Landsskatteretten: Manglende dokumentation for momsfradrag og forhøjelse af udgående afgift
Dato
28. januar 2022
Hoved Emner
Moms
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Moms, Salgsmoms, Købsmoms, Fradragsret, Regnskabsmateriale, Dokumentationskrav, Ekstraordinær genoptagelse, Grov uagtsomhed, Kundskabstidspunkt
Sagen omhandler en virksomheds klage over SKATs ændringer af udgående og indgående moms for afgiftsperioderne 2011, 2012 og 2013. SKAT havde foretaget ændringerne på baggrund af uoverensstemmelser mellem virksomhedens indberettede momsangivelser og den tilgængelige bogføring, samt manglende dokumentation for fradrag for indgående afgift.
Virksomheden, der primært importerede badeværelsesartikler, havde selvangivet et overskud i 2011. SKATs undersøgelse blev iværksat på baggrund af oplysninger om pengeoverførsler til udlandet. Virksomheden oplyste, at den ikke kunne fremsende fuldt regnskabsmateriale, herunder kontospecifikationer for aktiver og passiver, på grund af en beskadiget harddisk.
SKAT konstaterede, at virksomheden for 3. kvartal 2011 ikke havde medregnet den fulde udgående afgift på en faktura til en grossist. Af en faktura på 574.435,13 kr. (inkl. moms på 114.887,03 kr.) var kun 52.999,60 kr. i moms bogført, hvilket resulterede i en manglende angivelse af 61.887 kr. i salgsmoms.
Vedrørende indgående afgift (købsmoms) fandt SKAT, at den indberettede købsmoms var væsentligt højere end den moms, der fremgik af virksomhedens fremlagte udgiftskonti i resultatopgørelsen. SKAT opgjorde differencerne til 479.634 kr. for 2011 (senere korrigeret til 477.695 kr.), 314.160 kr. for 2012 og 244.487 kr. for 2013. SKAT argumenterede, at der ikke var dokumentation for de angivne fradrag, og at der ikke var tale om et skøn, men en efterprøvelse af den bogførte moms.
Virksomheden fastholdt, at alle selvangivne oplysninger var korrekte, og at SKATs ændringer var baseret på et fejlagtigt grundlag og et urimeligt skøn. Virksomheden henviste til den beskadigede harddisk som årsag til manglende yderligere dokumentation og bestred, at der var handlet groft uagtsomt. Virksomheden anførte desuden, at en ombytning af beløb for 2011 og 2013 i SKATs afgørelse udgjorde en myndighedsfejl, der burde medføre afgørelsens bortfald eller hjemvisning.
SKATs ændringer for 1. kvartal 2011 til 1. kvartal 2012 lå uden for den ordinære ansættelsesfrist. SKAT begrundede den ekstraordinære genoptagelse med grov uagtsomhed fra virksomhedens side og overholdelse af 6-månedersfristen fra kundskabstidspunktet, som blev fastsat til den 1. juni 2015, hvor virksomheden oplyste om manglende kontospecifikationer.
Retsregler
Landsskatteretten henviste til følgende retsregler:
- Momsloven § 4, stk. 1 om afgiftspligt af varer og ydelser.
- Momsloven § 37 om fradragsret for indgående afgift.
- Momsloven § 55 om krav til regnskabsføring.
- Momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 § 52, stk. 1 og Momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 § 54 om særlige bogføringskonti og momsafregningskonto.
- Momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 § 58 og Momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 § 84 om dokumentation for indgående afgift med fakturaer.
- Bogføringsloven § 10 om opbevaring af regnskabsmateriale.
- Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 om den ordinære ansættelsesfrist.
- Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 om ekstraordinær ansættelse ved forsæt eller grov uagtsomhed.
- Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 om frister for ekstraordinær genoptagelse.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ændring af virksomhedens momsforhold for afgiftsperioderne 2011, 2012 og 2013.
Udgående afgift (salgsmoms) for afgiftsperioden 2011
Landsskatteretten fandt, at virksomheden med rette var blevet pålagt yderligere udgående afgift på 61.887 kr. for 2011. Dette skyldtes, at virksomheden kun havde bogført 52.999,60 kr. i udgående afgift vedrørende faktura 202656 af 25. august 2011, selvom fakturaen angav et momsbeløb på 114.887,03 kr. Differencen på 61.887 kr. var således ikke indberettet, hvilket var i strid med Momsloven § 4, stk. 1.
Indgående afgift (købsmoms) for afgiftsperioderne 2011, 2012 og 2013
Landsskatteretten tiltrådte SKATs ændring af virksomhedens fradrag for indgående afgift. Virksomheden havde ikke fremlagt det krævede regnskabsmateriale, herunder bogføringskonti for ind- og udgående afgift samt en momsafregningskonto, som krævet af Momsloven § 55 og Momsbekendtgørelsens kapitel 12. SKATs ændring var baseret på virksomhedens egen bogføring af indgående afgift, og virksomheden havde ikke kunnet dokumentere et højere fradragsberettiget beløb med købsfakturaer, jf. Momsbekendtgørelsens § 58 og Momsbekendtgørelsens § 84.
Landsskatteretten lagde vægt på, at virksomheden bærer risikoen for bortkomst af regnskabsmateriale, jf. Bogføringsloven § 10, og at manglende adgang til yderligere materiale på grund af en beskadiget harddisk ikke kunne føre til et andet resultat.
De godkendte ændringer af fradrag for indgående afgift var:
Afgiftsperiode | Ændring (kr.) |
---|---|
2011 | 477.695 |
2012 | 314.160 |
2013 | 244.487 |
Landsskatteretten fandt, at SKATs ombytning af ændringsbeløbene for 2011 og 2013 i dele af afgørelsen var en skrivefejl, der ikke ændrede afgørelsens indhold, da de korrekte beløb fremgik af beregningen.
Formalitet (ansættelsesfrister)
Landsskatteretten fandt, at ændringerne for 1. kvartal 2011 til 1. kvartal 2012 lå uden for den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.
Dog fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 var opfyldt. Virksomhedens indehaver havde handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at angive den fulde udgående afgift og ved at angive en væsentligt højere indgående afgift, end der var dokumentation for. Dette havde bevirket, at momstilsvaret var fastsat på et urigtigt grundlag.
Kundskabstidspunktet for SKAT blev fastsat til den 1. juni 2015, hvor virksomheden oplyste, at den ikke kunne fremsende kontospecifikationer for aktiver og passiver. SKATs varsling af ændringen den 23. juli 2015 og afgørelsen den 2. oktober 2015 overholdt dermed 6-måneders- og 3-månedersfristerne i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2.
Lignende afgørelser