Landsskatterettens afgørelse om lønsumsafgift – fradrag for medarbejdercoaching
Dato
24. februar 2017
Hoved Emner
Lønsumsafgift
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Lønsumsafgift, Fradrag, Erhvervsmæssig udgift, Medarbejder coaching, Taxikørsel
Sagen omhandlede en klage over SKATs forhøjelse af lønsumsafgift for indkomståret 2013, som følge af en ændret opgørelse af virksomhedens overskud. Klageren, der driver en taxivirksomhed, havde fratrukket udgifter på 15.063 kr. til "medarbejder coaching" i sit regnskab.
SKAT afviste fradraget for udgiften til medarbejder coaching. Begrundelsen var, at udgiften blev anset for at være af så generel og almen karakter, at den ikke var erhvervsmæssigt betinget og dermed ikke fradragsberettiget efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKAT mente ikke, at der var tilstrækkelig direkte og konkret sammenhæng til indkomsterhvervelsen, og udgiften blev derfor anset for en privat hævning i relation til virksomhedsskatteordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 5. Denne ændring i indkomsten medførte en forhøjelse af lønsumsafgiften med 621 kr.
Klageren protesterede mod afgørelsen og fastholdt, at udgiften til medarbejder coaching var erhvervsmæssigt betinget. Klageren argumenterede for, at det var nødvendigt at ajourføre viden om optimal personaleledelse for at fastholde og motivere chauffører i en lavtlønsbranche med høj personaleudskiftning. Klageren oplyste, at virksomheden havde 13 ansatte chauffører i 2013 for at døgnbetjene én taxi, og at coaching var et forsøg på at opnå et mere stabilt personale og dermed sikre og optimere virksomhedens indkomst. Klageren mente, at udgiften stod i direkte forbindelse med den virksomhed, han havde drevet i mange år.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten bemærkede, at virksomheder inden for personbefordring, der er fritaget for afgift efter Merværdiafgiftsloven § 13, stk. 1, nr. 15, skal betale lønsumsafgift i henhold til Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1. En virksomhed er afgiftspligtig og skal anmeldes til registrering, hvis afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. årligt, jf. Lønsumsafgiftsloven § 2, stk. 2.
Det fremgår af Lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 1, at afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed. For personligt drevne virksomheder er det alene overskud eller underskud fra driften, der indgår i afgiftsgrundlaget, da lønsummen bliver nul.
Landsskatteretten henviste til en afgørelse af samme dato, hvor SKATs opgørelse af klagerens virksomheds overskud til 105.667 kr. var stadfæstet. Dette overskud skulle udgøre afgiftsgrundlaget for lønsumsafgiften. Den stadfæstede overskudsopgørelse indebar, at udgiften til medarbejder coaching på 15.063 kr. ikke blev anerkendt som fradragsberettiget erhvervsmæssig udgift, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og blev anset for en privat hævning, jf. Virksomhedsskatteloven § 5.
Landsskatteretten fandt på denne baggrund, at klageren var forpligtet til at afregne lønsumsafgift, og at SKAT var berettiget til at fastsætte afgiften med udgangspunkt i det konstaterede driftsoverskud. Afgiften udgjorde 3,08 % af afgiftsgrundlaget i 2010, jf. Lønsumsafgiftsloven § 5.
Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse om en yderligere lønsumsafgift på 621 kr.
Lignende afgørelser