Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et vandværk, der pr. 1. januar 2010 overgik fra at være skattefritaget efter Selskabsskatteloven § 3, stk. 1 til at blive skattepligtigt i henhold til Selskabsskatteloven § 1, stk. 1. Ved overgangen skulle selskabets aktiver, herunder distributions- og produktionsanlæg, værdiansættes skattemæssigt. Selskabet selvangav indgangsværdierne baseret på Naturstyrelsens pris- og levetidskatalog (POLKA-værdier).
SKAT nedsatte de selvangivne skattemæssige saldi for distributions- og produktionsanlæg markant for indkomståret 2010 og de efterfølgende år frem til 2015. SKAT begrundede dette med, at de selvangivne værdier ikke var opgjort til handelsværdier i overensstemmelse med Selskabsskatteloven § 5 D, stk. 2. SKAT anvendte en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel (DCF-modellen) til at fastsætte handelsværdierne.
Selskabet påstod, at de selvangivne afskrivningsgrundlag og afskrivninger skulle godkendes. Selskabet henviste til to Højesteretsdomme fra 2018 (SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR), der vedrørte lignende sager om vandselskaber og overdragelse af aktiver omfattet af Ligningsloven § 2. I disse domme fandt Højesteret, at DCF-modellen ikke var egnet til at opgøre den skattemæssige værdi af aktiverne, og at POLKA-værdien var et rimeligt udtryk for aktivernes værdi, især i lyset af "hvile i sig selv"-princippet og forsyningspligten for vandforsyningsvirksomheder. Selskabet argumenterede for, at principperne fra disse domme var direkte sammenlignelige og skulle anvendes i deres sag.
Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fastslog, at de skattemæssige indgangsværdier af distributions- og produktionsanlæg skulle fastsættes i overensstemmelse med POLKA-værdierne.
Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:
Som konsekvens af afgørelsen overlades den talmæssige opgørelse af de skattemæssige indgangsværdier for distributions- og produktionsanlæg samt de deraf følgende afskrivninger for indkomstårene 2010-2015 til Skattestyrelsen, jf. Forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 4.
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.

Sagen omhandler opgørelsen af skattemæssige indgangsværdier og afskrivninger for infrastrukturanlæg og indvindingsanlæg i en vandforsyningsvirksomhed for indkomstårene 2010-2016. Selskabet blev stiftet den 1. maj 2009 ved apportindskud af vandforsyningsaktiviteten fra en interesseforbunden part, og de selvangivne indgangsværdier var baseret på Naturstyrelsens pris- og levetidskatalog (POLKA-værdier).
SKAT havde nedsat de selvangivne skattemæssige saldi for både infrastrukturanlæg og indvindingsanlæg betydeligt for indkomståret 2010 og godkendt tilsvarende lavere afskrivninger for alle de omhandlede indkomstår. SKATs afgørelse var baseret på en selvstændig skønsudøvelse ved anvendelse af en tillempet DCF-model til fastlæggelse af handelsværdien.
Selskabet nedlagde principal påstand om fastholdelse af de selvangivne afskrivninger baseret på POLKA-værdierne. Subsidiært anførtes, at afskrivningsgrundlaget skulle være de faktiske købspriser/investeringer i årene op til selskabets stiftelse.
Statens Administration minder om procedurerne for bogføring af salgsprovenu på anlægsaktiver for at sikre korrekte data til nationalregnskabet.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Landsskatteretten skulle vurdere, hvordan aktiverne skulle værdiansættes skattemæssigt i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 1, som kræver, at transaktioner mellem interesseforbundne parter skal ske på armslængdevilkår. Retten bemærkede, at der på grund af regulatoriske krav, herunder "hvile i sig selv"-princippet, ikke findes et frit marked for handel med vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder eller deres aktiver, hvilket vanskeliggør en traditionel handelsværdiansættelse.
Landsskatteretten henviste til to Højesteretsdomme, SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR, der fastslog, at DCF-modellen ikke er et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af ledningsnet og produktionsanlæg i vandforsyningsvirksomheder. Højesteret fandt i stedet, at POLKA-værdien – en beregningsmetode, der opgør den regulatoriske værdi som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi – er et rimeligt udtryk for, hvordan værdien efter Ligningsloven § 2 bør fastsættes.
På baggrund af Højesterets praksis fandt Landsskatteretten, at de skattemæssige indgangsværdier for infrastrukturanlæg og indvindingsanlæg skulle fastsættes i overensstemmelse med POLKA-værdierne. Den talmæssige opgørelse af de ændrede indgangsværdier og de deraf følgende afskrivninger for alle de omhandlede indkomstår blev overladt til Skattestyrelsen, jf. Forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 4.

Sagen omhandler et vandselskabs anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 og efterfølgende år...
Læs mere
Sagen omhandler fastsættelsen af det skattemæssige afskrivningsgrundlag for et spildevandsselskab, der blev stiftet ved,...
Læs mereLov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.)