Landsskatteretten: Maskeret udlodning og skønsmæssig ansættelse på grund af manglende kasseafstemninger

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af en hovedanpartshavers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010, idet beløbene blev anset for maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabet drev et mini-supermarked/kiosk, og SKATs afgørelse udsprang af et uanmeldt kontrolbesøg, hvor der blev konstateret mangler i kasseregnskabet og bogføringen, herunder manglende daglige kasseafstemninger og uorganiseret bilagsmateriale. SKAT tilsidesatte selskabets regnskabsgrundlag og foretog en skønsmæssig ansættelse af bruttoavancen baseret på gennemsnitlige bruttoavanceprocenter for detailhandel fra Danmarks Statistik. Den beregnede difference mellem selskabets faktiske bruttoavance og den skønnede bruttoavance blev anset for maskeret udlodning til de to hovedanpartshavere.

Klageren påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. og at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af manglende begrundelse, særligt vedrørende privatforbruget. Klageren argumenterede for, at der var ført daglige kasseafstemninger og et effektivt kasseregnskab i overensstemmelse med Bogføringsloven § 6 og Bogføringsloven § 7. Det blev desuden fremført, at SKATs anvendelse af generelle bruttoavanceprocenter for detailhandel var forkert, da selskabets branche (købmænd og kiosker) havde en markant lavere bruttoavance, især grundet salg af lavavanceprodukter som cigaretter. Klageren fremlagde egne kapitalforklaringer for at vise, at der var tilstrækkelige midler til privatforbrug, og at der ikke var grundlag for at antage udeholdt omsætning. Klageren henviste til, at Danmarks Statistiks median bruttoavance for den specifikke branche var mere retvisende end gennemsnittet, og at selskabets bruttoavancer var konstante i de efterfølgende år.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt ikke, at SKATs afgørelse var ugyldig som følge af manglende begrundelse. Der blev lagt vægt på, at forhøjelserne var baseret på konsekvensændringer fra de skønsmæssige forhøjelser i klagerens selskab, der var anset for maskeret udlodning, og at der var givet begrundelse herfor i afgørelsen. Det forhold, at SKAT desuden havde omtalt, at klagerens privatforbrug ligeledes kunne indikere uregelmæssigheder uden at vedlægge en privatforbrugsopgørelse eller en nærmere redegørelse, blev ikke anset for en sagsbehandlingsfejl, der kunne medføre ugyldighed.

Landsskatteretten fastslog, at SKAT var berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og foretage en skønsmæssig indkomstfastsættelse for selskabet [virksomhed1] ApS. Dette skyldtes manglende effektive daglige kasseafstemninger, hvilket var i strid med kravene i Bogføringsloven § 6 og Bogføringsloven § 7. Retten fandt, at de fremlagte kasserapporter for 2010, der dækkede flere dage og havde skæve ørebeløb, ikke udgjorde en konkret kasseafstemning/optælling.

For selskabet anså Landsskatteretten det for rimeligt at anvende Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance for gruppe 47001 Supermarkeder og varehuse m.v., som omfatter butikker med et begrænset varesortiment inden for føde-, drikke- og tobaksvarer. Bruttoavancen for denne gruppe udgjorde henholdsvis 22,6 % for 2008, 23,7 % for 2009 og 23,0 % for 2010.

Den skønsmæssige ændring af selskabets indkomst og den deraf følgende maskerede udlodning til klageren blev opgjort således:

Da den beregnede difference mellem selskabets regnskabsmæssige bruttoavance og den bruttoavance, der er beregnet ud fra Danmarks Statistiks tal, allerede var beregnet af tal, hvor momsen var afløftet, skulle momsen tillægges for at finde den manglende omsætning inkl. moms. Den manglende omsætning inkl. moms blev herefter anset for at være tilgået hovedanpartshaverne med 50 % til hver. Manglende indtægter i selskabet, som ikke anses for indgået i selskabet, måtte efter Landsskatterettens opfattelse anses for udloddet til anpartshaverne, der som følge heraf beskattes efter Ligningsloven § 16a, stk. 1. Det var derfor uden betydning for beskatningen, hvor stort anpartshaverens privatforbrug i øvrigt var.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse således, at indkomsten for 2008 og 2010 forhøjedes yderligere, og indkomsten for 2009 nedsattes i forhold til SKATs oprindelige afgørelse.