligheden for regulering af tidligere års afgifter, jf. Elafgiftsloven § 11, stk. 8.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om efteropkrævning af elafgift for elektricitet anvendt til komfortkøling. Retten fandt, at SKAT med rette havde anvendt effektreglen i Elafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 3 til opgørelse af selskabets ikke-godtgørelsesberettigede elforbrug.

Landsskatteretten lagde følgende til grund for sin afgørelse:

• Det var ubestridt, at selskabet ikke havde foretaget en direkte måling af det faktiske elforbrug i køleanlægget.
• Bestemmelsen i Elafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 3 om "målt driftstid" forudsætter en måling af det faktiske tidsforbrug, og der kan ikke foretages et skøn over elforbruget i de enkelte opgørelsesperioder.
• Selskabets aflæsning af køleanlæggets timetæller var sket én gang i perioden 2002-2015, og der var ikke fremlagt måleregnskaber. En enkelt aflæsning over en så lang periode uden løbende dokumentation blev ikke anset for en tilstrækkelig opgørelse af godtgørelsen af elafgift.
• Det påhviler selskabet, som kræver tilbagebetaling af elafgift, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, jf. Østre Landsrets dom af 18. februar 2004, offentliggjort i SKM2004.166.ØL.
• Opgørelsesperioden for tilbagebetalingsbeløb er kalenderåret eller en 12-månedersperiode, jf. Elafgiftsloven § 11 a, stk. 2. Da der ikke forelå aflæsninger for en 12-månedersperiode i den omhandlede periode (1. maj 2012 – 30. april 2015), kunne selskabet ikke foretage en tilstrækkelig opgørelse.
• Den senere opsætning af en kWh-måler til direkte måling af køleanlæggets elforbrug ændrede ikke ved opgørelsen for den omhandlede periode.
• Landsskatteretten tog ikke stilling til, om køleanlæggets indbyggede timetæller opfyldte eventuelle tekniske krav, eller hvorvidt timetælleren kunne nulstilles, da dette ikke var afgørende for sagens udfald.