Manglende fradrag for underskud grundet manglende erhvervsmæssig drift

Sagen drejede sig om en klagers ret til fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2012 og 2013, som SKAT havde nægtet med den begrundelse, at virksomheden ikke blev anset for at være erhvervsmæssig. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Virksomhedens baggrund og økonomi

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] fra 2009 til 2017 som bibeskæftigelse. Virksomheden producerede klistermærker og plakater til professionelt brug og havde kunder som [virksomhed2], [virksomhed3], [by1] kommune og [by2] kommune. Klagerens repræsentant fremhævede virksomhedens professionelle setup, herunder hjemmeside, salgs- og leveringsbetingelser samt investeringer i professionelle maskiner og folie.

Virksomheden har selvangivet underskud i alle år fra 2009 til 2013:

Regnskabstallene for 2012-2014 viste fortsat underskud eller nulresultat:

Regnskaber for 2015 og 2016 blev ikke fremsendt trods anmodning.

SKATs og klagerens argumenter

SKAT begrundede sin afgørelse med manglende rentabilitet, idet virksomheden havde udvist underskud siden opstart, både før og efter afskrivninger. SKAT mente, at der ikke havde været overskud til dækning af investeret kapital, akkumulerede underskud eller honorering af arbejdsindsatsen. SKAT henviste til, at virksomheden kun kunne videreføres på grund af klagerens anden indkomst.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at virksomheden var erhvervsmæssig og berettiget til fradrag. Det blev fremhævet, at virksomheden var professionelt sat op og veldrevet, med professionelle kunder og investeringer i udstyr. Repræsentanten henviste til Højesterets dom TfS 1999.863 H og Byretsdom SKM 2012.51 BR, der ifølge repræsentanten fastslog, at en virksomhed først kan anses for ikke-erhvervsmæssig efter mindst 5 års underskud, og da kun med fremadrettet virkning. Det blev anført, at SKATs afgørelse var i direkte strid med denne praksis, da fradragsretten blev frataget efter kun 2 års "reel drift" (2012 og 2013, efter etableringsåret 2009). Det blev også fremført, at underskuddene primært skyldtes afskrivninger, og at rentabiliteten var god, men omsætningen svigtede.

SKAT afviste klagerens fortolkning af praksis og henviste til andre afgørelser, hvor fradrag for underskud var nægtet tidligere i virksomhedens levetid, herunder Landsskatterettens afgørelser journal nr. 08-01257 (første år) og journal nr. 13-0066424 (fjerde år). SKAT fastholdt, at en konkret og individuel vurdering altid skulle foretages.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for virksomhedsunderskud for indkomstårene 2012 og 2013.

Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, hvorefter udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomsten kan fradrages. Det blev dog understreget, at private udgifter ikke kan fradrages jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2, og at underskud fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed ikke kan fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, skal foretages ud fra en samlet konkret vurdering, hvor det med betydelig vægt indgår, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, altså med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. Dette princip er fastslået i Højesterets domme TfS 1999.863 og SKM2007.107.HR. Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, så der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og investeret egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Retten bemærkede, at virksomheden i de påklagede indkomstår 2012 og 2013 havde underskud på henholdsvis 100.890 kr. og 57.657 kr. efter afskrivninger, og underskud før afskrivninger på 70.934 kr. og 28.269 kr. Omsætningen var 73.437 kr. i 2012 og 133.848 kr. i 2013. I 2014 var resultatet 0 kr. med en omsætning på 58.571 kr. Virksomheden havde således været drevet med underskud siden opstarten i 2009.

På baggrund af de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten, at der i de påklagede indkomstår 2012 og 2013 ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste, der kunne dække en rimelig driftsherreløn og forrentning af kapital.

Det forhold, at virksomheden var professionelt sat op, kunne ikke føre til et andet resultat. Retten afviste klagerens argument om, at SKAT skulle afvente et bestemt antal år, før en vurdering af virksomhedens erhvervsmæssige karakter kunne foretages. Det blev fastslået, at det ikke er et krav, at SKAT skal afvente et bestemt antal år, før de foretager en vurdering af virksomhedens erhvervsmæssige karakter. Uanset om en virksomhed befinder sig i en opstartsfase, er det fortsat et krav, at den skal have udsigt til at blive rentabel inden for en lidt længere periode for at kunne anses for erhvervsmæssig.

Landsskatteretten konkluderede, at klageren ikke havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i de omhandlede indkomstår, og derfor ikke var berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud.