Landsskatteretten: Maskeret udlodning og skønsmæssig indkomstansættelse

Sagen omhandler en hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, hvis indkomst for indkomståret 2008 blev forhøjet af SKAT med maskeret udbytte og skønsmæssigt ansatte honorarer m.v. Sagen drejede sig om tre hovedpunkter: indbetalinger fra en samarbejdspartner, udeholdt omsætning i selskabet, og et negativt privatforbrug, der førte til en skønsmæssig indkomstansættelse.

Faktiske oplysninger

Klageren var hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, et holdingselskab uden omsætning i 2008.

• Udlodning fra [virksomhed1] ApS på 377.000 kr. – indbetalinger fra [person1]:

  • [Virksomhed2] v/[person1] indbetalte i alt 377.000 kr. til [virksomhed1] ApS' konto i 2008 via netbank.
  • Klageren oplyste, at pengene var betaling for byggematerialer købt gennem [virksomhed1] ApS til renovering af en ejendom for [person1], hvor klageren havde en rabataftale med [virksomhed4]. Klageren hævede pengene og afregnede med [virksomhed4].
  • Et efterfølgende udarbejdet byggeregnskab viste afholdte omkostninger til [virksomhed4] på 972.133,05 kr. og indbetalinger på [virksomhed1] ApS' konto på 969.000 kr. i 2007 og 2008. [person1] bekræftede byggeregnskabet.
  • Fakturaer fra [virksomhed4] var udstedt til klageren personligt og vedrørte 2007.

• Udlodning fra [virksomhed1] ApS på 139.125 kr. – udeholdt omsætning:

  • [Virksomhed1] ApS modtog fakturaindbetalinger fra [virksomhed5] på i alt 139.125 kr. i oktober og november 2008.
  • Klageren forklarede, at han anvendte selskabets bankkonto til private indbetalinger for at lette ekspeditionen, og at alle private indbetalinger var bogført på mellemregning mellem klageren og selskabet.
  • En skrivelse fra [person3] bekræftede, at [virksomhed6] ApS havde fakturabelånt faktura vedrørende [virksomhed7] hos [virksomhed1] ApS.

• Honorarer m.v. på 1.830.000 kr. – negativt privatforbrug:

  • Klagerens skattepligtige indkomst for 2008 var -314.813 kr., og ægtefællens -123.014 kr.
  • SKAT udarbejdede en kapitalforklaring, der viste et samlet negativt privatforbrug på -1.235.393 kr. for ægtefællerne.

*   SKAT skønnede ægtefællernes forbrug i 2008 til 302.000 kr. for faste udgifter.

*   SKAT opgjorde et samlet negativt privatforbrug på 1.537.393 kr. og ansatte en yderligere indtægt på 1.830.000 kr.
*   Klagerens revisor havde udarbejdet flere privatforbrugsberegninger, der viste et privatforbrug på 697.063 kr. (først) og 514.925 kr. (korrigeret), og senere 866.174 kr. baseret på private hævninger.
*   En central del af diskussionen var overdragelsen af 25.000 stk. aktier i [virksomhed10] A/S. Selskabet havde bogført aktierne, men klageren hævdede at have overdraget 17.000 stk. til sin bror, [person4], for 1.309.000 kr. via en mellemregning. SKAT anfægtede dette og mente, at selskabet havde solgt aktierne.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med maskeret udlodning på 377.000 kr. og 139.125 kr., samt med honorar m.v. på 1.830.000 kr.

• Udlodning fra [virksomhed1] ApS på 377.000 kr. – indbetalinger fra [person1]:

  • Klageren skulle beskattes af de 377.000 kr. som maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1, da han havde hævet pengene fra selskabet. SKAT fandt ikke dokumentation for, at pengene var anvendt til afregning med [virksomhed4].

• Udlodning fra [virksomhed1] ApS på 139.125 kr. – udeholdt omsætning:

  • Beløbet blev medregnet som udeholdt omsætning i selskabet, og klageren blev beskattet heraf som maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1.

