Beskatning af fortjeneste ved salg af eventualrettighed over polsk ejendom nationaliseret efter 2. verdenskrig

Sagen omhandler beskatning af fortjeneste ved salg af en eventualrettighed til en polsk ejendom, som klageren havde arvet. Ejendommen, beliggende [adresse1], blev nationaliseret af den polske stat efter Anden Verdenskrig under det såkaldte "Dekret Bieruta". Klagerens svigerfamilie havde siden 1948 forgæves forsøgt at gøre rettigheden gældende, og klageren overtog en andel af disse rettigheder i uskiftet bo efter sin afdøde mand. Klageren havde aldrig haft rådighed over ejendommen eller modtaget løbende driftsindtægter herfra.

I 2012 solgte klageren sin andel af eventualrettigheden vedrørende ejendommen [adresse1].

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med 1.505.571 kr. SKAT anså klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, og fortjenesten for skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. SKAT henviste til et bindende svar fra 2014 og SKM2012.181.LSR, hvor det var fastslået, at eventualrettighederne faldt uden for anvendelsesområdet for Ejendomsavancebeskatningsloven. SKAT mente ikke, at der var tale om en skattefri afståelse af ejendele efter Statsskatteloven § 5, litra a, da klageren ikke afstod en formuegenstand i den forstand, og at der heller ikke var tale om en erstatningslignende indkomst. Fradrag for honorarudgifter blev godkendt i henhold til Statsskatteloven § 6.

SKATs opgørelse af fortjenesten var som følger:

Nettofortjenesten blev beskattet som personlig indkomst i henhold til Personskatteloven § 3.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at provenuet var skattefrit i henhold til Statsskatteloven § 5, litra a. Argumentationen var, at der var tale om salg af en formuegenstand, som var en del af klagerens indkomstgrundlag, og ikke en løbende indkomst skabt ved erhvervsvirksomhed. Klageren fremhævede, at eventualrettigheden var et formuegode, der blot omplacerede formuen, og at den burde sidestilles med ekspropriationserstatning, som er skattefri. Klageren afviste relevansen af SKM2012.181.LSR, da den omhandlede et arveafkald og ikke en reel formueret. Klageren påpegede, at det forhold, at en uafhængig tredjemand havde købt rettigheden, beviste dens karakter af formuegode. Begge parter var enige om, at Danmark havde beskatningsretten i henhold til artikel 20 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, men klageren fastholdt, at der manglede intern dansk hjemmel til beskatning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af fortjenesten. Det blev lagt til grund, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. I henhold til artikel 20 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen havde Danmark beskatningsretten til "andre indkomster", hvilket omfattede den omhandlede fortjeneste.

Landsskatteretten foretog en samlet vurdering af sagens omstændigheder og fandt, at der var grundlag for beskatning i henhold til Statsskatteloven § 4. Vurderingen byggede på følgende punkter:

• Den eventuelle rettighed udspringer af den polske stats nationalisering af ejendommen umiddelbart efter Anden Verdenskrig.
• Den eventuelle rettigheds retlige karakter og beløbsmæssige omfang var ikke fastlagt af de polske myndigheder.
• Klageren var ikke retlig adkomsthaver til den faste ejendom i Polen.
• Overdragelsen af den eventuelle rettighed blev foretaget til tredjemand.
• Der var ikke holdepunkter for at anse overdragelsessummen som skattefri i henhold til Statsskatteloven § 5, litra a.
• Der var ikke grundlag for at henføre den eventuelle rettighed under særlovgivningen på skatteområdet (f.eks. Ejendomsavancebeskatningsloven).

Landsskatteretten fastslog, at Statsskatteloven § 4 ikke kun omfatter løbende indtægter, og at fortjenesten derfor var skattepligtig.