Landsskatteretten: Stadfæstelse af indkomstforhøjelse baseret på ikke-selvangivne kontoindsætninger

Sagen omhandlede en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2008-2014, hvor SKAT havde forhøjet den personlige indkomst baseret på en række indsætninger på klagerens private bankkonto. Klageren var direktør og eneaktionær i et tysk selskab, [virksomhed1], og havde selvangivet udenlandsk personlig indkomst samt pension i de pågældende år. SKAT konstaterede, at der var indsat betydeligt større beløb på klagerens konto, end hvad der var selvangivet som løn fra selskabet, samt yderligere uidentificerbare indsætninger.

SKATs afgørelse byggede på, at de samlede indsætninger på 4.235.150 kr. (861.719 kr. i yderligere løn fra [virksomhed1] og 3.373.431 kr. i anden uidentificerbar indkomst) var skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4. SKAT anvendte de forlængede ligningsfrister i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 (grundet urigtigt/ufuldstændigt grundlag) og Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 (for kontrollerede transaktioner, da klageren havde bestemmende indflydelse over selskabet jf. Skattekontrolloven § 3b).

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af den forhøjede indkomst for alle indkomstårene, idet han gjorde gældende, at der ikke var tale om skattepligtige indtægter. SKAT fastholdt sin afgørelse, men præciserede, at den selvangivne udenlandske indkomst og tilhørende fradrag skulle ændres til 0 kr. for alle år.

De konkrete forhøjelser af klagerens personlige indkomst var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Det blev fastslået, at hvis der konstateres yderligere indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. fast praksis, herunder SKM2011.208.H og SKM2008.905.H.

Landsskatteretten vurderede, at klageren ikke havde godtgjort, at de indsatte beløb på i alt 4.235.150 kr. på hans konto i [finans1] (konto nr. [...75]) stammede fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Disse beløb bestod af 861.719 kr. fra selskabet [virksomhed1], anset som yderligere løn, og 3.373.431 kr. i yderligere uidentificerbare indsætninger.

Vedrørende ligningsfristerne fandt Landsskatteretten, at SKATs ændring af skatteansættelsen var berettiget. Den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 var overskredet for visse år, men den forlængede frist i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 fandt anvendelse, da klageren forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Endvidere fandt fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 anvendelse for de kontrollerede transaktioner, da klageren udøvede bestemmende indflydelse over [virksomhed1] i henhold til Skattekontrolloven § 3b.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse med den ændring, at de selvangivne beløb i felt 282 (Anden udenlandsk personlig indkomst) og felt 475 (Fradrag udenlandsk personlig indkomst) for indkomstårene 2008-2014 nedsættes til 0 kr. Dette medfører en forhøjelse af den skattepligtige indkomst som oprindeligt fastsat af SKAT, men med en præcisering af, at den selvangivne udenlandske indkomst og tilhørende fradrag skulle fjernes helt.