• Honorarer m.v. på 1.830.000 kr. – negativt privatforbrug:

  • SKAT ansatte en skønsmæssig indkomstforhøjelse på 1.830.000 kr. på grundlag af et negativt privatforbrug, jf. retspraksis og Skattekontrolloven § 5, stk. 3.
  • SKAT fastholdt, at klagerens mellemregning med [virksomhed1] ApS udgjorde 1.558.669 kr. og med [person4] 178.841 kr., da aktieoverdragelserne ikke var godkendt.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod nedsættelse af aktieindkomsten med 516.215 kr. og personlig indkomst med 1.830.000 kr.

• Udlodning fra [virksomhed1] ApS på 377.000 kr. – indbetalinger fra [person1]:

  • Klageren hævdede, at indbetalingerne var udlæg for [person1] til byggematerialer, dokumenteret ved byggeregnskabet og [person1]s bekræftelse. Han havde ikke modtaget en uberettiget formuefordel.

• Udlodning fra [virksomhed1] ApS på 139.125 kr. – udeholdt omsætning:

  • Klageren bestred udeholdt omsætning og hævdede, at indbetalingerne var private og bogført på mellemregning. Han henviste til [person3]s bekræftelse af fakturabelåning.

• Honorarer m.v. på 1.830.000 kr. – negativt privatforbrug:

  • Klageren bestred negativt privatforbrug og henviste til salg af 17.000 aktier i [virksomhed10] A/S til sin bror for 1.309.000 kr., hvilket skulle dække privatforbruget. Han anførte, at SKATs beregning var urigtig, bl.a. med for høje rejseudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende maskeret udbytte, men nedsatte den skønsmæssigt ansatte yderligere indkomst.

Udlodning fra [virksomhed1] ApS på 377.000 kr. – indbetalinger fra [person1]

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Det blev lagt til grund, at klageren som eneanpartshaver og direktør havde rådighed over selskabets konto og foretaget hævninger. Det påhvilede klageren at godtgøre, at hævningerne ikke var tilgået ham. Retten fandt, at klagerens forklaring og det rekonstruerede byggeregnskab ikke godtgjorde eller tilstrækkeligt sandsynliggjorde, at beløbene ikke var tilgået ham, eller at de var anvendt til betaling af [person1]s udgifter. Der var således ikke dokumenteret udlæg for [person1]. Beskatning skete i henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 1 og Ligningsloven § 16a, stk. 2.

Udlodning fra [virksomhed1] ApS på 139.125 kr. – udeholdt omsætning

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Da beløbene fra [virksomhed5] var indbetalt på [virksomhed1] ApS' konto uden tilstrækkelig forklaring, tiltrådte retten, at beløbene ansås for udeholdt omsætning i selskabet. Med henvisning til Østre Landsrets dom af 4. juni 2010 (SKM2010.350.ØLR) og klagerens bevisbyrde som eneanpartshaver, fandt retten, at klageren ikke havde godtgjort, at den udeholdte omsætning ikke var tilgået ham. Beskatning skete i henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 1 og Ligningsloven § 16a, stk. 2.

Honorarer m.v. på 1.830.000 kr. – negativt privatforbrug

Landsskatteretten nedsatte den skønsmæssigt ansatte yderligere indkomst til 400.000 kr. Retten fandt, at det ikke var dokumenteret, at de omhandlede 25.000 stk. aktier i [virksomhed10] A/S var overdraget fra selskabet til klageren, og at klageren havde videreoverdraget 17.000 stk. aktier til [person4]. Der blev lagt afgørende vægt på selskabets årsrapport og bankens oplysninger om aktieoverdragelsen fra selskabets depot til ApS [virksomhed9]s depot.

Landsskatteretten tiltrådte SKATs opgørelse af klagerens mellemregningskonti, hvor klagerens tilgodehavende i [virksomhed1] ApS udgjorde 1.558.669 kr. og i [person4] 178.841 kr. ved årets udgang. Ægtefællernes samlede indkomst blev herefter opgjort til 599.822 kr.

På baggrund af oplysninger om ægtefællernes private hævninger på ca. 800.000 kr. og SKATs skønnede faste udgifter på 302.000 kr., ansattes klagerens yderligere indkomst skønsmæssigt til 400.000 kr. Dette skøn tog hensyn til, at nogle hævninger kunne være medgået til faste udgifter, og at omfanget af rejseomkostninger var usikkert. Denne nedsættelse var tiltrådt af SKAT. Den skønsmæssige ansættelse var hjemlet i Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og retspraksis (SKM2002.70.HR).