Elafgift: Forbrug i vandvarmere i 77 butikker anset for ikke-godtgørelsesberettiget

Sagen omhandlede, hvorvidt et kommanditselskab var berettiget til godtgørelse af elafgift for elforbrug i 77 vandvarmere, der var installeret i pantrum i selskabets butikker. Vandet blev brugt til håndvask for medarbejderne.

Selskabet argumenterede principalt for, at forbruget var så minimalt og lejlighedsvist, at det var omfattet af den såkaldte konduiteregel og dermed skulle anses for godtgørelsesberettiget procesforbrug. Subsidiært mente selskabet, at det ikke-godtgørelsesberettigede forbrug skulle opgøres efter 50 GJ-reglen i Elafgiftsloven § 11, stk. 7, og at denne vurdering skulle ske pr. butik og ikke for virksomheden samlet.

SKAT afviste, at forbruget var godtgørelsesberettiget, da el til opvarmning af vand til håndvask ikke er procesforbrug, jf. Elafgiftsloven § 11, stk. 3. SKAT fandt heller ikke, at konduitereglen kunne anvendes, da der var tale om 77 vandhaner i daglig brug. 50 GJ-reglen fandt heller ikke anvendelse, da den forudsætter, at der tappes varmt vand fra et procesnet, hvilket ikke var tilfældet her, og at grænsen desuden gælder for hele virksomheden samlet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at kommanditselskabet ikke var berettiget til godtgørelse af elafgift for forbruget i de 77 vandvarmere.

Juridisk grundlag

Retten henviste til Elafgiftsloven § 11, stk. 1, som giver momsregistrerede virksomheder ret til tilbagebetaling af elafgift, men også til undtagelsen i Elafgiftsloven § 11, stk. 3, som specifikt undtager elforbrug i vandvarmere fra godtgørelse.

Opgørelsen af det ikke-godtgørelsesberettigede forbrug skal som udgangspunkt ske efter principperne i Elafgiftsloven § 11, stk. 5.

Vurdering af selskabets argumenter

• Konduitereglen: Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at forbruget var omfattet af den i lovbemærkningerne nævnte konduiteregel. Den principale påstand blev derfor ikke taget til følge.

• 50 GJ-reglen: Med henvisning til formuleringen i Elafgiftsloven § 11, stk. 7, fastslog retten, at det er virksomhedens samlede forbrug, der er afgørende for, om 50 GJ-grænsen er overskredet. Der var ikke hjemmel til at opgøre forbruget pr. butik. Da selskabet ikke kunne godtgøre, at det samlede forbrug var under 50 GJ, kunne reglen ikke anvendes. Den subsidiære påstand blev derfor heller ikke taget til følge.

Da SKATs oprindelige opgørelse af det ikke-godtgørelsesberettigede forbrug ikke i øvrigt var bestridt, blev afgørelsen stadfæstet.