Landsskatteretten: Maskeret udlodning og skønsmæssig forhøjelse af aktieindkomst

Sagen omhandler en klagers skatteansættelser for indkomstårene 2010-2013, hvor SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst. Forhøjelserne vedrørte selskabers afholdelse af private udgifter, hævninger på mellemregningskonti samt skønsmæssige forhøjelser baseret på et negativt privatforbrug. Klageren bestred forhøjelserne og anførte desuden, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af manglende partshøring.

Klageren ejede flere selskaber, herunder [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, som alle senere blev opløst efter konkurs. SKAT konstaterede, at [virksomhed3] ApS i 2010 og 2011 havde afholdt udgifter af privat karakter for klageren, opgjort til henholdsvis 19.807 kr. og 65.123 kr. Klageren argumenterede, at hun havde tilgodehavender i selskaberne, der oversteg disse udgifter, idet hun ved stiftelsen havde lånt 480.000 kr. til [virksomhed1] ApS, som derefter lånte pengene videre til datterselskaberne.

SKAT fandt også, at klageren havde foretaget hævninger på en mellemregningskonto med [virksomhed2] ApS, opgjort til 31.142 kr. i 2010, 187.572 kr. i 2011 og 128.441 kr. i 2012. SKAT anså disse hævninger som maskeret udbytte, da klageren ikke blev anset for solvent på hævetidspunkterne og ikke havde tilbagebetalt beløbene. Klageren fastholdt, at hævningerne ikke var maskeret udbytte, da hendes ægtefælle havde ydet et konvertibelt lån på 493.592 kr. til [virksomhed2] ApS ved opstarten.

Skønsmæssig forhøjelse af indkomst

SKAT havde beregnet klagerens husstands privatforbrug til at være negativt med 156.035 kr. i 2012 og 275.191 kr. i 2013. På baggrund af Danmarks Statistiks gennemsnitlige privatforbrug for familier med børn, forhøjede SKAT klagerens aktieindkomst skønsmæssigt med 460.000 kr. for 2012 og 710.000 kr. for 2013. Klageren anførte, at familien havde en sparsommelig livsstil, levede af salg af effekter og optagelse af lån, og at Danmarks Statistiks tal ikke kunne overføres direkte til deres situation. Klageren fremlagde dokumentation for salg af heste og indbo samt optagelse af flere lån.

Formelle spørgsmål

Klageren gjorde gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig, da der ikke var foretaget behørig partshøring, idet klageren ikke havde modtaget SKATs forslag til afgørelse. SKAT fastholdt, at forslaget var afsendt til klagerens folkeregisteradresse og ikke var returneret, hvorfor partshøring var sket.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse var gyldig. Det blev anset for godtgjort, at SKAT havde afsendt forslaget til afgørelse den 23. juni 2015, og at klageren var omfattet af fristerne i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. Spørgsmålet om forældelse af inddrivelse lå uden for Landsskatterettens kompetence i denne sag.

Selskabets afholdelse af private udgifter

Det blev ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets afholdelse af diverse udgifter (rejser, mobil m.m.) var driftsomkostninger, afholdt i selskabets interesse, eller led i et låneforhold. Udgifterne blev anset for private og tilgået klageren som maskeret udbytte i kraft af hendes bestemmende indflydelse, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Hævninger på mellemregningskonto

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var solvent i indkomstårene 2010 og frem til 14. august 2012. Det blev heller ikke dokumenteret, at hævningerne skyldtes klagerens ægtefælles tilgodehavende i selskabet. Da der ikke var bogført et tilgodehavende på mellemregningskontoen, blev lånebeløbene anset for maskeret udbytte, jf. Ligningsloven § 16a. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Skønsmæssig ansættelse af indkomst

Det var berettiget, at SKAT havde foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst, da husstandens privatforbrug var negativt, hvilket ikke gav mulighed for et rimeligt privatforbrug, jf. Statsskatteloven § 4 og Skattekontrolloven § 1 samt Skattekontrolloven § 6b, stk. 1.

Landsskatteretten foretog følgende justeringer af SKATs skønsmæssige forhøjelse:

• Nedsættelse af skønnet privatforbrug: På baggrund af klagerens forklaring om sparsommelig livsstil og manglende terminbetalinger i 2012, blev det skønnede privatforbrug nedsat med 38.568 kr. for indkomståret 2012.
• Salg af private effekter: Klageren blev anset for at have dokumenteret ikke-skattepligtige midler på 61.848 kr. fra salg af private genstande i 2013, hvilket ikke var medtaget i SKATs oprindelige opgørelse. Andre salg blev ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret.
• Lån til privatforbrug: En indsætning på 100.000 kr. på klagerens private konto i 2012 blev anset for dokumenteret som et lån til privatforbrug. Andre lån blev ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret.
• Pensionsudbetalinger: Det blev ikke anset for dokumenteret, at klageren eller hendes ægtefælle havde modtaget pensionsudbetalinger til brug i privatforbruget, da der var tale om flytning af pensionsmidler, jf. Pensionsbeskatningsloven § 49, stk. 4 og Arbejdsløshedsloven § 77a, stk. 1.

Samlet set ændrede Landsskatteretten SKATs skønsmæssige forhøjelser ved at nedsætte dem med 138.568 kr. for indkomståret 2012 og 61.848 kr. for indkomståret 2013. Dette resulterede i følgende forhøjelser: