Landsskatteretten: Skatteansættelse vedrørende overskud af virksomhed (prostitution) og fikseret lejeindtægt

Sagen omhandler en klagers skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, hvor SKAT havde forhøjet indkomsten med overskud fra påstået prostitutionsvirksomhed og en fikseret lejeindtægt fra en ejendom, klageren ejede i sameje med sin tidligere ægtefælle. Klageren bestred både eksistensen af prostitutionsvirksomhed i de omhandlede år, grundlaget for den fikserede lejeindtægt og SKATs overholdelse af ansættelsesfristerne.

SKAT havde ved en aktion i 2014 erfaret, at klageren udførte arbejde som prostitueret og konkluderede, at hun havde været aktiv siden marts 2012 baseret på annonceringer. Klageren fastholdt, at hun først startede i juni 2014. SKAT anslog omsætningen for 2012 og 2013 baseret på antal annoncedage og et skønnet antal klienter og priser, hvorefter der blev indrømmet fradrag for annonceudgifter og udokumenterede udgifter. SKAT havde ikke lagt vægt på en beregnet privatforbrugsopgørelse.

Derudover havde SKAT anset klageren for skattepligtig af sin del af udlejningen af en ejendom til sin ægtefælle i indkomstårene 2011-2013. Ejendommen var anset for stillet til rådighed for medejeren, og klageren blev beskattet af en skønnet markedsleje på 4.000 kr. pr. måned, hvoraf klagerens andel udgjorde 50%.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af forhøjelserne og argumenterede for, at der ikke var grundlag for skønsmæssig ansættelse af prostitutionsvirksomhed, da klageren først startede i juni 2014. Det blev fremført, at SKATs skøn var baseret på et forkert grundlag, herunder annoncer, der ikke vedrørte klageren, og at SKAT ikke havde dokumenteret et usædvanligt lavt privatforbrug. Repræsentanten henviste til, at annoncenumre kunne deles, og at en annonce fra 2012 angav en alder (22 år), der ikke stemte overens med klagerens faktiske alder (45 år). Desuden blev det anført, at oplysningen om 3 kunder pr. vagt ikke stammede fra klageren.

Vedrørende ejendommen blev det anført, at der ikke var indgået en lejeaftale, og at klageren fortsat benyttede huset i forbindelse med familiebesøg og motorcykelklubaktiviteter, hvorfor der ikke var grundlag for at fiksere en lejeindtægt. Subsidiært blev det anført, at den skønnede leje var for høj, da ejendommens stand var dårlig.

Endelig gjorde klageren gældende, at SKAT ikke havde overholdt den forkortede ansættelsesfrist for indkomstårene 2011 og 2012, da klageren havde enkle økonomiske forhold, og varsel først blev afsendt i april 2015.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var omfattet af den korte ansættelsesfrist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, jf. Bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1, stk. 1 og Bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 2, stk. 1, nr. 1. Dette skyldtes, at klageren havde været registreret med virksomhed i de omhandlede indkomstår (2011-2013) og dermed ikke modtog en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse. SKATs afgørelse var derfor ikke ugyldig vedrørende ansættelsesfristerne.

Retten bemærkede desuden, at manglende privatforbrugsberegninger ikke nødvendigvis medfører ugyldighed af en skønsmæssig ansættelse, hvis der er andre konkrete omstændigheder, der kan begrunde og understøtte skønnet, jf. SKM2003.483.VLR og SKM2005.368.HR. I denne sag havde SKAT taget udgangspunkt i konkrete oplysninger fra annonceringer, hvilket blev anset for tilstrækkeligt.

Realitet

Prostitutionsvirksomhed Landsskatteretten fandt, at klageren i tilstrækkeligt omfang havde sandsynliggjort, at hun først påbegyndte sin prostitutionsvirksomhed i indkomståret 2014. Dette blev understøttet af fremlagt dokumentation fra kiropraktor, teleoplysninger og oplysninger fra annoncemediet. Der var således ikke grundlag for at fastsætte overskud af virksomhed for indkomstårene 2012 og 2013. Landsskatteretten nedsatte derfor SKATs forhøjelse af overskud fra prostitutionsvirksomhed til 0 kr. for begge indkomstår.

Fikseret lejeindtægt Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende den fikserede lejeindtægt. Med henvisning til Statsskatteloven § 4, litra b, 2. pkt. og praksis, herunder SKM2017.253.BR, er der hjemmel til at beskatte lejeværdien af en skatteyders bolig, selvom bebølsesretten ikke er udnyttet. Klageren havde ejet 50% af ejendommen siden 1997, men havde ikke beboet den i de omhandlede indkomstår (2011-2013), hvor den udelukkende var beboet af hendes tidligere ægtefælle. Selvom klageren oplyste at have brugt huset i forbindelse med familiebesøg og motorcykelklubaktiviteter, blev ejendommen anset for at være stillet til rådighed for den tidligere ægtefælle.

SKATs skøn over lejen på 4.000 kr. pr. måned (klagerens andel 2.000 kr.) blev anset for at være fastsat på et sagligt grundlag og et rimeligt niveau, idet der var taget hensyn til ejendommens beliggenhed, boligareal, alder og tilstand. Sammenligninger med andre lejepriser i området understøttede dette skøn.