Landsskatteretten: Skønsmæssig ansættelse af indkomst ved manglende bogføring - Handel med guld og metaller

Sagen omhandler en klager, der drev virksomhed med opkøb af guld og andre metaller fra private kunder i Danmark og videresalg til virksomheder i EU-lande i indkomstårene 2011 og 2012. SKAT indledte en kontrolsag efter at have modtaget underretning om klagerens vekslinger af valuta. Det blev konstateret, at klageren ikke havde foretaget løbende bogføring, ført kasserapport eller udarbejdet årsregnskaber, hvilket er et brud på Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 3, Bogføringsloven § 7 og Bogføringsloven § 9. Som følge heraf tilsidesatte SKAT klagerens selvangivne regnskabsgrundlag og foretog en skønsmæssig ansættelse af indkomsten i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

SKATs skønsmæssige ansættelse baserede sig på tilgængeligt materiale, herunder kosterbøger, bankkontoudtog, vekseloplysninger og diverse udgiftsbilag. SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 1.407.320 kr. for 2011 og 1.556.951 kr. for 2012. SKAT godkendte fradrag for en række driftsomkostninger, men afviste fradrag for advokatudgifter, der ikke blev anset for erhvervsmæssige, samt udgifter til stiftelse af et ApS og køb af andelsbolig. SKAT anså desuden handler med guldbarrer for ikke at være reelle, da der manglede dokumentation for ejerskab, betaling og transaktionsspor, og disse handler blev derfor ikke medregnet i den skattepligtige indkomst.

Klageren nedlagde påstand om, at SKATs afgørelse var ugyldig og skulle annulleres, subsidiært hjemvises, eller at ansættelserne skulle nedsættes. Klageren argumenterede for ugyldighed på grund af manglende henvisning til Skatteforvaltningsloven § 26 og Forældelsesloven i SKATs begrundelse, samt tilsidesættelse af SKATs vejledningsforpligtelse i henhold til Forvaltningsloven § 7, stk. 1. Materielt anførte klageren, at hans bruttoavance var langt lavere (ca. 3-4%) end SKATs skøn, og at hans privatforbrug var beskedent, hvilket understøttede hans selvangivne indkomst. Klageren henviste også til, at en kosterbog var gået tabt hos politiet, og at overtrædelse af civilretlig lovgivning (f.eks. hvidvaskloven) ikke skulle have betydning for den skatteretlige bedømmelse.

Landsskatteretten fastholdt SKATs ret til at foretage en skønsmæssig ansættelse på grund af de omfattende bogføringsmangler. Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret fejl i SKATs beregninger eller opgørelsen af overskud, og at de fremlagte oversigter over fortjeneste/tab og guldpriser ikke var tilstrækkeligt underbygget. Retten tilsluttede sig SKATs vurdering af, at handlerne med guldbarrer ikke var reelle, da der manglede dokumentation for ejerskab og betaling. De formelle indsigelser om ugyldighed og tilsidesættelse af vejledningspligt blev afvist, da manglerne ikke blev anset for at have haft væsentlig betydning for klagerens mulighed for at varetage sine interesser. Landsskatteretten nedsatte dog det skønsmæssige overskud for 2011 med 84.090 kr. og for 2012 med 56.941 kr. på baggrund af yderligere dokumentation for varekøb, som klageren havde fremlagt under klagesagens behandling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012 skulle fastsættes skønsmæssigt. Dette skyldtes, at klageren ikke havde ført et afstemt kasseregnskab, foretaget løbende bogføring eller udarbejdet et årsregnskab, hvilket er i strid med kravene i Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 3, Bogføringsloven § 7 og Bogføringsloven § 9. Manglerne i regnskabsmaterialet var så omfattende, at det ikke kunne danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten, hvilket berettigede SKAT til at foretage en skønsmæssig ansættelse i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Retten tilsluttede sig SKATs vurdering af, at handlerne med guldbarrer ikke var reelle, da der manglede dokumentation for både guldbarrernes tilstedeværelse, opbevaring, videresalg og udførsel, samt for betaling af fakturabeløbene. Der var ingen transaktionsspor for de kontante betalinger, og klageren havde ikke ført et kasseregnskab, der indeholdt oplysninger om disse betalinger. Disse handler skulle derfor ikke indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten afviste klagerens påstand om ugyldighed af SKATs afgørelse. Den manglende henvisning til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 i SKATs afgørelse blev ikke anset for at have påvirket klagerens mulighed for at varetage sine interesser eller påklage afgørelsen. Klagerens påstand om tilsidesættelse af SKATs vejledningsforpligtelse i henhold til Forvaltningsloven § 7, stk. 1 blev ligeledes afvist, da der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at SKAT havde tilsidesat denne pligt. Påstanden om hjemvisning blev heller ikke taget til følge, da der ikke var dokumenteret fejl i SKATs oplysningsgrundlag, der kunne begrunde en fornyet behandling af sagen.

Landsskatteretten nedsatte dog det skønsmæssigt fastsatte overskud for indkomståret 2011 med 84.090 kr. og for indkomståret 2012 med 56.941 kr. Dette skyldtes yderligere dokumentation for varekøb, som klageren havde fremlagt under klagesagens behandling. De endelige forhøjelser blev således: