Lønmodtagerfradrag for agentfee – fradragstidspunkt ved betaling i efterfølgende år

Sagen omhandlede en professionel fodboldspillers ret til lønmodtagerfradrag for agentfee i indkomståret 2013. Klageren havde selvangivet et fradrag på 194.500 kr. for agentfee, men SKAT nægtede oprindeligt fradraget med henvisning til manglende dokumentation.

Klagerens repræsentant fremlagde efterfølgende dokumentation i form af fakturaer og bankoverførsler, der viste betalinger på i alt 200.000 kr. til agenten. En del af disse betalinger var dog foretaget i indkomståret 2014.

SKAT ændrede efterfølgende sin afgørelse og accepterede et fradrag på 192.000 kr. (197.500 kr. minus bundfradrag på 5.500 kr.), idet de henviste til pligtpådragelsesprincippet, som tillader fradrag i det indkomstår, hvor den retlige forpligtelse opstod, uanset betalingstidspunktet. Klageren fastholdt dog kravet om et fradrag på 194.500 kr.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at udgifterne var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og at de var tilstrækkeligt dokumenteret. Landsskatteretten skulle herefter vurdere, om klageren var berettiget til det fulde fradrag på 194.500 kr. i 2013, især i lyset af betalinger foretaget i det efterfølgende indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at lønmodtagere kan fradrage udgifter i forbindelse med indtægtsgivende arbejde, når udgifterne overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. for indkomståret 2013, jf. Ligningsloven § 9, stk. 1 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det kræves, at der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen.

Retten henviste til SKM2007.413.SR, hvor Skatterådet anså agenthonorarer for at være en fradragsberettiget omkostning i henhold til de nævnte lovbestemmelser.

Det blev konstateret, at klageren havde dokumenteret betaling af i alt 200.000 kr. i agentfee, selvom to af betalingerne var afholdt i 2014. Med henvisning til pligtpådragelsesprincippet, som fastslår, at en udgift kan fradrages, når der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale beløbet, og det kan opgøres endeligt, fandt Landsskatteretten, at udgiften vedrørende fakturaen af 25. december 2013 kunne fradrages i indkomståret 2013, uanset at betalingen først skete i 2014.

Landsskatteretten ændrede derfor SKATs afgørelse og godkendte et lønmodtagerfradrag på 194.500 kr. for indkomståret 2013, efter at bundfradraget var fratrukket.