Fradrag for vinkøb – Tidspunkt for fradrag – Statsskatteloven § 6

Sagen omhandlede en klagers ønske om at fratrække en udgift på 17.000 euro for køb af vin i Italien i indkomståret 2009. Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], der beskæftiger sig med event catering. SKAT havde ikke godkendt fradraget, da vinkøbet var foretaget i 2008, og udgiften derfor ikke kunne fratrækkes i 2009.

Klageren argumenterede for, at selvom bestillingen af vinen skete i 2008, blev betalingen først foretaget i 2009, og beløbet var ikke medtaget i regnskaberne for 2008 eller 2010. Der blev fremlagt en betalingskvittering, der viste, at 14.000 euro af beløbet blev betalt i september 2008, men klageren fastholdt, at den fulde betaling først skete i 2009.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som omhandler fradrag for udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomsten. Det blev fastslået, at fradragsretten opstår, når der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale beløbet, og beløbet kan gøres endeligt op. Dette tidspunkt var i februar 2008, da vinen blev bestilt, og fakturaen blev udstedt. Det blev understreget, at det ikke er et krav, at beløbet er betalt eller forfaldent til betaling for at kunne fradrages. Derfor kunne udgiften ikke fratrækkes i indkomståret 2009, uanset hvornår den faktiske betaling fandt sted.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for køb af vin til en enkeltmandsvirksomhed. Begrundelsen var, at udgiften ikke kunne fratrækkes i indkomståret 2009, da den retlige forpligtelse til at betale beløbet opstod og kunne gøres endeligt op i februar 2008.

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som fastslår, at udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages. Efter praksis forudsætter fradrag dog, at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale beløbet, og at beløbet kan gøres endeligt op. Dette tidspunkt var i februar 2008, uanset hvornår betalingen faktisk fandt sted.

Selvom klageren anførte, at betalingen først skete i 2009, fremgik det af betalingskvitteringen, at en del af beløbet var betalt i september 2008. Landsskatteretten fastslog, at selv hvis den resterende del var betalt i 2009, ville det ikke ændre på tidspunktet for den retlige forpligtelses opståen. Der blev henvist til SKATs juridiske vejledning 2012 C.C.2.5.3.3.1, som understøtter princippet om, at der normalt ikke stilles krav om, at beløbet er betalt eller forfaldent til betaling for at kunne fradrages.