Fradragsnægtelse for indgående moms grundet viden om leverandørs manglende momsafregning

Sagen omhandlede SKATs nægtelse af fradrag for indgående moms for [virksomhed2] A/S (tidligere [virksomhed3] A/S) for perioderne 1. januar 2013 til 31. december 2013 (247.613 kr.) og 1. januar 2014 til 31. december 2014 (253.500 kr.). SKAT begrundede afgørelsen med, at selskabet vidste eller burde vide, at leverandøren, [virksomhed1] ApS, ikke angav og afregnede korrekt moms.

Faktiske omstændigheder

Selskabet havde i 2013 samhandel med [virksomhed1] ApS for 990.454 kr. (ekskl. moms) og i 2014 for 1.014.000 kr. (ekskl. moms). Den indgående moms, som selskabet ønskede fradrag for, var henholdsvis 247.613 kr. og 253.500 kr.

Et centralt element i sagen var personsammenfaldet i direktionen: [person1] var direktør for både [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS i hele de omhandlede perioder. Desuden var [virksomhed1] ApS stifter af og ejede 50% af [virksomhed2] A/S.

SKAT konstaterede, at [virksomhed1] ApS ikke havde angivet og afregnet den fakturerede salgsmoms til SKAT.

SKATs begrundelse

SKAT anførte, at staten ville lide tab, hvis selskabets fradragsret blev opretholdt, da [virksomhed1] ApS ikke havde afregnet momsen korrekt. Med henvisning til EF-Domstolens praksis, herunder Axel Kittel m.fl., fremhævede SKAT, at en afgiftspligtig person kan nægtes fradragsret, hvis vedkommende vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i momssvindel. SKAT mente, at simpel uagtsomhed var tilstrækkelig til at statuere ond tro. SKAT lagde især vægt på det direkte sammenfald i direktionen, idet [person1] som direktør i begge selskaber måtte have haft indsigt i og kendskab til regnskaber, angivelses- og betalingsforhold i begge selskaber.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant påstod, at SKATs afgørelse skulle ændres, og at selskabet havde ret til fradrag for den indgående moms. Argumenterne var:

• Sagen mod [virksomhed1] ApS vedrørende den forkerte momsangivelse var stadig under behandling hos Skatteankestyrelsen, og det endelige krav var derfor uklart. Selskabet mente, at deres hæftelse burde være subsidiær, ikke solidarisk, og at sagen burde sættes i bero.
• SKAT havde ikke dokumenteret, at selskabet havde udvist ond tro. Repræsentanten fremhævede, at [person1] på tidspunktet for udstedelse og betaling af fakturaerne ikke havde viden eller burde have viden om, at der ville opstå et diskussionspunkt om momsbetalingen.
• Selvom der var sammenfald i ledelsen, var ejerskabet ikke identisk, da [virksomhed1] ApS kun ejede 50% af selskabet.
• Selskabet henviste til generaladvokatens kommentarer i Federation of Technological Industries m.fl. C-384/04, der advarede mod systemer med ubetinget hæftelse, som gør det praktisk umuligt for den afgiftspligtige at afkræfte formodninger. Selskabet mente, at det i nærværende sag havde været praktisk umuligt at afkræfte formodningen om, at en handelspartner ikke afregnede moms.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte selskabet fradrag for indgående moms for perioderne 1. januar 2013 til 31. december 2013 (247.613 kr.) og 1. januar 2014 til 31. december 2014 (253.500 kr.), i alt 501.113 kr.

Retten lagde vægt på følgende:

• Det påhviler den, der anmoder om et fradrag, at dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldte, jf. Momsloven § 37, stk. 1.
• Ifølge EU-Domstolens praksis, herunder de forenede sager C-439/04 og C-440/04 (Axel Kittel m.fl.), præmis 59, kan nationale domstole nægte fradragsret, hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved sin erhvervelse deltog i en transaktion, der var led i momssvindel.
• Det var konstateret, at leverandøren, [virksomhed1] ApS, ikke havde angivet eller indbetalt den fakturerede moms til SKAT.
• Der var et direkte personsammenfald i direktionen mellem selskabet ([virksomhed2] A/S, tidligere [virksomhed3] A/S) og [virksomhed1] ApS, idet [person1] var direktør for begge selskaber i de omhandlede perioder.

Landsskatteretten fandt, at selskabet på baggrund af dette personsammenfald vidste eller burde have vidst, at [virksomhed1] ApS hverken angav eller indbetalte den fakturerede moms til SKAT, da direktøren havde indsigt i og kendskab til regnskaber, angivelses- og betalingsforhold i begge selskaber. Selskabet havde dermed ikke udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforholdet.