Skønsmæssig indkomstforhøjelse på grund af negativt privatforbrug og bankindsætninger

Sagen omhandler en klager, der i indkomstårene 2007 og 2009 drev to personlige virksomheder. SKAT forhøjede klagerens indkomst skønsmæssigt for begge år på baggrund af udokumenterede bankindsætninger og et negativt privatforbrug. Klageren havde ikke indsendt det anmodede regnskabsmateriale, hvilket forhindrede en nøjagtig opgørelse af indkomsten.

SKATs gennemgang af klagerens bankkonti afslørede betydelige indsætninger, der ikke kunne afstemmes med selvangivne indtægter. For indkomståret 2007 blev der konstateret 75.976 kr. i udokumenterede indsætninger, og for 2009 var beløbet 360.568 kr. Disse beløb blev anset for skattepligtig omsætning. Derudover beregnede SKAT et negativt privatforbrug på -147.339 kr. for 2007 og -160.687 kr. for 2009, efter justeringer for ikke-skattepligtige indsætninger og ekstraordinære omkostninger.

Klageren forklarede, at indsætningerne stammede fra private udlån, en stor forsikringsudbetaling, og tilbagebetalinger fra 'glædespiger' for udlæg til annoncering, rejser og husleje i forbindelse med bordeldrift. Han hævdede også, at nogle kontante indsætninger var foretaget for at få bankkonti til at gå i nul, og at der var fejl i fakturanummerrækkefølgen på grund af manuel fakturering.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for indkomstårene 2007 og 2009. Retten fandt, at klageren ikke havde afleveret sit regnskabsmateriale til SKAT, hvilket betød, at regnskabsgrundlaget ikke opfyldte kravene i Skattekontrolloven § 3 og dermed ikke kunne danne grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse. SKAT var derfor berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt i henhold til Skattekontrolloven § 5.

Retten var enig i skattemyndighedernes skøn over privatforbruget og bemærkede, at de skønnede indtægter bragte klagerens privatforbrug op på et acceptabelt niveau. Der blev ikke fundet grundlag for at ændre myndighedens skøn over det skattemæssige resultat af virksomheden.

Landsskatteretten tiltrådte desuden SKATs konklusioner vedrørende de forskellige indsætninger på klagerens bankkonti. Klagerens påstande og bemærkninger til SKATs ændringer blev ikke anset for at være dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort ved objektive kendsgerninger. Dette omfattede klagerens forklaringer om indtægter fra udlån, forsikringsudbetalinger, og tilbagebetalinger fra 'glædespiger' for udlæg til annoncering, rejser og husleje. Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne, jf. Skattekontrolloven § 1.